Annonce
Danmark

Funding: Messerschmidts politiske liv ligger nu i bagmandspolitiets hænder

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Fortidens synder har en tendens til at indhente én. Det måtte Morten Messerschmidt sande i denne uge. Sagen om Meld og Feld bliver ved med at hjemsøge ham. Denne uges store udvikling er, at bagmandspolitiet efterforsker, om han har været indblandet i ulovligheder. Bliver stjernepolitikeren tiltalt og dømt, hænger hans politiske karriere i en tynd tråd.

Alle fordomme om EU-bureaukratiets uendelige langsommelighed er blevet bekræftet i sagen om Meld og Feld. Fire år har det taget EU’s svindelenhed Olaf at undersøge, hvad der er op og ned, og hvad Morten Messerschmidts rolle som formand for Meld har været. Det er rigtig nok en kompliceret sag, men fire år er sørme lang tid.

Man forstår derfor godt, hvis Messerschmidt efter den omgang ikke har chefen for Olaf, generaldirektør hr. Ville Itälä, med i sine aftenbønner. Den langsommelige sagsbehandling har betydet, at Messerschmidts politiske karriere har befundet sig i slæbesporet siden 2015.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den tidligere så fremadstormende politiker prøver åbenlyst at bruge Olafs noget tilbagelænede tilgang til sagsbehandlingstider til sin fordel. Man får således næsten indtrykket af, at det er ham, der er sagens offer, når han udtaler sig.

Men Morten Messerschmidt skal ikke regne med, at han får vendt befolkningens sympati til sin fordel. På trods af Olafs fejl og mangler er han stadig den, der er den anklagede.

Selv har han erkendt, at han er ansvarlig for en rodebutik. Man må altså forstå på Messerschmidt, at det ikke var med vilje, da han var med til at udbetale EU-midler til uregelmæssige formål. Han havde ikke styr på tingene, og det har han beklaget.

Det bedst kendte eksempel på dette er nok den kampagne, som DF lavede tilbage i 2013. Tre måneder før det daværende kommunalvalg lejede partiet skonnerten Halmø. Skibet skulle officielt bruges til en EU-kampagne, og Dansk Folkeparti havde derfor fået EU til at støtte togtet med 120.000 kroner.

Problemet var, at mange af de mennesker, der mønstrede det gode skib Halmø mere havde aktier i kommunalvalget end i unionen. Mange beskyldte derfor DF for at havde brugt EU-kampagnen som skalkeskjul til at få finansieret en aktivitet i partiets kommunalvalgkamp. Sagen endte med, at EU krævede pengene tilbage, hvilket DF efterkom.

Men i denne uge blev sagen så potentielt noget mere speget. I den pressemeddelelse, som Olaf onsdag sendte ud, skrev svindelenheden, at den mener, at der er blevet brugt 4,36 millioner kroner på ”ulovlige, uretmæssige eller uberettigede” aktiviteter. Beskyldningen var ikke alene rettet mod Dansk Folkeparti, men også de andre medlemspartier af Meld og Feld, der udspringer af Italien og Grækenland.

Det er ordet ”ulovlige”, man her skal lægge mærke til. Har Olaf ret i, at der er begået ulovligheder, og viser det sig, at Morten Messerschmidt har været involveret i dette, så ændrer det fuldstændig sagen. Der er verden til forskel på at være et rodehoved og på at være kriminel.

Det er selvfølgelig vigtigt at holde fast i, at Messerschmidt hverken er tiltalt eller dømt for noget på nuværende tidspunkt. I Danmark er man uskyldig indtil andet er bevist. Olaf har alene overdraget sagen til dansk politi, der sammen med anklagemyndigheden nu skal beslutte, om man mener, at der er foregået noget kriminelt.

I praksis er det politiets særlige enhed for økonomisk og international kriminalitet, SØIK, der efterforsker sagen. Det er den enhed, man i folkemunde kalder bagmandspolitiet. SØIK sidder nu reelt med Morten Messerschmidts politiske liv i deres hænder.

Ender den 39-årige folketingspolitiker som dømt kriminel, er det nemlig et åbent spørgsmål, hvad der kommer til at ske med ham. På den korte bane vil Folketinget skulle tage stilling til, om han fortsat er værdig til sit mandat, eller om han skal forlade parlamentet. Men også Dansk Folkeparti skal afgøre, hvilke konsekvenser partiet mener, at det skal have.

I den sammenhæng skal man holde øje med, hvad Kristian Thulesen Dahl siger og gør. Få timer efter, at Olaf havde konkluderet, at enheden mener, at der er begået ulovligheder, skrev DF-formanden på det sociale medie Twitter: ”Jeg er fortsat af den opfattelse, at nok har der været tale om en rodebutik, men i forhold til Danmark rækker sagen ikke til mere end det”.

Oversat til almindeligt dansk betyder det: Jeg tror på Morten Messerschmidt, når han siger, at han ikke har begået noget ulovligt. Men viser det sig ikke at passe, er der en ny situation.

På den måde stiller Kristian Thulesen Dahl sig bag Morten Messerschmidt, men forbeholder sig retten til at give ham et puf ud over afgrunden, hvis han bliver dømt. En klog balance fra DF-formanden, der er kendt for at kunne tænke mere end to træk frem. Han ved, at han vil komme under pres for at ofre Messerschmidt, hvis sidstnævnte bliver dømt.

Man skal i denne sammenhæng ikke tage fejl af, at der ulmer en skjult magtkamp i Dansk Folkeparti. Messerschmidt er siden valget lykkedes med at positionere sig som en slags de facto politisk ordfører for partiet. I det hele taget ligner han én, der går målrettet efter rollen som kronprins.

Det er der dog stærke kræfter i partiet, der ikke ønsker. Følelserne over for Messerschmidt er delte i Dansk Folkeparti. Mange elsker hans vid og bid og specielle renæssanceagtige fremtoning, men der er også dem, der opfatter ham som elitær og bebrejder ham hans lemfældige omgang med europæiske skattekroner.

Ender det med - og igen: Det ved vi ikke, om det gør - at Morten Messerschmidt bliver tiltalt og dømt, vil disse kræfter med garanti bruge det til at forsøge at ødelægge den tidligere stemmeslugers politiske karrieremuligheder.

Messerschmidt har altså meget på spil. Konkluderer bagmandspolitiet, at der ikke er noget at komme efter, kan han komme videre med sit liv og sin karriere. Men ender han med at blive dømt, hænger drømmen om et liv i toppolitik i en tynd tråd.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu. Det, synes jeg, er provokerende.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var over for Jyllands-Posten mildest talt ikke positivt stemt overfor EU-kommissionens forslag om at hæve medlemskontingentet til EU efter brexit

- Der er risiko for, at de kurdisk-kontrollede IS-lejre i grænseområdet bryder sammen, og at fremmedkrigere med dansk statsborgerskab søger mod Danmark. Det er mennesker, der har vendt Danmark ryggen og med vold kæmpet mod vores demokrati og frihed. De udgør en trussel mod vores alles sikkerhed. De er uønskede i Danmark.

I en pressemeddelelse fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at danske statsborgere, der har kæmper for Islamisk Stat skal forvente at få frataget deres statsborgerskab, hvis de ellers har to af slagsen

- Jeg vil ikke tale vores land ned. Landdistrikterne har ikke brug for Marshall-hjælp fra storbyerne. De kan og vil klare sig selv, hvis politikerne giver dem lov.

Kristendemokraterne valgte i denne uge ny formand. Stig Grenov stoppede, og i stedet valgte partiet Isabella Arendt (foto) som ny frontfigur. Hun gjorde i sin tiltrædelsestale landdistrikterne til et af partiets fokusområder



- Vi skal sige, det var en fejl at anbefale et nej til at afskaffe retsforbeholdet, og vi skal også åbne for diskussionen, om det klogeste i virkeligheden ikke er at træde ind i EU’s bankunion.

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille var i Politiken ude i den store kovending, da han på egne vegne beklagede partiets linje på EU-området de seneste år. LA's nye leder, Alex Vanopslagh, havde ikke de store kommentarer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce