Annonce
Danmark

'Goddag, det er Betalingsservice': Svindler narrede 300.000 kroner fra 48-årig kvinde

En dansktalende mand fik i fredags på en meget udspekuleret måde franarret en kvinde i Ribe 300.000 kroner, som han hævede fra to konti i to pengeinstitutter. Foto: Colourbox.

Dansktalende mand ringede i fredags og udgav sig for at repræsentere Betalingsservice. Han fortalte, at der var ved at blive hævet 20.000 kroner fra kvindens konto og for at forhindre det havde han brug for nogle oplysninger. De oplysninger brugte ha

RIBE: En 48-årig kvinde fra Ribe blev i fredags 300.000 kroner fattigere.

De mange penge blev hævet fra to af kvindens konti i Nordea og Danske Bank, oplyser politikommissær Henrik Berg fra Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Mellem klokken 16.30 og 17 blev kvinden ifølge politiet ringet op af en dansktalende mand, som fortalte kvinden, at han var fra Betalingsservice. Han fortalte samtidig, at der var ved at blive trukket 20.000 kroner fra en konto med et canadisk IBAN-nummer.

For at stoppe denne transaktion havde manden brug for nogle oplysninger fra kvinden i Ribe. Manden sendte samtidig en mail til kvinden for ad den vej at få sin opringning til at virke troværdig. Han oplyste samtidig, at han havde en Linked In-konto med navnet Thomas Hausager. Denne Linked In-adresse blev tjekket af en kollega til den 48-årige kvinde i Ribe - og en sådan adresse findes. Og da manden i telefonen så bad kvinden om at opgive de sidste seks cifre på et nummer fra kvindens Nem-id gjorde kvinden i Ribe det.

Efterfølgende blev der hævet 150.000 kroner fra kvindens konto i Nordea og lige så mange penge fra kvindens konto i Danske Bank.

Annonce

Mistænksom

Bagefter blev kvinden fra Ribe mistænksom, og hun kontaktede derfor en hotline i pengeinstitutterne og fik bekræftet, at de mange penge var blevet hævet fredag sidst på eftermiddagen.

Bedrageriet blev anmeldt mandag til Syd- og Sønderjyllands Politi, men chancen for at finde frem til svindleren er ikke stor, konstaterer Henrik Berg.

- Er der tale om en udenlandsk databedrager er chancen meget lille. Er der tale om en dansk bedrager er chancen større, men ikke stor. Dette tilfælde af bedrageri viser igen, at man aldrig nogensinde må udlevere oplysninger om konti, personnumre eller Nem-id, når man bliver ringet op af en fremmed person. Det er selvfølgelig oplagt, når man bliver ringet op af en indisk talende mand, som beder om ens personnummer. Men i denne sag er det straks mere udspekuleret, når en dansktalende mand ringer og fortæller, at der er ved at blive hævet penge på din konto. Så er man i en stresset situation. Men vi kan stadig kun advare meget kraftigt om aldrig at udlevere oplysninger, når man bliver ringet op af en vildt fremmed person, lyder siger politikommissæren til JydskeVestkysten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce