Annonce
Kultur

Gimsinghoved Festival holder vejret lidt endnu

Gimsinghoved Festival finder i år sted søndag den 18. august. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Om Gimsinghoved Festival bliver holdt ude eller inde venter arrangørerne lidt endnu med at beslutte

Struer: Det er det samme hvert år. Hver august stikker leder af Gimsinghoved, Rie Nyborg, hovedet ud ad vinduet og kigger på vejret. Og kigger på forskellige hjemmesiders forudsigelser af vejret. Og overvejer. Og diskuterer. Skal Gimsinghoved Festival rykke fra haven i kunst- og kulturcentret og indenfor i tørvejr i Folkets Hus, eller skal man lade det være udenfor? Og håbe på, at det ikke begynder at regne?

- Vi er blevet ved med at udskyde beslutningen, for nogle dage ser det ud til at blive godt vejr, andre dage ser det skidt ud, siger Rie Nyborg.

Da hun talte med Dagbladet fredag formiddag så det eksempelvis ikke ud til at blive regn i de timer endagsfestivalen finder sted. Men finder regnen alligevel frem til Struer, så bliver det surt for de omkring 400 gæster at være udenfor. Og til sidst var de nødt til at tage en beslutning.

- Vi rykker det til Folkets Hus, som det ser ud nu, men vi holder en kattelem åben, siger Rie Nyborg.

- Vi gør klar, så det kan holdes i Folkets Hus, men gør også klar, så det kan rykkes tilbage til Gimsinghoved, hvis vejret viser sig at arte sig.

Vi er blevet ved med at udskyde beslutningen, for nogle dage ser det ud til at blive godt vejr, andre dage ser det skidt ud.

Rie Nyborg, leder af Gimsinghoved og Folkets Hus

Krydser fingre

Det er lidt af et dobbeltarbejde sådan at gøre klar til 400 gæster to steder, hvoraf kun det ene ender med at blive brugt.

- Men det vil bare være så ærgerligt, hvis det nu ender med at blive helt godt vejr, og omvendt også ærgerligt, hvis det bliver afholdt i sjaskvådt vejr, siger Rie Nyborg.

- Vi beder alle om at krydse fingre, siger hun.

Sidst Gimsinghoved Festival blev holdt i haven var i 2015, da blandt andre Mads Langer var på programmet. I år kan gæsterne blandt andre glæde sig til Tim Christensen og Kajsa Vala. Præcist hvor Gimsinghoved Festival bliver afholdt bliver besluttet allersenest lørdag morgen, så gæster, der har købt billet, opfordres til at tjekke Gimsinghoveds hjemmeside samt Facebook-side for rette informationer.

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Annonce