Erhverv

Gråkjær vil bygge mere i Jylland

Siden 1973 har Gråkjær stået bag flere end 4000 byggerier. De senere år er der kommet fuldt knald på entreprenørens opgaver i København, som her hvor det gælder Zleep Hotel i Ørestad. Foto: Gråkjær
Gråkjær er landskendt for staldbyggerier, men den jyske entreprenør bygger flere erhvervsbyggerier og boliger i København end på hjemmebane.

HOLSTEBRO: De fleste, som kender en lille smule til landbrug, kender navnet Gråkjær.

I mere end 40 år har totalentreprenøren fra Holstebro bygget stalde til landbruget. Men Gråkjær har i snart 20 år også bygget mere traditionelt erhvervsbyggeri – fra lagerbygninger til domiciler, skoler og bilhuse.

På den helt snævre hjemmebane, i Holstebro, har Gråkjær Erhverv blandt andet stået bag opførelsen af VIA University College og to lokale bilhuse, og så kender de fleste Gråkjær fra hjemmebanen for håndboldklubben TTH Holstebro, som bærer navnet Gråkjær Arena.

Men mange steder er Gråkjær stadig mest kendt for sine staldbyggerier.

- Jeg er stolt over virksomhedens mange kompetencer, og vi arbejder dagligt på at sikre og udbrede kendskabet til Gråkjær Erhverv, og det går den helt rigtige vej, forsikrer Henrik Skaarup, som er direktør for Gråkjær Erhverv.

- Vi bygger der, hvor kunderne har behov for det, og historisk set har der været mange opgaver i København og på Sjælland. Det har været en god oplevelse, og vi kan mærke, at det bliver værdsat, at os vestjyder præsterer noget, som kunderne godt kan lide, siger han.

Gråkjær

John Gråkjær stiftede sit firma i 1973, hvor han begyndte at bygge stalde. Efterhånden blev forretningen udvidet til Sverige, Tyskland, Norge og senest også i Østeuropa.

I 2001 begyndte Gråkjær at bygge erhvervsbyggeri i Danmark: Produktionsbygninger, domiciler, lagerbygninger, bilhuse og uddannelsesinstitutioner.

I 2015 fik Gråkjær sit tredje ben at stå på: Gråkjær Aqua, som bygger landbaserede produktionsanlæg til fiskeopdræt.

For tre år siden opførte Gråkjær Erhverv de første boligbyggerier, og samme år åbnede selskabet sit kontor i København.

Gråkjær-koncernen, som også omfatter datterselskaber i Norge og Tyskland, omsatte ifølge senest offentliggjorte regnskab for 800 millioner kroner i 2017/18. Det gav et resultat før skat på cirka 15 millioner kroner og brød på bordet til 108 medarbejdere.

Siden 1973 har Gråkjær opført over 4.000 byggerier.

Hjemmeside: www.graakjaer.dk

Nu også boliger

Aktiviteterne på Sjælland fik et yderligere boost for tre år siden, hvor Gråkjær Erhverv tog hul på boligbyggerier.

- Hidtil har vi bevidst holdt os ude af boligmarkedet, men da en af de gamle erhvervskunder for tre år siden fortalte, at han havde købt noget jord i Næstved, ændrede vi strategi. Og det var næsten som, når man trykker på en ketchupflaske: Pludselig er boligbyggerier blevet en betragtelig del af vores portefølje, fortæller Henrik Skaarup.

Gennem de seneste tre år har Gråkjær bygget tæt på 600 boliger på Sjælland, og yderligere 700 er på vej.

Boligerne er ”alt andet end parcelhuse” – typisk etagebyggerier eller større boligkomplekser til udlejning. Og det er lidt af en tilfældighed, at de mange opgaver er foregået på Sjælland.

I øjeblikket arbejder virksomheden blandt andet på en karré med 361 ungdomsboliger, et hotel med 211 værelser og verdens største gokarthal, alle i hovedstadsområdet.

Netværk giver kunder

- Det koster stort set det samme at bygge i Holstebro, som det gør at bygge i København. Men vores relationer og kontakter har sikret os en fantastisk indgang og start på det nye segment i øst, som vi selvfølgelig gerne vil udnytte i fremtiden til at tage hul på Vestdanmark, siger Henrik Skaarup.

Og det er netop relationer, som sikrer Gråkjær Erhverv mange nye opgaver.

- Da Gråkjær Erhverv blev etableret, blev der brugt mange kræfter på at blive prækvalificeret til licitationer. Det har været et vigtigt mål for os at nå dertil, hvor kunderne kommer til os og inviterer os til at byde på opgaverne. Vi bruger meget energi på at evaluere vores opgaver og sikre, at vi indgår i de rigtige opgaver som matcher vores ressourcer og kompetencer for at sikre succes for alle involverede i projektet, forklarer Henrik Skaarup.

- For ikke så længe siden gennemførte vi et projekt for en kunde i Kolding. Det var han så tilfreds med, at han fortalte om det i sit netværk, og det har givet direkte adgang til flere nye opgaver, som en direkte konsekvens af hans anbefalinger, siger han og ser meget stolt ud.

Henrik Skaarup, direktør for Gråkjær Erhverv, har gang i et stort antal byggerier på Sjælland. Han ser gode muligheder for vækst i erhvervsbyggeriet "på hjemmebane" i Jylland. Foto: Gråkjær

Vækst på vestjysk

For ham er det den helt rigtige måde at ”vækste”: Stille og roligt, ikke for aggressivt. Det gælder om hele tiden at afstemme opgaverne til den interne tegnestue og de 35 mand i erhvervsbyggeri-divisionen, så man ikke hele tiden skal hyre og fyre efter en svingende ordremængde.

- Vores rullende forretningsplan er, sammen med vores klart definerede driftsgrundlag, med til at fastholde vores dygtige medarbejdere og sikre en helt særlig ”Gråkjær-kultur”.

- Stabiliteten giver tryghed for medarbejderne. Vi har trukket store veksler på dem i travle perioder, så internt sørger vi for, at de får en god uddannelse og mulighed for efteruddannelse, og vi anstrenger os for, at de trives. Og så har vi en organisationsstruktur, der er flad som en pandekage. Det giver ansvar og ejerskab til den enkelte medarbejder og gør os handlekraftige, siger Henrik Skaarup.

Og eksternt er der måske noget om, at et vestjysk firma har en særlig status på Sjælland. I hvert fald satser bygge-direktøren på klassiske vestjyske værdier, når han samarbejder med kunderne:

- Gråkjær har altid lagt stor vægt på, at ”et ord er ord”. Et byggeri skal være et tæt samarbejde, og den største anerkendelse er, når kunden vender tilbage og gerne vil have os til at bygge for ham igen.

Gråkjær Erhverv har sat et internt mål om vækst i vest sådan, at balancen mellem byggeopgaver i Vest- og Østdanmark skal være cirka 50/50 om tre år.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce