Annonce
Danmark

Funding: Fløjkampen i Venstre ulmer igen, og det er meget farligt

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Chokket er stadig ved at bundfælde sig i Venstre, efter at Lars Løkke Rasmussen i denne uge åbnede op for at gå i regering med Socialdemokratiet. Kristian Jensen-fløjen er målløse og mener, formanden opfører sig hasarderet. Magtkampen fra 2014 er vakt til live igen og risikerer at eskalere.

Man må give Lars Løkke Rasmussen, at han spiller for at vinde. Den nemme løsning ville have været at give op køre Venstre i garagen på omkring de 18 procent og så ellers overlade nøglerne til Kristian Jensen.

Men det ligger ikke til Løkkes natur. Han er altid bedst på de sidste meter, og han mangler ikke risikovillighed, når han står med ryggen mod muren.

Og det er det, der er problemet, hvis man spørger i visse kredse i Venstre. De ser en tendens. En tendens hvor Løkke er klar til at gøre næsten hvad som helst for at holde fast i magten.

Flere joker i en syrlig tone med, at formanden tidligere har vist, at han vil være statsminister for enhver pris og nu også, at han vil være minister for enhver pris. De er bekymrede over, hvilket parti de står tilbage med, når statsministeren er fortid i dansk politik, hvilket de anser som et nært forestående scenarie.

Tag bare de sidste måneder under Løkkes ledelse. Her har Venstre taget flere standpunkter, kritikerne har svært ved at se sig selv i. Regionerne skal lukkes, minimumslønninger er ikke længere et fyord, der skal indføres en bund under selskabsskatten i EU, det økonomiske råderum skal bruges på offentligt forbrug, skatten skal som udgangspunkt ikke sænkes, og her til sidst har statsministeren så åbnet op for et regeringssamarbejde med arvefjenden i Socialdemokratiet.

En vittig sjæl lagde i den forbindelse et billede op på de sociale medier, hvor Løkke står storsmilende og tager et billede af sig selv med sin mobiltelefon. En såkaldt selfie. I baggrunden er der fotomanipuleret et billede af en paddehattesky fra en atombombe ind. Flere venstremedlemmer har grint højlydt af dette billede. Det indkapsler for dem deres frygt. Løkke satser, og de står tilbage med den potentielle ruinhob.

Det hele har fået et ekstra twist ved, at Løkke de facto har annulleret formandskabet i Venstre med sin åbning til Socialdemokratiet. Formandskabet er betegnelsen for den magtdeling Lars Løkke Rasmussen indgik med Kristian Jensen i kælderen under Odense Congress Center i 2014 som modydelse for, at Jensen ikke væltede ham som formand.

Der var således kun 15 personer, der vidste, at Lars Løkke Rasmussen på Venstres vegne ville åbne op for et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. Det har forfatteren til bogen, hvor Løkke fortæller om sine tanker, berettet. Kristian Jensen var ikke en af de 15. Det er meget svært ikke at se som andet end en bevidst handling fra Lars Løkke Rasmussens side. Han har altså bevidst holdt sin næstformand i mørket.

Kristian Jensen så derfor heller ikke ligefrem tilfreds ud, da han skulle kommentere på formandens tanker. I første omgang forsøgte han at lægge afstand ved at sige, at det hverken var hans 1. eller 2. prioritet at gå i regering med Socialdemokratiet. Senere måtte han dog trække i land på Twitter.

Og det er da også et dilemma for Kristian Jensen. Går han imod sin formand midt i en valgkamp, bryder der borgerkrig ud i Venstre, noget vælgerne med sikkerhed vil straffe hårdt på valgdagen. Ingen kan sige, hvor galt det så kan gå for partiet. Men gør Kristian Jensen ingenting, lader han Løkke fortsætte sin stil. En stil flere omkring Kristian Jensen betegner som hasarderet.

Reelt har Kristian Jensen dog ikke noget valg, og det har Lars Løkke Rasmussen for længst gennemskuet. Risikoen for, at Venstre nedsmelter, er for stor, og det disciplinerer. Næstformanden må sidde stille af hensyn til partiet og så ellers håbe på, at formanden ikke kører Venstre ud over skrænten.

Og det kan da heller ikke afvises, at Løkke endnu engang i 11. time har fundet et musehul, han kan kravle ud af. Ligesom da han i 2014 reddede sin formandspost ved at dele magten med Kristian Jensen.

Store dele af befolkningen ønsker et regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet, og måske nogle af dem kan tiltrækkes af Lars Løkke Rasmussens melding. Lykkes det, vil Løkke blive udråbt som et politisk geni. Grænsen mellem gal og genial er som bekendt hårfin.

Men selv hvis Løkke kan få Venstre til at vokse, så er det tæt på umuligt at se, at det bliver nok til, at blå blok vinder. Særligt ikke hvis statsministeren ikke vil basere sig på Stram Kurs og Nye Borgerliges mandater.

Derfor bliver der også spekuleret voldsomt i Venstre lige nu. Hvad er Løkke egentlig ude på? Han har tydeligvis kørt Kristian Jensen ud på et sidespor, men betyder det, at han forsøger at omgå ham som Venstres næste formand? Vil Løkke insistere på at blive siddende som formand for Venstre, hvis han isoleret set sikrer partiet en fremgang ved valget?

Ingen synes dog at kunne blive klog på formanden. Særligt ikke blandt Kristian Jensens støtter. Og den usikkerhed er farlig for partiet. Følelserne sidder udenpå tøjet, og tilliden kan ligge på et meget lille sted. Der skal ikke meget mere til for at få tingene til at eskalere.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Jeg er dybt bekymret over, hvordan det parlamentariske grundlag kan komme til at tegne sig efter grundlovsdag. Der kan opstå en situation, hvor jeg måske kunne fortsætte som statsminister, men hvor det ville kræve, at jeg gav nogle indrømmelser, som jeg ganske enkelt ikke er parat til at give.

Lars Løkke Rasmussen (V) begrundede på et pressemøde, hvorfor han "åbner døren på klem" for et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet efter valget.

- De politiske uenigheder er af sådan en karakter, at en sådan regering ikke kan komme på tale.

Mette Frederiksen (S) var dog til Ritzau ganske afvisende overfor Lars Løkke Rasmussens tilbud om samarbejde.

- Jeg synes jo, vi skal slå pjalterne sammen og arbejde fuldtonet for, at der stadig er et borgerligt flertal i Danmark.

Søren Pape Poulsen (K) var ligesom Anders Samuelsen (LA) ikke ligefrem begejstrede over tanken om en SV-regering, da han blev interviewet af TV 2.

- Jeg synes, det er fantastisk. Særligt hvis Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kan finde sammen. Så kommer vi fri af Liberal Alliances ønsker om at lempe topskatten samt, at Radikale Venstre skal styre udlændingepolitikken.

En der dog var begejstret overfor Lars Løkke Rasmussens dør på klem, var Kristian Thulesen Dahl (DF). Dog kun hvis samarbejdet bygger på Dansk Folkeparti, som han fortalte til DR.

- Jeg har ikke nogle kommentarer, fordi det, du spørger til, er noget, der vedrører privatlivet, og det har jeg ingen kommentarer til.

Rasmus Paludan var meget formælt, da avisen Danmark konfronterede ham med historien om, at han i årevis har chikaneret en ung mand, så han og hans familie ifølge vidner var på sammenbruddets rand.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce