Debat

Genindfør latin i folkeskolen

Simon Jylov

Latin: Italia terra est. Sicilia insula est osv. Rigtig mange danskere kender disse ord fra deres egen latin- undervisning, hvor man langsomt men sikkert lærte den latinske grammatik samtidig med, at man lærte de forskellige ord. Men sådan er det ikke mere. I dag er latin helt ude af den danske folkeskole. Få steder kan det endnu vælges som valgfag, og få steder praktiseres det på efterskoler og privatskoler, men det gennemgående billede er, at latin som sprog og kundskab er ude af undervisningslokalerne.

Det er en skam, for selvom undervisning i selve sproget er ude, så lever utrolig mange begreber fra latin stadig - både i undervisningssproget, men også i vores hverdagssprog. Latin er uden tvivl et af de mest grundlæggende sprog, der findes, som igennem tusind år herhjemme har været en fast del af al dannelse og uddannelse. Latin fik dog hurtigt ry for både at være gammeldags og elitært, hvorfor det i 60'erne og 70'erne langsomt gled ud for til sidst i 00’erne at forsvinde helt.

Der findes mange argumenter for at indføre sproget latin igen.

Latin er som sprog grundstammen for rigtig mange af de sprog, der findes i dag. Selvom dansk er et germansk sprog, så har vi lånt utroligt meget fra latin. Mange af vores ord og vendinger stammer fra latin – tag nu bare ord som via, bus, ad, vita, accelerere, argumenter, pastor, liberal, konservativ og social osv. Vores sprog bugner af latinske udtryk og vendinger.

Latin var hovedsproget i en af de største kulturer, der har eksisteret. Det romerske rige strakte sig over enorme områder, og den romerske kultur sidder stadig dybt i mange europæiske lande - ikke mindst de lande, der i dag er katolske, fordi den katolske kirke har holdt liv i meget af den romerske kultur. Men selv her i Norden er vi præget af den romerske civilisation, især gennem historie, politik og kunst, derfor vil det at kunne latin hjælpe fremtidige generationer til at forstå den verden, de er en del af.

Latinsk grammatik er endvidere grundlaget for mange måder at lære og forstå andre landes sprog på via grammatikken. Den bedste måde for børn, hvis de skal lære sprog, er derfor at lære latin, da det giver dem en klar forståelse af, hvordan sprog opfører sig og fungerer som systematiske systemer. Desuden bruger vi stadig lidt endnu de latinske begreber i vores egen grammatik – det gælder substantiver, verber, adjektiver og pronominer. Hvis danske børn i fremtiden skal lære at kunne dansk, tysk, fransk og engelsk, så vil de have ualmindelig godt at af lære latin.

Latin spiller desuden en stor rolle inden for mange fag. Det gælder teologi, lægevidenskab, jura, fysik, kemi og kunst, hvorfor fremtidige generationer vil opleve at være meget bedre rustet til et liv på arbejdsmarkedet med latinkundskaber i baghånden.

Latin er samtidig et så fantastisk sprog, at det ved den blotte indlæring understøtter de kompetencer, vi allerede besidder. Er man systematisk, vil man opleve, at det skærper ens systematiske tankegang, og er man kunstnerisk, vil man opleve, at latin er et ganske poetisk sprog, der hjælper en til at tænke ud af boksen.

Der findes faktisk kun positive argumenter for at lære latin. Latin skal læres fra en tidlig alder og holdes ved lige. Glem alt om at få verdens bedste folkeskole, hvis man ikke medtænker det latinske sprog.

Et sidste argument for at genindføre sproget i skolerne er, at vi i dag uddanner alt for få latinlærere. Vi risikerer et kæmpe tab af viden i vores samfund, hvis vi ikke opretholder en stor nok gruppe af mennesker, der er i stand til at lære fra sig inden for det latinske fag. Til den sidste del må vi endvidere knytte den kommentar, at det gælder for alle sprog. Lad nu ikke tysk, spansk og fransk uddø, fordi det lige er oppe i tiden med kinesisk. Hvad end vi vil det eller ej, bor der 100 millioner mennesker lige syd for grænsen, hvor man taler tysk, og endnu flere mennesker, der på verdensplan taler fransk og spansk. Vi er et lille land, og viden er vores største ressource, så hvis vi skal overleve i den globaliserede verden, vil det absolut være en god ide at genindføre det latinske sprog.

Ut sementem feceris, ita metes!

0/0
Annonce
Leder For abonnenter

Provsten i Lemvig Provsti lægger op til en debat om fremtiden, fordi der er udsigt til færre præster og færre penge, når befolkningstallet falder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce