Annonce
Danmark

Fundings tre pointer fra et højdramatisk sommergruppemøde i Venstre

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
For en gang skyld oversteg journalisternes forventninger til et politisk møde ikke virkeligheden. Venstres sommergruppemøde var højdramatisk. Avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding var med på Kragerup Gods på Vestsjælland. Her er hans tre pointer fra mødet.

1 Kristian Jensen banket på plads

Spændingsopbygningen på Venstre sommergruppemøde var en politisk thriller værdig. Scenen blev i den grad sat, da der fra gruppemødet inden selve pressemødet flød underretninger om, at Venstres grand old man Claus Hjort Frederiksen havde rejst sig og krævet Kristian Jensens afgang som næstformand. Alene at den slags bliver lækket under mødet fortæller noget om, hvor giftig stemningen i Venstre er.

Hjort var gal over det interview, Kristian Jensen torsdag havde givet til Berlingske, hvor han havde undsagt Lars Løkke Rasmussen ved at argumentere for, at man skulle droppe alle tanker om et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. Ifølge Hjort var det grundlæggende uholdbart for Venstre, at næstformanden på den måde forsøgte at underminere formanden i offentligheden.

Herfra begyndte spekulationerne i pressekorpset at løbe hurtigt. Godt hjulpet på vej af Venstres spindoktorer, der ad flere omgange forlangte pressen længere og længere væk fra den lade på Kragerup Gods, hvor gruppemødet fandt sted. En lystig journalist spurgte endog lystigt, om man var vidne til ”mordet i Kragerup Lade” med henvisning til Finnerup Lade, hvor den danske konge Erik Klipping blev dræbt i 1286.

Så slemt gik det ikke, men Kristian Jensen lignede og lød ikke desto mindre som en, der havde fået nogle ordentlige klø, da han satte sig til rette foran pressen flankeret af Lars Løkke Rasmussen og politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

En smule energiforladt startede Jensen i sin egenskab af gruppeformand med at redegøre for sommergruppemødets begivenheder, og da en journalist efter noget tid spurgte ind til Claus Hjort Frederiksens udfordring af ham, ja så nærmest undskyldte Kristian Jensen at have givet det føromtalte interview til Berlingske.

Han havde taget "til efterretning”, at folketingsgruppen mente, at det var en fejl, fortalte han. Klassisk politikersprog, der oversat betyder, at han var blevet banket på plads, og han beklagede.

Annonce

2 Endnu en fodfejl af næstformanden

Seancen gav mindelser om juni 2014, da Kristian Jensen var på nippet til at vælte Lars Løkke Rasmussen som formand efter dennes sager om partibetalte underbenklæder og førsteklasses rejser delvist betalt af skatteyderne.

Også dengang puttede Kristian Jensen sværdet i skeden igen. Dengang fordi Løkke truede med at stille Søren Gade op som modkandidat til Kristian Jensen, hvis han selv blev væltet.

Det er et problem for Kristian Jensen, at han nu ad flere omgange ligner en, der har måttet kapitulere. Det svækker hans anseelse i baglandet, og man fornemmer, at der spreder sig en tvivl blandt nogle af hans egne støtter: Har han nu det, der skal til? Viljen? Kynismen?

Om der så reelt var tale om en overgivelse, er svært at sige. Måske fik Kristian Jensen dårlig mave, eller måske undervurderede han effekten af det interview, han havde givet til Berlingske. Lige meget hvad er det den slags ting, der skaber tvivl om hans evner.

3 Uholdbar situation

Den seneste uge har været grundlæggende uholdbar for Venstre. Lars Løkke Rasmussen sluttede gårsdagens pressemøde af med at vrisse ad de fremmødte journalister. I stedet for at interessere sig for Venstres interne liv, burde pressen skrive om noget, danskerne i virkeligheden går op i, lød det. Det skal i denne analyse stå usagt, om venstreformanden har en pointe, men selv hvis den tidligere statsminister har ret, ændrer det ikke på, at Venstre lever i den medievirkelighed, der nu engang er. Og den finder det interne magtopgør i Venstre umådelig interessant.

Venstre har derfor behov for at få styr på geledderne meget hurtigt. Situationen kan ikke fortsætte. Kristian Jensens ydmyge fremtoning på sommergruppemødet kan måske tyde på, at han den kommende tid vil holde igen med at puste til ilden.

Men selv hvis alle parter nu sidder stille, ændrer det ikke på det grundlæggende problem i Venstre. Når man taler med ledende folk i Venstres bagland, er det slående, hvor få der reelt tror på, at Lars Løkke Rasmussen er statsministerkandidat ved det kommende valg. Mange anser det bare for et spørgsmål om tid, før formanden går af.

I deres verden står Venstre derfor nu i et underligt limbo, hvor man ikke rigtig kan komme videre i arbejdet med at redefinere partiet. Og fordi arverækkefølgen tilmed er uklar, skaber det grobund for den magtkamp, vi har set udfolde sig over den sidste uge. I overbevisning om Løkkes snarlige exit synes alle at kaste sig ind i kampen om, hvem der skal være formand efter formanden.

Spørgsmålet er derfor, om der overhovedet kan skabes ro for alvor. På vej hjem fra sommergruppemødet udtalte Claus Hjort Frederiksen til pressen, at han anså situationen som uholdbar, og at der efter hans mening var brug for en afklaring.

Og måske er et kampvalg om formandsposten i Venstre den eneste måde, hvorpå partiet kan få en afklaring og komme videre. Siden formandsopgøret i 2014 har man skubbet en magtkamp foran sig, og måske er det nu på tide, at Venstres partiorganisation giver et klart mandat i stedet for, at magten beror på uklare kælderaftaler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Sløjfer strandbeskyttelsen ved havne

Kultur

Harboøre har en ægte "jule-vej"

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce