Annonce
Debat

Genindfør latin i folkeskolen

Simon Jylov

Latin: Italia terra est. Sicilia insula est osv. Rigtig mange danskere kender disse ord fra deres egen latin- undervisning, hvor man langsomt men sikkert lærte den latinske grammatik samtidig med, at man lærte de forskellige ord. Men sådan er det ikke mere. I dag er latin helt ude af den danske folkeskole. Få steder kan det endnu vælges som valgfag, og få steder praktiseres det på efterskoler og privatskoler, men det gennemgående billede er, at latin som sprog og kundskab er ude af undervisningslokalerne.

Det er en skam, for selvom undervisning i selve sproget er ude, så lever utrolig mange begreber fra latin stadig - både i undervisningssproget, men også i vores hverdagssprog. Latin er uden tvivl et af de mest grundlæggende sprog, der findes, som igennem tusind år herhjemme har været en fast del af al dannelse og uddannelse. Latin fik dog hurtigt ry for både at være gammeldags og elitært, hvorfor det i 60'erne og 70'erne langsomt gled ud for til sidst i 00’erne at forsvinde helt.

Der findes mange argumenter for at indføre sproget latin igen.

Latin er som sprog grundstammen for rigtig mange af de sprog, der findes i dag. Selvom dansk er et germansk sprog, så har vi lånt utroligt meget fra latin. Mange af vores ord og vendinger stammer fra latin – tag nu bare ord som via, bus, ad, vita, accelerere, argumenter, pastor, liberal, konservativ og social osv. Vores sprog bugner af latinske udtryk og vendinger.

Latin var hovedsproget i en af de største kulturer, der har eksisteret. Det romerske rige strakte sig over enorme områder, og den romerske kultur sidder stadig dybt i mange europæiske lande - ikke mindst de lande, der i dag er katolske, fordi den katolske kirke har holdt liv i meget af den romerske kultur. Men selv her i Norden er vi præget af den romerske civilisation, især gennem historie, politik og kunst, derfor vil det at kunne latin hjælpe fremtidige generationer til at forstå den verden, de er en del af.

Latinsk grammatik er endvidere grundlaget for mange måder at lære og forstå andre landes sprog på via grammatikken. Den bedste måde for børn, hvis de skal lære sprog, er derfor at lære latin, da det giver dem en klar forståelse af, hvordan sprog opfører sig og fungerer som systematiske systemer. Desuden bruger vi stadig lidt endnu de latinske begreber i vores egen grammatik – det gælder substantiver, verber, adjektiver og pronominer. Hvis danske børn i fremtiden skal lære at kunne dansk, tysk, fransk og engelsk, så vil de have ualmindelig godt at af lære latin.

Latin spiller desuden en stor rolle inden for mange fag. Det gælder teologi, lægevidenskab, jura, fysik, kemi og kunst, hvorfor fremtidige generationer vil opleve at være meget bedre rustet til et liv på arbejdsmarkedet med latinkundskaber i baghånden.

Latin er samtidig et så fantastisk sprog, at det ved den blotte indlæring understøtter de kompetencer, vi allerede besidder. Er man systematisk, vil man opleve, at det skærper ens systematiske tankegang, og er man kunstnerisk, vil man opleve, at latin er et ganske poetisk sprog, der hjælper en til at tænke ud af boksen.

Der findes faktisk kun positive argumenter for at lære latin. Latin skal læres fra en tidlig alder og holdes ved lige. Glem alt om at få verdens bedste folkeskole, hvis man ikke medtænker det latinske sprog.

Et sidste argument for at genindføre sproget i skolerne er, at vi i dag uddanner alt for få latinlærere. Vi risikerer et kæmpe tab af viden i vores samfund, hvis vi ikke opretholder en stor nok gruppe af mennesker, der er i stand til at lære fra sig inden for det latinske fag. Til den sidste del må vi endvidere knytte den kommentar, at det gælder for alle sprog. Lad nu ikke tysk, spansk og fransk uddø, fordi det lige er oppe i tiden med kinesisk. Hvad end vi vil det eller ej, bor der 100 millioner mennesker lige syd for grænsen, hvor man taler tysk, og endnu flere mennesker, der på verdensplan taler fransk og spansk. Vi er et lille land, og viden er vores største ressource, så hvis vi skal overleve i den globaliserede verden, vil det absolut være en god ide at genindføre det latinske sprog.

Ut sementem feceris, ita metes!

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Vester Husby. Sådan holder borgmesteren og byrådet borgerne i kommunen for nar!

Debat: Anledningen er selvfølgelig offentliggørelse af planen for udstykning af sommerhusgrunde i Græm Kær. Holstebro Dagblad har sikret, at planen er sluppet ud i offentligheden. Planen siger dog ikke 80 huse som i begyndelsen, men 67, så vidt vi kan tælle. Det er altså planen, at Græm Kær plastres til med huse, og ingen områder friholdes til fri og vild natur! Planen er ganske vist ikke vedtaget endnu, siger man! Måske fordi ”nogen” har haft held til at placere en påstand internt i kommunen om, at det ”kun” er nogle få sommerhusejere, der er trætte af at få bygget huse i Græm Kær, da man derved får spoleret den udsigt, man har til havet. Men bemærk venligst - det er faktisk ikke det, der har præget de indlæg, sommerhusejerne er kommet med i tidens løb. Så den påstand er ikke korrekt, hvorfor den da også vil være ubrugelig som argument i denne sag. Sagen drejer sig derimod om noget helt andet! Alle grundejere i sommerhusområdet, alle fastboende og lodsejere i Husby har gennem mange år vidst, at der ikke kunne udstykkes flere grunde i Græm Kær, som således skulle ligge hen som åbent landskab, som en del af det sommerhusområde, hvor man så havde erhvervet sig en grund. Alle har vidst dette – og disponeret efter dette - indtil Holstebro Kommune i 2018 åbnede en dør på klem for nye udstykninger, hvilket selvfølgelig satte den enkelte grundejer i en ny og uventet situation. Man kan vel som grundejer ikke kalde det løftebrud fra kommunens side, - men derimod et forsøg på at fravriste grundejerne et tinglyst gode, som er tilknyttet den grund, grundejeren har erhvervet indenfor det pågældende område! Og her så en drejebog over, hvordan man gør borgere til grin: • Holstebro Kommune har lovet, at grundejerforeningen ville blive taget med på råd og dermed et samarbejde om udviklingen i Græm Kær. Lovet af både borgmester og ledende medarbejdere i kommunen. Den invitation har vi endnu til gode! • Når vi ser på planen kan vi jo godt regne ud, den er en del af en forudgående proces, og her fremgår det temmelig klart, at man overhovedet ikke har taget underskriftsindsamlingen alvorlig. Den underskriftsindsamling, hvor ikke mindre end 2/3 af de fastboende i Husby sogn har tilkendegivet, de ønsker Græm Kær bevaret. En underskriftsindsamling har måske ikke nogen større værdi for en politiker, men havde det været en afstemning eller et valgresultat, - ville man så også ignorere det? Og fordi man fra kommunens side ikke i tide har taget en dialog og samlet både lodsejere, fastboende og sommerhusejere og forsøgt at bygge bro mellem parterne og deres interesser, kommer hele processen til at virke kluntet og uprofessionel. Nu er man der, hvor man - uanset byggeri eller ej - risikerer at skabe en vinderpart og en taberpart. Og det er lige nøjagtig den situation, vi i et lille samfund slet ikke har brug for! Og det er ikke fordi, man ikke var advaret om, at denne situation kunne opstå. Jeg har selv gjort det!

Lemvig

300 elever dystede i skolebasket

Annonce