Danmark

Funding: Regeringen pønser på en taktisk genistreg

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Socialdemokratiet nægtede at blive konkret, og regeringen ville reelt ikke forhandle. Derfor brød de såkaldte forhandlinger om ret til tidlig pension til nedslidte sammen i denne uge. Helt forventeligt. Men det, der kommer til at ske nu, bliver interessant. Regeringen pønser på en strategisk genistreg. Spørgsmålet er, om den kan regne med Dansk Folkeparti.

Først en kort genopfriskning: Socialdemokratiet fortalte for knap tre måneder siden her i avisen Danmark, at partiet, hvis det vinder valget, vil indføre en ret til tidlig pension for de mennesker, der har været længst på arbejdsmarkedet. Efter en uges fumleri gik Dansk Folkeparti ud og støttede idéen og krævede øjeblikkelige forhandlinger om emnet.

Det gik regeringen modvilligt med til, og siden har der været ”forhandlinger” i Beskæftigelsesministeriet. Syv møder i alt. Årsagen til citationstegnene er, at der mere har været tale om politisk teater end reelle forhandlinger.

Beretningerne fra forhandlingslokalet fortæller således en lettere bizar historie om en regering, der lader som om, den vil forhandle i et forsøg på at lokke Socialdemokratiet til at blive konkret på sit forslag, så regeringen efterfølgende kan pille det fra hinanden, og et Socialdemokrati der på den anden side ikke vil fortælle noget om noget, fordi det vil kunne frarøve S en mærkesag i valgkampen. Sådan er politik også.

Men nu er teaterstykket ved vejs ende. Der er trods alt grænser for, hvor lang tid man gider spilde hinandens tid. Regeringen hældte nemlig fredag Socialdemokratiet ud af forhandlingslokalet.

Alt sammen forventeligt. Det var på forhånd givet, at det ville gå sådan. Men det, der kommer til at ske nu, kan gå hen at blive både uventet og interessant. For Socialdemokratiet havde kun lige lukket døren bag sig, før de rigtige forhandlinger startede, og regeringen brygger på en snedig plan.

Tilbage ved forhandlingsbordet sidder nu regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, og de kigger på, hvordan man kan ændre seniorførtidspensionen, så flere kan få glæde af den.

Seniorførtidspension minder til forveksling om førtidspension. Man skal være lige dårlig fysisk eller psykisk for at kunne komme på en af de to ydelser, og man får udbetalt det samme beløb.

Men der er forskel. De to ydelser adskiller sig primært på den måde, at man på seniorførtidspension slipper for at skulle i jobprøvning, og at man højst må have fem år tilbage inden pensionsalderen, hvis man skal kunne komme i betragtning.

Seniorførtidspension var oprindeligt tænkt som en modvægt til forringelserne af efterlønnen, men af årsager, der fortaber sig i tågerne på Christiansborg, er det meget få, der har benyttet sig af ordningen. Under 20 procent af det antal, man havde forventet.

Men det kommer regeringen, DF og Radikale Venstre altså til at ændre på. Alle er motiverede for at ændre ordningen, så det er alene et spørgsmål om, hvor længe der skal forhandles, og hvad man præcis kan blive enige om.

Hvad indholdet angår, er der groft sagt to skruer, man kan skrue på. Man kan sænke barren for, hvor dårlig man skal være, for at kunne få en seniorførtidspension, og man kan lade folk, der har mere end fem år tilbage på arbejdsmarkedet, komme i betragtning til ordningen.

En aftale om seniorførtidspension giver Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for i valgkampen at sige: Se, vi har gjort noget for de nedslidte, og Lars Løkke Rasmussen vil kunne konkludere, at problemet er løst. Ergo er der ikke brug for Socialdemokratiets forslag.

Det vil Socialdemokratiet selvfølgelig anfægte. S vil sige, at det er en fin lille aftale, og at partiet støtter den, men at der stadig er brug for at give de nedslidte en rettighed til at trække sig tilbage.

Men alt dette udgør ikke den potentielle genistreg. Den mulige genialitet fra regeringens side ligger et andet sted.

Det, der kan blive trumf, er, at man i regeringskredse taler om muligheden for, at man i aftalen om seniorførtidspension måske kan lykkes med at få skrevet en formulering ind, der forpligter partierne bag aftalen til ikke at indføre en ret til tidlig pension i den kommende valgperiode.

Lykkes det, er det genialt, fordi det kan betyde, at Mette Frederiksen, selv hvis hun vinder valget, ikke kan indfri sit valgløfte om en ret til tidlig pension. Simpelthen fordi Socialdemokratiet ikke vil kunne få flertal for sit forslag efter et valg, fordi både Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står bag aftalen.

Det var samme trick, Lars Løkke Rasmussen benyttede sig af i 2010, da han sammen med resten af blå blok og Radikale Venstre lavede en aftale om at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. Et lille år efter tabte Lars Løkke Rasmussen valget, og Helle Thorning kom til, men fordi Radikale Venstre var med i dagpengeaftalen, var der stadig flertal for den, selv om magten var skiftet, og Socialdemokratiet kunne derfor ikke ændre på den.

Radikale Venstre er mere end klar til igen at gøre det onde ved Socialdemokratiet, R føler ikke, at partiet skylder S, der har vendt dem ryggen, noget som helst, og Morten Østergaard lignede derfor også en kat, der havde fået en stor skål fløde, da han kom ud fra forhandlingerne fredag. Det interessante bliver i stedet Dansk Folkeparti. Kan regeringen overtale DF til at danne fælles front mod Socialdemokratiet?

Desværre for regeringen er det som udgangspunkt tvivlsomt. Brændt barn skyr ilden, og Dansk Folkepartis egen vurdering er da også, at en af de primære årsager til, at partiet over de seneste tre måneder har afgivet stemmer til Socialdemokratiet, er diskussionen om pension. Det gør det svært at se, at Kristian Thulesen Dahl skulle have en interesse i at gå ind i en valgkamp, hvor han vil være imod Mette Frederiksens forslag om ret til tidligere pension.

Derfor må regeringen nok også nøjes med at skulle forsvare sig med en forbedret seniorførtidspension. Det forbedrer billedet for blå blok en del, men det efterlader stadig Socialdemokratiet i en position, hvor S kan sige, at partiet vil gøre mere.

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Hvis ikke jeg var gået selv, så havde landsledelsen smidt mig ud efter folketingsvalget, er jeg overbevist om. De vil bare stoppe bøvlehovederne fra Vestjylland.

Venstre-byrådsmedlem Svend Boye Thomsen i Ringkøbing-Skjern Kommune smækkede med døren i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, da han forlod partiet. Han var blevet ansat som kampagnechef for Kristendemokraterne, og det ville partiet angiveligt ikke acceptere.

- Det vil jeg mene er en klar omgåelse af lovens beløbsgrænse.

Juraprofessor Morten Broberg fortalte til Politiken, at han mener, Britt Bager og Marcus Knuth har været for kreative i den måde, de har modtaget private tilskud til deres valgkamp

- Meget tyder på, at de Radikale tror, de kan diktere den økonomiske politik. Derfor føler jeg mig kaldet til at sige, at det simpelthen ikke kommer til at ske med vores mandater.

Enhedslistens frontfigur, Pernille Skipper, slog over for Berlingske fast, at hun ikke vil acceptere, at Radikale kommer igennem med partiets økonomiske krav til Mette Frederiksen

- Socialdemokratiet er blevet smidt på porten. Vi er blevet bedt om at gå fra forhandlingerne.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksens kommentar til, at partiet ikke længere er med i forhandlingerne om en forbedret seniorførtidspensionsordning

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Ekspert om forlig i Bios-sag: Bekvemt for Falck at undgå retssag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Tophistorier

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce