Annonce
Danmark

Fuld smadder på Autobahn og 0 km/t i Forbundsdagen: Tysklandsrejsen er forbi

Mig (i midten) og mine nye venner, Thomas og Kurt, til Wirtshauswiesn i München. Foto: Maria Scharrer

Jeg kører så stærkt, at det ryster i stuen i "Citronen". Det brunlammelede cockpit i min sølvgrå Xantia vibrerer - det er immervæk en bil fra ’98 - og vi hamrer afsted på motorvej uden hastighedsbegrænsning. Vi flyver igennem Tyskland uden signal på telefonen.

Ved næste afkørsel ligger en Autobahnkirche. Her folder man hænderne, lukker øjnene og tænker på Jesus til lyden af bilernes summen. Eller låner et lokum.

Ingen tid at spille, ind til højre, hvis du ikke kører 180 i timen. Schnitzlen er stegt, pølsen er branket. Alt du skal gøre er at pege på den, du vil ha’. Videre. Til demonstration med østtyske familiefædre i Dresden, der elsker Olsen Banden - og stemmer nynazistisk. I lederhosen i München, hvor de ler af Laschet. På natklub i hovedstaden uden tøj på.

Annonce

Lynhurtige gazeller på Autobahn, glubske hyæner i technoklubben, men konforme skildpadder i stemmeboksene, som trækker sig tilbage i skjoldet, hvis det bliver lidt for vildt. Grøn omstilling må ikke gøre ondt eller koste arbejdspladser, og kansleren skal helst ligne en bankrådgiver. Eller Angela Merkel.

- Emil Jørgensen, journalist på Avisen Danmark.

Tyskerne har fart på, vi har fart på. 2.500 kilometer asfalt på tre uger, og fordommene kørt over. Kedelige, autoritetstro og effektive? Nein, nein, nein. Mænd fester i læderbukser i både Bayern og Berlin, “mit efternavn må du ikke få”, og bureaukratiet synes opfundet af Kafka himself. Vi holder på formerne, Herr Jørgensen, indtil vi står på technoklubben KitKat med en finger i numsen. Den bratwurst-ædende, Audi-kørende, euro-polstrede tysker findes, men der er også 83 millioner andre, og de fås i alle størrelser, former og farver. Forunderlige, forstokkede, fascinerende fantastich. Jeg er blevet forelsket i naboen.

Men når det kommer til politikken, er vi ikke blevet meget klogere. Det er der ikke rigtig nogen, som er endnu. For lige så stærkt det går på motorvejen, lige så langsomt går det i Forbundsdagen, det tyske parlament. Lynhurtige gazeller på Autobahn, glubske hyæner i technoklubben, men konforme skildpadder i stemmeboksene, som trækker sig tilbage i skjoldet, hvis det bliver lidt for vildt. Grøn omstilling må ikke gøre ondt eller koste arbejdspladser, og kansleren skal helst ligne en bankrådgiver. Eller Angela Merkel.

Sådan har et flertal af tyskerne det. 41 procent foretrækker socialdemokraten Olaf Scholz - en politiker, der er omtrent lige så spændende som en Pretzel uden salt på. Forsvindende få vil have karnevalsgøgleren Armin Laschet som kansler - hverken i befolkningen eller partiet CDU, hvor knivene slibes - men det har Laschet ikke opdaget endnu. Selvom han efter sigende har lykønsket Scholz per brev, udbasunerer han, at han gerne vil stå i spidsen for Tyskland.

Et intenst pokerspil om magten er i gang. De Grønne har mandat til at gå all-in på klimabeskyttelse, mens de liberale fra FPD vil kæmpe for, at det sker igennem teknologiske kvantespring og utøjlede markedskræfter, frem for reguleringer og grønne skatter. Scholz skal sørge for, at det sker, uden at tyskerne opdager, at der er en ny kansler på kontoret. Usandsynligt er det ikke, at Merkel når at holde sin 17. nytårstale, før Tyskland har en ny regering.

Fem pointer fra valget

  1. Socialdemokratiske SPD gik frem og blev det største parti med 25,7 procent af stemmerne.
  2. De konservative kristendemokrater fra CDU, Angela Merkels parti, fik deres dårligste valg nogensinde.
  3. De Grønne gik frem, men fik på ingen måde det kanonvalg, som de for få måneder siden var blevet spået.
  4. De fra FDP blev fjerdestørste parti og bliver nu kongemagere sammen med De Grønne.
  5. Regeringsdannelsen forventes at tage uger eller måneder.

Ligegyldigt hvad har fløjene tabt. Rasende højreekstremister og radikale miljøaktivister får det ikke, som de vil have det. Midten regerer - ligesom den har gjort det i årtier. Stabilitet over sensation, ro snarere end rotation, kompromis før kurs. Den kommende kansler kommer ikke med en stor samfundsomvæltende vision eller gennemgribende ideologi, men med et løfte om, at de nære problematikker - den manglende digitalisering, uligheden og energiomvæltningen - løses uden for meget palaver. Scholz packt das an!

Som min ven fra Berlin, konsulenten Sebastian, siger det på valgaftenen.

- Tyskerne kan godt lide, at der ikke sker alt for meget politisk.

- Jeg stemte på De Grønne. Men jeg kunne faktisk også meget godt lide Angela Merkel - og Olaf Scholz er ikke det værste alternativ.

Sebastian var foriøvrigt også til technofest på KitKat på valgdagen - iført hotpants af sølv og en bolsjestribet vest.

Så hvem er tyskerne egentlig? Hvad er det for et land, Mutti efterlader sig? Læsernes spørgsmål blev researchet, deres idéer blev destinationer i min GPS. Og vi er kommet vidt omkring på landkortet.

Spørgsmål og idéer fra Avisen Danmarks bagland

Der har været en overvældende interesse og engagement i Emil Jørgensens rejse i Tyskland. Faktisk er der kommet langt flere forespørgsler og inputs fra avisens læsere, end det har været muligt at forfølge på tre uger i Tyskland. Tusind tak til alle dem, der har bidraget - vi håber, at I vil lege med igen en anden gang.

Sydslesvigeren Maylis er hverken dansk eller tysk, men klipper stereotyper i stykker. I et kommunalt blomsterbed i Kiel - med en saks i hånden - hugger hun en rose og beviser, at der findes folk i Tyskland, som bryder reglerne.

Maylis Rossberg - politisk kandidat for mindretalspartiet SSW, der for første gang i mere end et halvt århundrede fik en repræsentant i Forbundsdagen - i gang med at gøre noget ulovligt. Foto: Emil Jørgensen

I Angela Merkels barndomsby Templin, en søvnig flække i den dybe skov i Brandenburger, taler de lokale mere om weekendens Bud Spencer-festival, end de taler om deres berømte bysbarn. Politikken interesserer de sig ikke for, den klarer Merkel jo.

Citronen foran Angela Merkels barndomshjem i Templin. Foto: Emil Jørgensen

Minearbejderen Lars vil surfe med på den grønne bølge, selvom han og hans forældre har levet og åndet brunkul. I Lausitz-regionen, hvor de bor, har klimakampen kontante og konkrete konsekvenser, som gør, at Tyskland ikke kan leve op til Parisaftalen - uden at rive tæppet væk under dele af sin egen befolkning.

Lars Kaczmareck: - Folk her er bange for at miste konceptet for deres egen fremtid. Og jeg er også selv bange. Foto: Emil Jørgensen

Højreekstremister og venstrefløjssoldater står ansigt til ansigt i Dresden og råber af hinanden. “I er nazister, I er racister,” sider den ene side, “I er facister, I er kommunister,” siger den anden side. Modpolerne findes, men inviteres ikke ind i Forbundsdagen.

I omegn af 2.000 mennesker mødte op foran banegården i Dresden for at vise deres utilfredshed med flygtninge og indvandrere, for meget indflydelse fra islam, coronarestriktioner og hele det politiske system. De blev mødt af omkring 1000 moddemonstranter (som også ses på billedet her), der forsøgte at spolere højrefløjens protest. Foto: Emil Jørgensen

Fristaten Bayern skåler for og med sig selv, men “klovnen” Armin Laschet vil de ikke kendes ved. Jo, på en bar, arm i arm med 1 liters krus i hånden, men ikke som far, der afløser mor som kansler i deres land.

"Mass bier" er navnet på en fadøl i 1 liters krus. Traditionen tro indeholder Oktoberfest-øllet 6 procent alkohol, og er altså dermed noget stærkere, end det sprøjt vi drikker derhjemme. Foto: Emil Jørgensen

I Gelsenkirchen arbejder Tysklands fattigste folk i flere jobs, men har stadig ikke råd til at tænde varmen i vintermånederne. Et billede på den økonomiske ulighed, der også præger EU’s rigeste land.

Cirka 10 millioner tyskere tjener tæt på mindstelønnen, som er 70 kroner i timen. Marina Elbert i Gelsenkirchen er en af dem. Foto: Emil Jørgensen

Over jorden i Berlin marcherer 600.000 unge mennesker i klimaets navn. Fridays for Future vil ikke finde sig i at vente længere. De vil se forandring. Men de er stadigvæk i undertal.

Michelle Grunwald, 24 år: - Jeg tror faktisk, at størstedelen af den tyske befolkning gerne vil kæmpe for klimaet og skabe forandring, men der er for mange socialøkonomiske udfordringer i deres dagligdag, som gør det svært for dem at fokusere på. Vi har brug for en ny slags politikere. Foto: Emil Jørgensen

Er vi blevet klogere? Vi har i hvert fald sat ansigter og stemmer på rigtig mange tyskere. Vi har udvidet billedet af, hvem vores store nabo mod syd er. Og vi har udforsket et land, der på en lang række parametre er gået i stå. Udgravning til internetkabler, vedligeholdelse af infrastrukturen, den grønne omstilling - Tyskland er en global supermagt, men den tyske effektivitet er i nogle sektorer en skrøne.

Citronen, min gamle bil, er til gengæld effektiv - trods sine 23 år på bagen. Og nu, hvor Tysklandsrejsen er forbi, har den kurs mod Danmark og min ventende viv.

Hvis al det skribleri fra Tyskland har været bare halvt så sjovt at læse, som det har været at producere, er vi kommet fint i mål.

Ruten i Tyskland: Alle Emils stop på rejsen

Annonce
Annonce
Lemvig

Blandt de mindst ramte: Lemvig Kommune er ikke længere blodrød

Lemvig For abonnenter

For tredje gang på tre måneder: Nu er udsmykning på Torvet igen blevet ødelagt

Lemvig

DMI varsler snestorm: Op mod 30 centimeter sne på vej

Lemvig

By og sø skal hænge bedre sammen: To projekter er i gang på samme tid

TV 2-direktør efter dokumentar: Ledelsen har svigtet

Ulfborg/Vemb For abonnenter

Anne gik fra politibetjent til ægproducent og undrer sig over ulogiske regler: - Man skal være jurist for at drive landbrug

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Navne For abonnenter

Vera og Verner døde med syv timers mellemrum: - Hun var hans livs kærlighed

Erhverv

Forretninger frygter ikke krav om mundbind: Kunder er gode til at bakke op om lokal handel

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Debat

Nu er det Omikron vi skal lære at sige ud gennem mundbindet

Navne For abonnenter

Aktive Bente er både blind og næsten døv: Hvis man sætter sig ned og har ondt af sig selv, bliver man siddende

Vestjylland

Spurgt på gaden: Tager du til julefrokost i år – eller melder du afbud?

Annonce