Danmark

Fundings tre pointer fra et højdramatisk sommergruppemøde i Venstre

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
For en gang skyld oversteg journalisternes forventninger til et politisk møde ikke virkeligheden. Venstres sommergruppemøde var højdramatisk. Avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding var med på Kragerup Gods på Vestsjælland. Her er hans tre pointer fra mødet.

1 Kristian Jensen banket på plads

Spændingsopbygningen på Venstre sommergruppemøde var en politisk thriller værdig. Scenen blev i den grad sat, da der fra gruppemødet inden selve pressemødet flød underretninger om, at Venstres grand old man Claus Hjort Frederiksen havde rejst sig og krævet Kristian Jensens afgang som næstformand. Alene at den slags bliver lækket under mødet fortæller noget om, hvor giftig stemningen i Venstre er.

Hjort var gal over det interview, Kristian Jensen torsdag havde givet til Berlingske, hvor han havde undsagt Lars Løkke Rasmussen ved at argumentere for, at man skulle droppe alle tanker om et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. Ifølge Hjort var det grundlæggende uholdbart for Venstre, at næstformanden på den måde forsøgte at underminere formanden i offentligheden.

Herfra begyndte spekulationerne i pressekorpset at løbe hurtigt. Godt hjulpet på vej af Venstres spindoktorer, der ad flere omgange forlangte pressen længere og længere væk fra den lade på Kragerup Gods, hvor gruppemødet fandt sted. En lystig journalist spurgte endog lystigt, om man var vidne til ”mordet i Kragerup Lade” med henvisning til Finnerup Lade, hvor den danske konge Erik Klipping blev dræbt i 1286.

Så slemt gik det ikke, men Kristian Jensen lignede og lød ikke desto mindre som en, der havde fået nogle ordentlige klø, da han satte sig til rette foran pressen flankeret af Lars Løkke Rasmussen og politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

En smule energiforladt startede Jensen i sin egenskab af gruppeformand med at redegøre for sommergruppemødets begivenheder, og da en journalist efter noget tid spurgte ind til Claus Hjort Frederiksens udfordring af ham, ja så nærmest undskyldte Kristian Jensen at have givet det føromtalte interview til Berlingske.

Han havde taget "til efterretning”, at folketingsgruppen mente, at det var en fejl, fortalte han. Klassisk politikersprog, der oversat betyder, at han var blevet banket på plads, og han beklagede.

2 Endnu en fodfejl af næstformanden

Seancen gav mindelser om juni 2014, da Kristian Jensen var på nippet til at vælte Lars Løkke Rasmussen som formand efter dennes sager om partibetalte underbenklæder og førsteklasses rejser delvist betalt af skatteyderne.

Også dengang puttede Kristian Jensen sværdet i skeden igen. Dengang fordi Løkke truede med at stille Søren Gade op som modkandidat til Kristian Jensen, hvis han selv blev væltet.

Det er et problem for Kristian Jensen, at han nu ad flere omgange ligner en, der har måttet kapitulere. Det svækker hans anseelse i baglandet, og man fornemmer, at der spreder sig en tvivl blandt nogle af hans egne støtter: Har han nu det, der skal til? Viljen? Kynismen?

Om der så reelt var tale om en overgivelse, er svært at sige. Måske fik Kristian Jensen dårlig mave, eller måske undervurderede han effekten af det interview, han havde givet til Berlingske. Lige meget hvad er det den slags ting, der skaber tvivl om hans evner.

3 Uholdbar situation

Den seneste uge har været grundlæggende uholdbar for Venstre. Lars Løkke Rasmussen sluttede gårsdagens pressemøde af med at vrisse ad de fremmødte journalister. I stedet for at interessere sig for Venstres interne liv, burde pressen skrive om noget, danskerne i virkeligheden går op i, lød det. Det skal i denne analyse stå usagt, om venstreformanden har en pointe, men selv hvis den tidligere statsminister har ret, ændrer det ikke på, at Venstre lever i den medievirkelighed, der nu engang er. Og den finder det interne magtopgør i Venstre umådelig interessant.

Venstre har derfor behov for at få styr på geledderne meget hurtigt. Situationen kan ikke fortsætte. Kristian Jensens ydmyge fremtoning på sommergruppemødet kan måske tyde på, at han den kommende tid vil holde igen med at puste til ilden.

Men selv hvis alle parter nu sidder stille, ændrer det ikke på det grundlæggende problem i Venstre. Når man taler med ledende folk i Venstres bagland, er det slående, hvor få der reelt tror på, at Lars Løkke Rasmussen er statsministerkandidat ved det kommende valg. Mange anser det bare for et spørgsmål om tid, før formanden går af.

I deres verden står Venstre derfor nu i et underligt limbo, hvor man ikke rigtig kan komme videre i arbejdet med at redefinere partiet. Og fordi arverækkefølgen tilmed er uklar, skaber det grobund for den magtkamp, vi har set udfolde sig over den sidste uge. I overbevisning om Løkkes snarlige exit synes alle at kaste sig ind i kampen om, hvem der skal være formand efter formanden.

Spørgsmålet er derfor, om der overhovedet kan skabes ro for alvor. På vej hjem fra sommergruppemødet udtalte Claus Hjort Frederiksen til pressen, at han anså situationen som uholdbar, og at der efter hans mening var brug for en afklaring.

Og måske er et kampvalg om formandsposten i Venstre den eneste måde, hvorpå partiet kan få en afklaring og komme videre. Siden formandsopgøret i 2014 har man skubbet en magtkamp foran sig, og måske er det nu på tide, at Venstres partiorganisation giver et klart mandat i stedet for, at magten beror på uklare kælderaftaler.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Har fået nok af luksuscampister i firhjulstrækkere: Ægtepar nedlægger shelterplads

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kursændring: Nu må Claudis Have godt servere alkohol

112

Taget udbrændte: 80 grise overlevede ildebrand

Kultur For abonnenter

Bent Busk er som sin berygtede taske - altomfavnende

Tophistorier

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Mere end en måde at erstatte 149 mål og 93 assist

Holstebro For abonnenter

I klemme hos Vestforsyning: Beboere skal betale 108.000 kroner for nye vand- og varmerør

Kultur

Søstrene Bisp: Med fadervor kan vi lægge vores bekymringer fra os

Fadervor: Niecen skal døbes, bedstefar begraves, sønnen konfirmeres, eller familien skal i kirke juleaften, for sådan har vi altid gjort. Og hver gang folder vi vores hænder og beder i fællesskab fadervor, for også det har vi altid gjort. Nogle af os beder indfølt og i stor koncentration, andre af os tænker måske på noget andet, mens remsen næsten af sig selv kommer ud af munden - meditativt og i langsom takt - og et barn eller to spekulerer måske på ord som ”vorde” og ”skyldnere” og forstyrrer mor eller far med et hviskende ”hvad betyder det?”. Skal vi være ærlige, forstår mange af os voksne heller ikke fadervor til fulde, men det har vi mulighed for bedre at kunne nu. I bogen ”Oplysning til borgerne om Fadervor” gennemgår Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, og Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, bønnen sætning for sætning - ord for ord. De er ikke altid enige, men i bogen reflekterer de på skift og kommenterer hinandens tanker, og de håber, at det kan føre til, at læserne vil tænke videre og også føle, at de har fået hjælp til en større forståelse af bønnen og den kristne tro. - For der er en større interesse for bøn i dag. Flere kristne er begyndt at tænke over deres egen bøn - måske fordi muslimerne og deres måde at bede på er langt mere synlig, siger Marianne Christiansen og tilføjer: - Vi vil også gerne have, at fadervor ikke blot er et passivt beredskab, man griber til, når man for eksempel sidder ved et dødsleje, men at man får et mere dagligdags forhold til bønnen.

Lemvig

Hvem skal være årets frivillige

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Lemvig

35 kilometer gravearbejde med spændende fund er snart afsluttet

Lemvig

Plads til flere blomster: - Det må gerne være visuelt dejligt at se på

Annonce