Danmark

Funding: Her er tre ting Løkkes velfærdsløfte lærte os

Thomas FundingFoto: Michael Nørgaard
Venstre forsøger at lukke flanker ned til Socialdemokratiet i et forsøg på at få valget til at handle om noget, hvor de selv står stærkt. Håbet er, at det kan tiltrække midtervælgere. Men Lars Løkke Rasmussen har kort tid til at sælge budskabet til de stadigt mere politikerlede vælgere, og han risikerer at lægge sig ud med Liberal Alliance. Politisk redaktør Thomas Funding analyserer statsministerens velfærdsløfte i tre pointer.

Brødtekst

1. Velfærdsflanken skal lukkes

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede sit velfærdsudspil ved Dansk Erhvervs Årsdag i Øksnehallen i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er ikke hver dag, der bliver udskrevet en check på 69 milliarder kroner. Men det var det, Lars Løkke Rasmussen gjorde onsdag. Så er valgkampen ligesom i gang.

Det er svært at se som andet end et forsøg på at lukke velfærdsflanken ned til Socialdemokratiet.

Mette Frederiksen har længe sagt, at hun vil sætte penge af til det stigende antal børn og ældre, men Lars Løkke Rasmussen har indtil nu ikke kunnet love det samme, fordi regeringssamarbejdet med Liberal Alliance har låst ham.

Det har presset statsministeren, da det har givet Socialdemokratiet en anledning til at beskylde ham for, at han i stedet vil bruge pengene på skattelettelser. Men også det kommunale bagland har lænet sig op ad venstreformanden.

Det så vi, da 22 borgmestre – herunder ni fra Venstre – for et par måneder siden her i avisen krævede nøjagtig det, Lars Løkke Rasmussen onsdag leverede. Et løfte om flere penge til det stigende antal børn og ældre. Et krav der også går igen i den borgmesterundersøgelse, avisen Danmark har lavet i forbindelse med valget.

Risikoen for Lars Løkke Rasmussen er, at det får en smag af panik før lukketid. Det er ikke mere end fire år siden, at selv samme Løkke gik til valg på noget nær det modsatte. Nemlig nulvækst i den offentlige sektor. Men nu fire uger før et valg og med målinger, der mildest talt er op ad bakke for blå blok, kommer det store checkhæfte frem.

Der vil da givetvis også være borgerlige vælgere, der vil have svært ved at se, at det skulle være venstrepolitik at gøre verdens største offentlige sektor endnu større, men det er Lars Løkke Rasmussens mindste problem.

Risikoen for at miste vælgere til Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er en nødvendig krigsskadeomkostning for Venstre, hvis partiet skal gøre sig forhåbninger om at hive stemmer over midten.

Skal blå blok vinde valget, skal røde vælgere overtales til at stemme blåt. Det er uomgængeligt. Det er der reelt kun to partier, der kan løfte. Venstre og Dansk Folkeparti. Det er et job, der slider, men det er deres.

2. Liberal Alliances dage i regering virker talte

Det var i forvejen småt med folk, der troede på, at Liberal Alliance ville kunne fortsætte som regeringsparti efter 5. juni, og efter Lars Løkke Rasmussens melding onsdag er der nok efterhånden flere, der tror på julemanden.

Selv statsministeren virker til at have opgivet regeringspartneren. Den politiske afstand mellem Venstre og Liberal Alliance blev i hvert fald onsdag gjort markant større, og partiets leder, Anders Samuelsen, var da også nødt til at tage kraftigt afstand til statsministerens nye kurs.

Liberal Alliance er i forvejen et såret dyr, der kæmper med dårlige meningsmålinger, og det skal ikke gå meget galt for partiet, før spærregrænsen er faretruende tæt på.

Det kan udvikle sig farligt for Løkke, hvis han placerer Anders Samuelsen et sted, hvor han ikke har noget at miste, for hvorfor skulle Liberal Alliance så tage hensyn til sammenholdet i blå blok i bestræbelserne på at tiltrække vælgere.

3. Fokus skal flyttes

Venstres strategi virker altså til at være at lukke flanker ned til Socialdemokratiet. Det så vi først med den grønne dagsorden, efterfølgende med forhandlingerne om pensionsalder og nu med velfærdsløftet.

Det virker til, at Lars Løkke Rasmussen håber på, at han kan eliminere de områder, hvor Socialdemokratiet står stærkt, så det, der bliver afgørende for vælgernes kryds, i stedet bliver emner, hvor han har en fordel.

Logikken synes at være, at hvis midtervælgerne oplever, at de to statsministerkandidater tilbyder nogenlunde det samme på velfærdsområdet, så bliver det andre emner, der kommer til at afgøre, hvor de sætter deres kryds. Løkke håber på sikkerheden for en stram udlændingepolitik og erfarent lederskab i stedet bliver arenaen, hvor der skal spilles.

Men selv om statsministeren har givet sig selv en lang valgkamp, er fire uger ikke lang tid til at skulle trænge igennem over for vælgere. Til sammenligning brugte han op til sidste valg flere år på at forklare, hvorfor han dengang gik til valg på nulvækst.

Det var i forvejen småt med folk, der troede på, at Liberal Alliance ville kunne fortsætte som regeringsparti efter 5. juni, og efter Lars Løkke Rasmussens melding onsdag er der nok efterhånden flere, der tror på julemanden.

0/0
Annonce
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Danmark

Stemmerne er talt op: Her er resultatet af EP-valget 2019

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Erhverv

Brian Mikkelsen: EU fortjener også din stemme!

Selv om mediernes sendeflader i disse uger flyder over med nyheder og historier om det forestående folketingsvalg, er der i dag et andet og lige så vigtigt valg, vi ikke må glemme. Over halvdelen af Danmarks lovgivning fastlægges af direktiver og forordninger, som kommer fra EU. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilke stemmer vi sender til at repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet. I Dansk Erhverv er vi bekymrede for national særlovgivning, som sætter danske virksomheder i en ugunstig konkurrencesituation på det indre marked. Enten på grund af nationale særregler, som gør, at vi ikke kan konkurrere på prisen med europæiske og internationale konkurrenter, eller fordi vores danske virksomheder simpelthen ikke kan få adgang til den kvalificerede arbejdskraft, der er brug for for at levere ordrer og fastholde væksten. Uden vækst - ingen velfærd. Så simpelt er det. Det skal vi selvfølgelig have nogle stærke politiske stemmer til at hjælpe med at holde fokus på, når et nyt Europa-Parlament træder sammen efter valget. Jeg kan ikke understrege tydeligt nok, hvor meget EU betyder for danske virksomheder og dansk økonomi. Det gælder særligt det Indre Marked, hvor varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital kan flyde frit mellem EU-landene. Det Indre Marked er en kæmpe fordel for de danske virksomheder og Danmark som et hele. Vi har været utroligt dygtige til at udnytte mulighederne i den frie bevægelighed, der er inden for EU's grænser, og det er fortsat helt afgørende for dansk erhvervsliv, at det Indre Marked fungerer bedst muligt. Danmarks største eksportmarkeder ligger i EU, og for at vi fortsat er konkurrencedygtige, er det væsentligt, at der ikke er nogen forhindringer for bevægeligheden, og at lande, som bryder vores fælles regler, bliver straffet. Op mod 70 procent af danskerne arbejder i dag i serviceerhverv i modsætning til de klassiske industrierhverv. Det betyder, at service og tjenesteydelser er utroligt vigtige for dansk økonomi. Udvikling af nye produkter, markedsføring, handel, transport eller andre områder, som servicerer mennesker eller virksomheder udgør størstedelen af det danske arbejdsmarked. Derfor mener vi i Dansk Erhverv også, at der er et stort uudnyttet potentiale i at få det Indre Marked for service til at fungere bedre. Det skal vi holde os for øje. Noget andet, som har enorm betydning for Danmarks muligheder for eksport og import, er de frihandelsaftaler, unionen indgår med lande uden for EU. Her har Danmark ligeledes historisk set været god til at udnytte mulighederne og høste gevinsten. Derfor er det også en kæmpe fordel for danske virksomheder, at globaliseringen har været støt stigende over de seneste årtier og fortsat er det. Kun et samlet EU har den tyngde, der skal til for at kunne få gode aftaler hjem med tredjelande – det vil Danmark slet ikke kunne løfte alene. Men når Storbritannien vælger at trække sig ud af EU, og vi samtidig ser tendenser i retning af mere og mere nationalistiske og protektionistiske agendaer blandt lande som for eksempel USA og Rusland, er vi nødt til at råbe vagt i gevær. I Dansk Erhverv vil vi gerne opfordre vores EU-parlamentarikere - eksisterende som nye - til at forsøge at indgå endnu flere frihandelsaftaler, som vi for eksempel senest har gjort det med Japan og Canada. Det er igen utroligt vigtig for dansk økonomi, at vi kan handle så frit som muligt med hele verden. Det arbejde skal fortsættes, så vi kan få flere aftaler og få mulighed for at købe og sælge på flere markeder. Når vi i dag går til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet, er der altså tale om et vigtigt valg, som ikke bør stå i skyggen af det forestående folketingsvalg. Husk det, og giv din mening til kende. Det gør en forskel for dig og Danmark.

Kultur For abonnenter

Cirkusrevyen: Alt for pæn

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Annonce