Kultur

Galleri Venø fortæller historien om familien Agger

Lis M. Jensen nåede aldrig selv at møde Knud Agger, men kender både Ib og Nana Agger. Foto: Morten Stricker
På Galleri Venø kan man frem til september se kunstværker af både Knud, Ib og Nana Agger. Tre generationer af kunstnere, der alle er blevet inspireret af Venøs natur.

Venø: I dag hedder adressen på Venø, Havstokken 8. Men i 1940erne var huset kendt som "Æ Hammerhus" og var ejet af Knud Agger, den autodidakte maler, som fik stor inspiration til sine værker i naturen på den lille ø.

Senere blev også hans søn, Ib Agger, og hans barnebarn, Nana Agger, inspireret af omgivelserne på øen i Limfjorden, og et udvalg af de tre Agger-generationers arbejde kan lige nu ses i Galleri Venø hos Lis M. Jensen.

Det er ikke første gang, at Ib og Nana Agger udstiller værker på Galleri Venø, men det er første gang, at familiens første maler også er med, og der er blevet brugt omkring et år på udstillingen, fortæller Lis M. Jensen.

- Jeg syntes, det kunne være interessant at samle hele historien her. Jeg er glad for gode, lokale fortællinger, det er det, der er min drivkraft bag udstillingen her, siger Lis M. Jensen.

Jeg er glad for gode, lokale fortællinger, det er det, der er min drivkraft bag udstillingen her.

Lis M. Jensen, indehaver af Galleri Venø

Drivkraft

I Venø Kirke hænger et alterbillede malet af Knud Agger. Faktisk er det essensen af et Knud Agger-maleri, idet det er et såkaldt stenbillede, hvilket betyder, at motivet stammer fra overfladen af en sten. I maleriet er formatet så forstørret op, ligesom der ofte er zoomet ind på stenens overflade, farver og tekstur.

Knud Agger kan godt, selv om han ikke er den eneste, der har beskæftiget sig med stenbilleder, kaldes for ophavsmanden til idéen. Og idéen kom fra hans svigerdatter på Venø.

- Hun ville brodere stenmotiverne, og det inspirerede Knud Agger til at overføre motivet til lærred, fortæller Lis M. Jensen.

Hun kender både Ib og Nana Agger, der stadig kommer på Venø, og ofte lægger vejen forbi Galleri Venø, og Lis M. Jensen var selv bekendt med Agger-familiens tilknytning til øen.

- De er utroligt imødekommende mennesker. Ingen af dem er gået efter at lave kunst, der skal sælge, men efter deres egen drivkraft og hvad der fangede dem, og det er meget inspirerende, siger hun.

Lis M. Jensen havde længe gået med idéen om at få værker af alle tre Agger-kunstnere udstillet i sit galleri, men det tog lidt tid at tage mod til sig til at spørge.

- Kan jeg nu tillade mig at spørge om det, kan jeg huske, at jeg tænkte, men heldigvis gjorde jeg det.

Museumsudstilling

Normalt udstiller Lis M. Jensen kunst, der er til salg, i sit galleri, og selv om enkelte værker af Nana og Ib Agger kan købes i galleriet, så er det ikke det, der er hovedformålet med udstillingen.

- Det er vel en slags museumsudstilling, kan man sige. Jeg synes, det var vigtigt at fortælle historien om familien Agger, for den er knyttet til Venø, og den er en del af øens historie. Og nu Knud Aggers værk hænger i vores nyrestaurerede kirke, følte jeg, at det var en god måde at binde historien sammen på, siger Lis M. Jensen.

Både Struer Museum og Venø Menighedsråd har været behjælpelige med udstillingen, der kan ses i galleriet til og med 1. september.

Det er Nana Agger, der har samlet og udvalgt værkerne fra Agger-familien, bortset fra et enkelt værk, som er privat udlånt. Det er en blyantstegning, signeret af Knud Agger, der forestiller et tremastet sejlskib i oprørt vand, som Knud Agger selv som 14-årig forærede til Laurs Pedersen i sommeren 1910. Det findes stadig på Venø den dag i dag - lige for tiden i Galleri Venø, men normalt hos Laurs Pedersens barnebarn, der selv bor på øen.

Ud over Agger-familien, hvis værker kan ses i den forreste del af galleriet, udstiller Lis M. Jensen selv grafiske tryk, ligesom man kan se keramik fra Anne-Hennig Olsen samt naturtryk fra Kirsten Rysbjerg. Det sker inde i den bagerste del af galleriet.

- Så der er seks udstillere i alt, hvilket selvfølgelig er noget mere, end der plejer at være, når jeg udstiller. Heldigvis har jeg fået god hjælp fra flere sider, siger Lis M. Jensen.

Flere af udstillerne i det bagerste rum kender Lis M. Jensen også godt, hvilket har gjort det nemmere at koordinere.

Der udstilles både stenbilleder, men også blyantstegninger og andet fra Agger-familien på Venø. Foto: Morten Stricker
0/0
Annonce
Kultur

Stort eksperiment i Folkets Hus: Så god lyd har du formentlig ikke hørt til en koncert før

Tophistorier

Kultur

Andreas Brantelid gæst ved kammermusikfestival på Nørre Vosborg

Kultur For abonnenter

Rottefælderevyen: Musikalsk grovfil

Nu gør han det igen. Jan Schou bygger om på sit ansigt, så han både skeler og rynker, og med ét sidder landets dronning foran os, mens vi knækker sammen af grin, for jeg ved ikke hvilket år i træk. Det er altid sjovt, når Schou er majestæten. Denne gang er hun i hård kamp med at skrive en fødselsdagssang til sin Joachim, og hendes overvejelser er ikke blot sjove, de er også grove i en grad, så det næsten er skammeligt at grine. Men skraldgrine, det gør vi, mens hun langer fornærmelser ud til højre og venstre. Humor må gerne være grænseoverskridende grov, når den har noget på hjerte, og det har Rottefælden tit. Der er for eksempel også øretæver til Danske Bank, pandadiplomatiet og udenlandske læger (en rumænsk slagter har fået job som læge og mangler ikke noget bortset fra en uddannelse), men desværre er der for få bank til den politiske magt. Jan Schou leverer en af sine bedste præstationer i år, for det hele spyttes ud med stort overskud og en smittende underholdningslyst. Fra dronning til pave i et velskrevet nummer, hvor messedrenge betragtes som en forlystelsespark, til gammel mand med bizarre udbrud på grund af høreproblemer, og til rollen som sig selv, der i små videosekvenser bryder grænseoverskridende ind på toilettet, under bruserne og i dobbeltsengen hos de andre for at plage dem om at medvirke i et nummer, som da det endelig rulles ud på scenen, er gakkende skægt i al sin elendighed. Mikkel Schrøder er også et plus for revyen. Ikke blot har han bidraget med gode ideer og fine numre, han er fremragende til at karikere, synger dejligt og har skabt et visuelt højdepunkt i form af et skyggespil om et almindeligt liv, hvor banken tager sin store del af kagen. Kiki Brandt, som er vendt tilbage til revyscenen efter 19 års pause, er især overbevisende i et nummer som selvcentreret operadiva. Hun har også skrevet et nummer om et ældrekor med stik til både nedskæringer og hævet pensionsalder. Christine Astrid Nielsen forfører særligt som lækker feminist, der går utroligt meget op i sit udseende, men ikke accepterer kommentarer: ”Hvad glor du på?”

Kultur

Lyt til Orkesterefterskolens elever og støt Knæk Cancer

Annonce