Annonce
Danmark

Funding: Her er tre ting Løkkes velfærdsløfte lærte os

Thomas FundingFoto: Michael Nørgaard
Venstre forsøger at lukke flanker ned til Socialdemokratiet i et forsøg på at få valget til at handle om noget, hvor de selv står stærkt. Håbet er, at det kan tiltrække midtervælgere. Men Lars Løkke Rasmussen har kort tid til at sælge budskabet til de stadigt mere politikerlede vælgere, og han risikerer at lægge sig ud med Liberal Alliance. Politisk redaktør Thomas Funding analyserer statsministerens velfærdsløfte i tre pointer.

Brødtekst

Annonce

1. Velfærdsflanken skal lukkes

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede sit velfærdsudspil ved Dansk Erhvervs Årsdag i Øksnehallen i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er ikke hver dag, der bliver udskrevet en check på 69 milliarder kroner. Men det var det, Lars Løkke Rasmussen gjorde onsdag. Så er valgkampen ligesom i gang.

Det er svært at se som andet end et forsøg på at lukke velfærdsflanken ned til Socialdemokratiet.

Mette Frederiksen har længe sagt, at hun vil sætte penge af til det stigende antal børn og ældre, men Lars Løkke Rasmussen har indtil nu ikke kunnet love det samme, fordi regeringssamarbejdet med Liberal Alliance har låst ham.

Det har presset statsministeren, da det har givet Socialdemokratiet en anledning til at beskylde ham for, at han i stedet vil bruge pengene på skattelettelser. Men også det kommunale bagland har lænet sig op ad venstreformanden.

Det så vi, da 22 borgmestre – herunder ni fra Venstre – for et par måneder siden her i avisen krævede nøjagtig det, Lars Løkke Rasmussen onsdag leverede. Et løfte om flere penge til det stigende antal børn og ældre. Et krav der også går igen i den borgmesterundersøgelse, avisen Danmark har lavet i forbindelse med valget.

Risikoen for Lars Løkke Rasmussen er, at det får en smag af panik før lukketid. Det er ikke mere end fire år siden, at selv samme Løkke gik til valg på noget nær det modsatte. Nemlig nulvækst i den offentlige sektor. Men nu fire uger før et valg og med målinger, der mildest talt er op ad bakke for blå blok, kommer det store checkhæfte frem.

Der vil da givetvis også være borgerlige vælgere, der vil have svært ved at se, at det skulle være venstrepolitik at gøre verdens største offentlige sektor endnu større, men det er Lars Løkke Rasmussens mindste problem.

Risikoen for at miste vælgere til Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er en nødvendig krigsskadeomkostning for Venstre, hvis partiet skal gøre sig forhåbninger om at hive stemmer over midten.

Skal blå blok vinde valget, skal røde vælgere overtales til at stemme blåt. Det er uomgængeligt. Det er der reelt kun to partier, der kan løfte. Venstre og Dansk Folkeparti. Det er et job, der slider, men det er deres.

2. Liberal Alliances dage i regering virker talte

Det var i forvejen småt med folk, der troede på, at Liberal Alliance ville kunne fortsætte som regeringsparti efter 5. juni, og efter Lars Løkke Rasmussens melding onsdag er der nok efterhånden flere, der tror på julemanden.

Selv statsministeren virker til at have opgivet regeringspartneren. Den politiske afstand mellem Venstre og Liberal Alliance blev i hvert fald onsdag gjort markant større, og partiets leder, Anders Samuelsen, var da også nødt til at tage kraftigt afstand til statsministerens nye kurs.

Liberal Alliance er i forvejen et såret dyr, der kæmper med dårlige meningsmålinger, og det skal ikke gå meget galt for partiet, før spærregrænsen er faretruende tæt på.

Det kan udvikle sig farligt for Løkke, hvis han placerer Anders Samuelsen et sted, hvor han ikke har noget at miste, for hvorfor skulle Liberal Alliance så tage hensyn til sammenholdet i blå blok i bestræbelserne på at tiltrække vælgere.

3. Fokus skal flyttes

Venstres strategi virker altså til at være at lukke flanker ned til Socialdemokratiet. Det så vi først med den grønne dagsorden, efterfølgende med forhandlingerne om pensionsalder og nu med velfærdsløftet.

Det virker til, at Lars Løkke Rasmussen håber på, at han kan eliminere de områder, hvor Socialdemokratiet står stærkt, så det, der bliver afgørende for vælgernes kryds, i stedet bliver emner, hvor han har en fordel.

Logikken synes at være, at hvis midtervælgerne oplever, at de to statsministerkandidater tilbyder nogenlunde det samme på velfærdsområdet, så bliver det andre emner, der kommer til at afgøre, hvor de sætter deres kryds. Løkke håber på sikkerheden for en stram udlændingepolitik og erfarent lederskab i stedet bliver arenaen, hvor der skal spilles.

Men selv om statsministeren har givet sig selv en lang valgkamp, er fire uger ikke lang tid til at skulle trænge igennem over for vælgere. Til sammenligning brugte han op til sidste valg flere år på at forklare, hvorfor han dengang gik til valg på nulvækst.

Det var i forvejen småt med folk, der troede på, at Liberal Alliance ville kunne fortsætte som regeringsparti efter 5. juni, og efter Lars Løkke Rasmussens melding onsdag er der nok efterhånden flere, der tror på julemanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce