Annonce
Læserbrev

Gødstrup. Opfundet ”effektiviseringsgevinst” på supersygehus sluger penge fra psykiatrien

Debat: Regeringen har tildelt det danske sundhedsvæsen 1000 ekstra sygeplejersker. Det er jo umiddelbart rigtig godt. Sygeplejerskerne skal endda både gå til somatik og psykiatri – alle får og alle skal være glade.

Men hvordan er virkeligheden så ude på sygehusene? Der ser det knaps så rosenrødt ud.

Rundt omkring i det ganske land knejser store flotte supersygehuse. En gammel aftale fra 2008 skal nu effektiviseres. Man skal afgive otte procent af budgettet på de nye sygehuse - den såkaldte ”effektiviseringsgevinst”. En gevinst man på papiret for 12 år siden fra den daværende VK-regering, syntes så rimeligt ud. Når nu det hele bliver super flot og smart, må I kunne gøre det hele så meget bedre.

Man satte dyre konsulenter til at komme med, hvad der den gang var et rimeligt og sagligt bud på, hvad der kunne spares (eller være en gevinst, om man vil). Det viste sig efterfølgende at være et kæmpe blufnummer. Den otte procent gevinst var taget ud af den blå luft. Deloitte-konsulenter, der var hyret ind i sin tid for blandt andet at bidrage med ekspertise i forhold til forventede ”rationaliseringesgevinster”, fortalte om en nyt sygehus i Norge, der havde formået at spare 11 procent efter ny byggeri – et sygehus det senere viste sig slet ikke var bygget.

Der blev også henvist til et hospitalsbyggeri i Ålborg, hvor man skulle have effektiviseret 15 procent. Heller ikke dette tal kan man i dag redegøre for. I Ålborg siger de, at patientoplevelsen blev bedre efter det nye byggeri, men der jo også var øgede udgifter i forbindelse med ibrugtagningen af det moderne byggeri – det vil sige, at det kostede mere, ikke mindre.

De otte procent ”effektiviseringsgevinster”, som ”supersygehusene” nu rundt omkring skal aflevere af eget budget, er fuldkommen urealistisk. Der er i virkeligheden tale om otte procent besparelser oven i de øgede udgifter, der er ved ibrugtagning af nyt byggeri. Spørgsmålet er lige til nu, hvor det er åbenbart for enhver, at de otte procent, man vil have fra sygehusenes budgetter, er et hokuspokus tal – vil regeringen slå en streg over dette krav?

Det korte svar er nej.

Det lidt længere svar er nej og måske lidt ja.

Regeringen har slået flot op, at man vil tilføje 1000 sygeplejersker til de danske hospitaler – herunder både somatik og psykiatri. I Region MidtJylland svarer det til cirka 215 varige stillinger. Ser man på den interne fordeling ville det betyde cirka 40 sygeplejersker til psykiatrien og 175 til somatikken. Men somatikken står med en dødvægt om benet – nemlig krav om otte procent ”effektiviseringsgevinst” – denne gang er turen kommet til det nye hospital i Gødstrup. Her står man til at skulle fyre cirka 87 sygeplejersker på baggrund af ”effektiviseringsgevinsten”. Samtidig får man på papiret tilført 40 sygeplejersker af regeringens 1000. Men det ser jo ikke godt ud. Reelt mister man jo cirka 47 sygeplejersker, og kommer derved ikke i mål i forhold til regeringens krav om tilførelse af nye sygeplejersker.

Så hvad gør man så?

Man lader psykiatrien betale sine 40 nye sygeplejersker selv, så man derved har penge i overskud til at holde hånden under Gødstrup og derved komme omkring ”effektiviseringsgevinstens” pris.

På bundlinjen står:

  • Regeringen kan stolt fremvise handlekraft og at de prioriterer både somatik og psykiatri
  • Regionen Midt er ekstremt presset blandt andet grundet et usagligt krav om en ”effektiviseringsgevinst”
  • De tilførte midler ender med at dække de usaglige krav om en effektiviseringsgevinst i somatikken.
  • Psykiatrien får ingen ting, men hjælper med at få et regnestykke til at gå op.

Hvor kunne det være befriende, hvis man fra politisk side i stedet meldte klart ud. ”Effektiviseringsgevinsten” er usaglig og selvfølgelig sløjfes det krav, og så må vi bagefter se, hvor mange penge, der er tilbage til at tilføre reelt nye sygeplejersker.

Og et lille ønske mere. Øremærk altid penge, som I fra Christiansborg reelt ønsker skal gå til psykiatrien.

Annonce
Mikkel Rasmussen. Arkivfoto: Flemming Krogh/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

politik. Vil du være statsborger? Så må du holde dig ude af fængslet

Debat: Når man bliver statsborger i Danmark, skal det være, fordi man har fortjent det. Fordi man har sat en ære i at overholde lovgivningen og lære sproget. Men jeg er bekymret for, at vi i dag giver statsborgerskab til folk, som ikke gør netop dét. Det skal vi have strammet op på! Derfor har vi i Det Konservative Folkeparti præsenteret et forslag, som afskærer udlændinge fra at kunne få dansk statsborgerskab, hvis de er blevet idømt en fængselsstraf - uanset om den er betinget eller ubetinget. Derudover vil vi også skærpe kravene til, hvor godt ansøgere skal kunne tale dansk for at blive tildelt det rødbedefarvede pas. Selv hvis man har siddet i fængsel i næsten et år, er det i dag muligt at få dansk statsborgerskab. Sådan bør det ikke være. Vi skal gøre det klart over for ansøgere, at hvis de vil have nyde det privilegium at være danske statsborgere, skal de overholde loven og holde sig på den rigtige side af fængselsmurene. Det er også helt afgørende, at man som ansøger er i stand til at tale vores sprog. I dag skal ansøgere kunne bestå Danskprøve 3, der svarer til at få karakteren 02 i dansk på 9. klassetrin. Men hvis man for eksempel ikke har været på kontanthjælp inden for de to seneste år, kan man nøjes med at bestå Danskprøve 2, som er et lavere niveau. Vi foreslår, at samtlige ansøgere skal kunne bestå Danskprøve 3 for at kunne blive statsborgere. At tale dansk er nemlig afgørende for at kunne være en god statsborger. Det er nøglen til at kunne få et job og være en del af det danske samfund. Derfor er vi også nødt til at møde ansøgere med den tydelige forventning, at de arbejder på at lære vores sprog, hvis de vil kalde sig danske statsborgere. Statsborgerskab er ikke noget, som man smider om sig med. Hvis man vil have dansk pas og stemmeret, skal man bevise, at man vil Danmark. Det kræver, at man er retskaffen og bærer viljen til at opnå de fornødne sprogfærdigheder. Først da har man gjort sig fortjent til den gave, som det er, at blive dansk statsborger.

Annonce