Kultur

Galleri Venø fortæller historien om familien Agger

Lis M. Jensen nåede aldrig selv at møde Knud Agger, men kender både Ib og Nana Agger. Foto: Morten Stricker
På Galleri Venø kan man frem til september se kunstværker af både Knud, Ib og Nana Agger. Tre generationer af kunstnere, der alle er blevet inspireret af Venøs natur.

Venø: I dag hedder adressen på Venø, Havstokken 8. Men i 1940erne var huset kendt som "Æ Hammerhus" og var ejet af Knud Agger, den autodidakte maler, som fik stor inspiration til sine værker i naturen på den lille ø.

Senere blev også hans søn, Ib Agger, og hans barnebarn, Nana Agger, inspireret af omgivelserne på øen i Limfjorden, og et udvalg af de tre Agger-generationers arbejde kan lige nu ses i Galleri Venø hos Lis M. Jensen.

Det er ikke første gang, at Ib og Nana Agger udstiller værker på Galleri Venø, men det er første gang, at familiens første maler også er med, og der er blevet brugt omkring et år på udstillingen, fortæller Lis M. Jensen.

- Jeg syntes, det kunne være interessant at samle hele historien her. Jeg er glad for gode, lokale fortællinger, det er det, der er min drivkraft bag udstillingen her, siger Lis M. Jensen.

Jeg er glad for gode, lokale fortællinger, det er det, der er min drivkraft bag udstillingen her.

Lis M. Jensen, indehaver af Galleri Venø

Drivkraft

I Venø Kirke hænger et alterbillede malet af Knud Agger. Faktisk er det essensen af et Knud Agger-maleri, idet det er et såkaldt stenbillede, hvilket betyder, at motivet stammer fra overfladen af en sten. I maleriet er formatet så forstørret op, ligesom der ofte er zoomet ind på stenens overflade, farver og tekstur.

Knud Agger kan godt, selv om han ikke er den eneste, der har beskæftiget sig med stenbilleder, kaldes for ophavsmanden til idéen. Og idéen kom fra hans svigerdatter på Venø.

- Hun ville brodere stenmotiverne, og det inspirerede Knud Agger til at overføre motivet til lærred, fortæller Lis M. Jensen.

Hun kender både Ib og Nana Agger, der stadig kommer på Venø, og ofte lægger vejen forbi Galleri Venø, og Lis M. Jensen var selv bekendt med Agger-familiens tilknytning til øen.

- De er utroligt imødekommende mennesker. Ingen af dem er gået efter at lave kunst, der skal sælge, men efter deres egen drivkraft og hvad der fangede dem, og det er meget inspirerende, siger hun.

Lis M. Jensen havde længe gået med idéen om at få værker af alle tre Agger-kunstnere udstillet i sit galleri, men det tog lidt tid at tage mod til sig til at spørge.

- Kan jeg nu tillade mig at spørge om det, kan jeg huske, at jeg tænkte, men heldigvis gjorde jeg det.

Museumsudstilling

Normalt udstiller Lis M. Jensen kunst, der er til salg, i sit galleri, og selv om enkelte værker af Nana og Ib Agger kan købes i galleriet, så er det ikke det, der er hovedformålet med udstillingen.

- Det er vel en slags museumsudstilling, kan man sige. Jeg synes, det var vigtigt at fortælle historien om familien Agger, for den er knyttet til Venø, og den er en del af øens historie. Og nu Knud Aggers værk hænger i vores nyrestaurerede kirke, følte jeg, at det var en god måde at binde historien sammen på, siger Lis M. Jensen.

Både Struer Museum og Venø Menighedsråd har været behjælpelige med udstillingen, der kan ses i galleriet til og med 1. september.

Det er Nana Agger, der har samlet og udvalgt værkerne fra Agger-familien, bortset fra et enkelt værk, som er privat udlånt. Det er en blyantstegning, signeret af Knud Agger, der forestiller et tremastet sejlskib i oprørt vand, som Knud Agger selv som 14-årig forærede til Laurs Pedersen i sommeren 1910. Det findes stadig på Venø den dag i dag - lige for tiden i Galleri Venø, men normalt hos Laurs Pedersens barnebarn, der selv bor på øen.

Ud over Agger-familien, hvis værker kan ses i den forreste del af galleriet, udstiller Lis M. Jensen selv grafiske tryk, ligesom man kan se keramik fra Anne-Hennig Olsen samt naturtryk fra Kirsten Rysbjerg. Det sker inde i den bagerste del af galleriet.

- Så der er seks udstillere i alt, hvilket selvfølgelig er noget mere, end der plejer at være, når jeg udstiller. Heldigvis har jeg fået god hjælp fra flere sider, siger Lis M. Jensen.

Flere af udstillerne i det bagerste rum kender Lis M. Jensen også godt, hvilket har gjort det nemmere at koordinere.

Der udstilles både stenbilleder, men også blyantstegninger og andet fra Agger-familien på Venø. Foto: Morten Stricker
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
112

Vendte rockerlivet ryggen - nu skal han afsone med dem: Er bekymret for at blive overfaldet – eller det, der er værre

Tophistorier

Kultur

Søstrene Bisp: Med fadervor kan vi lægge vores bekymringer fra os

Fadervor: Niecen skal døbes, bedstefar begraves, sønnen konfirmeres, eller familien skal i kirke juleaften, for sådan har vi altid gjort. Og hver gang folder vi vores hænder og beder i fællesskab fadervor, for også det har vi altid gjort. Nogle af os beder indfølt og i stor koncentration, andre af os tænker måske på noget andet, mens remsen næsten af sig selv kommer ud af munden - meditativt og i langsom takt - og et barn eller to spekulerer måske på ord som ”vorde” og ”skyldnere” og forstyrrer mor eller far med et hviskende ”hvad betyder det?”. Skal vi være ærlige, forstår mange af os voksne heller ikke fadervor til fulde, men det har vi mulighed for bedre at kunne nu. I bogen ”Oplysning til borgerne om Fadervor” gennemgår Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, og Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, bønnen sætning for sætning - ord for ord. De er ikke altid enige, men i bogen reflekterer de på skift og kommenterer hinandens tanker, og de håber, at det kan føre til, at læserne vil tænke videre og også føle, at de har fået hjælp til en større forståelse af bønnen og den kristne tro. - For der er en større interesse for bøn i dag. Flere kristne er begyndt at tænke over deres egen bøn - måske fordi muslimerne og deres måde at bede på er langt mere synlig, siger Marianne Christiansen og tilføjer: - Vi vil også gerne have, at fadervor ikke blot er et passivt beredskab, man griber til, når man for eksempel sidder ved et dødsleje, men at man får et mere dagligdags forhold til bønnen.

Lemvig

Første spadestik til Klimatorium taget: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene

Danmark For abonnenter

Ulykkestoget på Storebælt skal destrueres: - I respekt for afdøde, pårørende og personalet skal intet genbruges

Lemvig

Anlæg udvides med 1100 kvadratmeter og ny rørledning føres over fjorden: Spildevand fra Lemvig skal pumpes videre til Harboøre

112

Brandmænd kæmpede 18 timer for at få slukket brand: Reddede 80 svin

Annonce