Erhverv

Golfbanens redningsmænd fortsætter trods million-tab

"Vi synes, at det ville være forfærdeligt, hvis sådan en dejlig bane tæt på byen blev nedlagt. Det kan godt være, at det kommer til at koste lidt, men så lever vi nok med det?. Sådan sagde Eiler Thomsen i 2015, da han og yderligere to forretningsmænd købte golfbanen ved Storådalen. Og det løfte, står ejerkredsen ved. Arkivfoto

Storådalens Golfklub kører fortsat med underskud her tre år efter, at den tidligere ejer gik konkurs. Hele aktiekapitalen er tabt.

Holstebro: Det kniber fortsat med at tjene penge på at drive golfbane i Holstebro. Det viser det seneste regnskab fra Storådalens Golfklub A/S.

Årets resultat efter skat udgør et underskud på 225.344 kroner, den negative egenkapital er vokset til 804.052 kroner, og hele aktiekapitalen er tabt. Men "der vil ikke blive stillet forslag om retablering af egenkapitalen på den kommende generalforsamling, idet selskabets væsentligste kreditorer er ejerne, som har respekteret situationen og kapitalforholdene", fremgår det af årsrapporten.

Områdets golfspillere behøver dog ikke at frygte, at golfbanen ved Holstebro er i fare for at lukke, som det var tilfældet i oktober 2014, da den tidligere ejer gik konkurs, og tre af byens forretningsmænd tog over og dermed sikrede en videreførelse.

- Hvis der kommer et nyt underskud, så dækker vi også det, siger Eiler Thomsen, der i dag ejer golfbanen sammen med John Gråkjær.

De nye ejere har fra dag ét sagt, at de købte banen med hjertet, og at de lever med, "at det kommer til at koste lidt."

- Er der ikke en grænse for, hvor mange penge, I vil acceptere at tabe?

- Nu er vi jo kun os to - John og jeg - der sidder med det, og vi skal ikke vise noget udadtil. Så banen lukker ikke. Det kan jeg slet ikke forestille mig, siger Eiler Thomsen.

Storådalens Golfklub A/S

Nøgletal for regnskabsåret 1. juli 2017 - 30. juni 2018 (i parentes tallene for 2017/2016):

Bruttofortjeneste: - 576.592 kroner (282.881)

Årets resultat efter skat: - 225.344 (- 1.234.733)

Egenkapital: - 804.052 (578.708)

Stigende lejeindtægter

De første tre år med banen har givet underskud. Det første år var underskuddet 343.975 kroner, hvilket blandt andet skyldtes engangsudgifter i forbindelse med køb og salg af arealer og ekstra udgifter til forbedre banen, som var i en dårlig stand. Andet år voksede underskuddet til 1,2 millioner kroner.

- Er det realistisk at tro, at banen kommer til at balancere på et tidspunkt?

- Ja, jeg forventer, at det kommer i nul i løbet af et par år. Der bliver mindre at afskrive til næste år, hvor vi også får lidt mere af golfklubben i leje for banen, siger Eiler Thomsen.

Storådalens Golfklub lejer banen ud til Holstebro Golfklub. De to fusionerede per 1. januar 2017, og lejen er aftalt for fem år ad gangen. Den årlige leje startede på 125.00 kroner, men ender med at ligge på et niveau på cirka 400.000 kroner om året, oplyser Eiler Thomsen.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce