Annonce
Danmark

Funding: Venstre bøvler med selvforskyldt ratslør

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark. Foto: Michael Nørgaard
Siden Venstre fik ny formand for halvanden måned siden, har der været politisk ratslør i partiet. Tvivl om partilinjen har fået udlændingedebatten til endnu engang at blusse op. Jakob Ellemann-Jensen forsøgte derfor i weekenden at sætte skabet på plads i sin første landsmødetale som formand.

Man kan ikke skifte formand for et parti, uden folk stiller sig selv spørgsmålet: Hvad betyder det for den politiske linje? Og kommer der ikke svar på spørgsmålet, skaber det tvivl.

Det er, hvad der er sket i Venstre. Jakob Ellemann-Jensen har siden sit valg til formand haft travlt med efterslukningen af branden i både Venstre og blå blok. Møder med baglandet og forsoningskaffe med de andre partiledere i blå blok. Det er ligesom i førstehjælp. Det første, man gør, er at standse ulykken. Alt andet må vente.

Det er derfor heller ikke blevet til mange politiske markeringer fra den nye formand. Han har ikke givet svar, og det har ført til tvivl. Ikke at folk ikke grundlæggende ved, hvor de har Venstre. Mon dog ikke de gør det? I hvert fald ligger partiet overraskende stabilt i meningsmålingerne. Det politiske ratslør skal findes i de nuancer af holdninger, Venstre selv repræsenterer.

Venstre er ikke et politbureau. Der er meningsforskelle. Både Inger Støjberg og Jan E. Jørgensen kan være valgt til Folketinget for partiet, og de repræsenterer noget forskelligt.

Inger Støjberg er skeptisk over for mere EU. Det er Jan E. Jørgensen ikke. Inger Støjberg ser symbolpolitikken på udlændingeområdet som en nødvendig værdikamp. Jan E. Jørgensen mener, det er populistisk og alt andet end liberalt. Hvem af de to er Jakob Ellemann-Jensen mest enig med? Det har han reelt ikke fortalt, og det har skabt usikkerhed i Venstres folketingsgruppe.

Og når der er usikkerhed om linjen i et parti, er der risiko for, at det udvikler sig til en magtkamp. Det var det, vi så antydningen til i ugen op til Venstres landsmøde.

B.T. lavede i sidste uge en meningsmåling, hvor 28 procent af respondenterne svarede, at de mente, at alle muslimer skal ud af Danmark. Altså alene fordi de er muslimer.

Inger Støjberg kommenterede i et blogindlæg på B.T. på meningsmålingen. Hun var ikke enig med de 28 procent, men hun kunne godt forstå dem. Hun var også træt af at høre om ”islam mig her og islam mig der”.

Blogindlægget satte straks svingninger i gang i Venstres folketingsgruppe. Det var faldet en række gruppemedlemmer for brystet, at de mente, at hun forsøgte at omfavne de 28 procent. Som så mange gange før handlede konflikten ikke så meget om indhold, men mere tonen og måden, man taler om udlændinge.

Kim Valentin, Fatma Øktem, Jan E. Jørgensen, Anni Matthiesen og Bertel Haarder skrev derfor et debatindlæg, der fredag blev bragt i Jyllands-Posten, hvor de kaldte det at ville smide mennesker ud af Danmark, fordi de er muslimer for ”racisme i den reneste form”. Inger Støjberg blev ikke nævnt med et ord, men der var ingen tvivl om, at indlægget var møntet på hende - og i virkeligheden også på Jakob Ellemann-Jensen.

Det var i sin essens en efterlysning af, at formanden kom på banen og slog Venstres udlændingepolitik fast. Underforstået satte Inger Støjberg på plads. Gruppemedlemmerne ville ikke acceptere, at næstformandens udlændingepolitiske linje blev partiets.

Kilder i Venstre fortæller, at Jakob Ellemann-Jensen tog debatindlægget ilde op. Skribenterne blev venligt, men meget bestemt mindet om, at han var valgt på et mandat om at skabe ro i Venstre, og at han havde tænkt sig at slå hårdt ned på fløjkampe. Det er nærliggende at antage, at det var denne opsang, der efterfølgende fik de fem underskrivere til at nægte at uddybe indlægget over for pressen.

Men de lykkedes nu alligevel med deres forehavende. Jakob Ellemann-Jensen kunne ikke lade diskussionen stå åben, han blev nødt til at komme på banen og forsøge at skabe ro. Det brugte han derfor en del af sin landsmødetale til.

- Venstre vil altid stå på et urokkeligt fundament af trosfrihed. Derfor vil jeg også gerne sige det meget klart til alle religiøse mindretal: Det er ikke jer, der ikke skal have en plads i Danmark. Det er dem, der chikanerer og forfølger religiøse mindretal, der ikke er plads til i Danmark, fortalte han fra talerstolen i Herning Kongrescenter og lagde dermed en smule afstand til Inger Støjberg.

Det er forståeligt, at det har irriteret Jakob Ellemann-Jensen, at den interne diskussion tog fokus fra det, han gerne ville have brugt landsmødet på, men i sidste ende falder det tilbage på ham selv. Han har ikke prioriteret at give sit parti - eller vælgerne for den sags skyld - en fornemmelse af, hvilken retning han vil gå.

Man kan argumentere for, at der er masser af tid til at gøre dette. Vi er kun et halvt år inde i valgperioden. Og det er da også rigtigt. Det er alt for tidligt at udrulle de store programerklæringer. Men Jakob Ellemann-Jensen fandt i denne uge ud af, at der også er konsekvenser ved slet ikke at sige noget.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Tak for alt til de fleste. Og tak til alle for det meste.

Lars Løkke Rasmussen sagde på weekendens landsmøde i Venstre farvel til det parti, han har været formand for i 10 år

- Lad mig sige det sådan, vi havde et slogan engang, jeg tror, det var Anders Fogh, der opfandt det, det er i hvert fald hans stemme jeg bedst kan høre sige det: Venstre ved du, hvor du har. Jeg synes, det var et knaldgodt slogan, men det varer nok lidt, inden jeg bruger det igen.

Jakob Ellemann-Jensen fortalte her i avisen Danmark lidt om, hvad det politiske projekt bliver med ham som formand. Det kræver ifølge ham, at partiet søger tilbage til rødderne. Ikke alt muligt nyt

- Vi har ikke lige nu og her 10 milliarder kroner at proppe ind i systemet, så vi kan øge kompensationen fra den ene dag til den anden. Det er et meget væsentligt opmærksomhedspunkt, men vi ved også, at der nok ikke er hverken økonomisk eller politisk vilje i Folketinget lige nu.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) afviste over for Altinget, at regeringen vil øge dagpengesatsen

- De nedslidte kan få seniorpension fra 1. januar - som lovet.

Den nye seniorpension træder alligevel i kraft fra årsskiftet. Det kunne Radikale Venstres leder Morten Østergaard fortælle til DR. Partierne bag er enige om en model, hvor kommunerne i en overgangsperiode skal stå for tildelingen, hvorefter ansvaret overtages af staten

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce