Erhverv

Gråkjær vil bygge mere i Jylland

Siden 1973 har Gråkjær stået bag flere end 4000 byggerier. De senere år er der kommet fuldt knald på entreprenørens opgaver i København, som her hvor det gælder Zleep Hotel i Ørestad. Foto: Gråkjær
Gråkjær er landskendt for staldbyggerier, men den jyske entreprenør bygger flere erhvervsbyggerier og boliger i København end på hjemmebane.

HOLSTEBRO: De fleste, som kender en lille smule til landbrug, kender navnet Gråkjær.

I mere end 40 år har totalentreprenøren fra Holstebro bygget stalde til landbruget. Men Gråkjær har i snart 20 år også bygget mere traditionelt erhvervsbyggeri – fra lagerbygninger til domiciler, skoler og bilhuse.

På den helt snævre hjemmebane, i Holstebro, har Gråkjær Erhverv blandt andet stået bag opførelsen af VIA University College og to lokale bilhuse, og så kender de fleste Gråkjær fra hjemmebanen for håndboldklubben TTH Holstebro, som bærer navnet Gråkjær Arena.

Men mange steder er Gråkjær stadig mest kendt for sine staldbyggerier.

- Jeg er stolt over virksomhedens mange kompetencer, og vi arbejder dagligt på at sikre og udbrede kendskabet til Gråkjær Erhverv, og det går den helt rigtige vej, forsikrer Henrik Skaarup, som er direktør for Gråkjær Erhverv.

- Vi bygger der, hvor kunderne har behov for det, og historisk set har der været mange opgaver i København og på Sjælland. Det har været en god oplevelse, og vi kan mærke, at det bliver værdsat, at os vestjyder præsterer noget, som kunderne godt kan lide, siger han.

Gråkjær

John Gråkjær stiftede sit firma i 1973, hvor han begyndte at bygge stalde. Efterhånden blev forretningen udvidet til Sverige, Tyskland, Norge og senest også i Østeuropa.

I 2001 begyndte Gråkjær at bygge erhvervsbyggeri i Danmark: Produktionsbygninger, domiciler, lagerbygninger, bilhuse og uddannelsesinstitutioner.

I 2015 fik Gråkjær sit tredje ben at stå på: Gråkjær Aqua, som bygger landbaserede produktionsanlæg til fiskeopdræt.

For tre år siden opførte Gråkjær Erhverv de første boligbyggerier, og samme år åbnede selskabet sit kontor i København.

Gråkjær-koncernen, som også omfatter datterselskaber i Norge og Tyskland, omsatte ifølge senest offentliggjorte regnskab for 800 millioner kroner i 2017/18. Det gav et resultat før skat på cirka 15 millioner kroner og brød på bordet til 108 medarbejdere.

Siden 1973 har Gråkjær opført over 4.000 byggerier.

Hjemmeside: www.graakjaer.dk

Nu også boliger

Aktiviteterne på Sjælland fik et yderligere boost for tre år siden, hvor Gråkjær Erhverv tog hul på boligbyggerier.

- Hidtil har vi bevidst holdt os ude af boligmarkedet, men da en af de gamle erhvervskunder for tre år siden fortalte, at han havde købt noget jord i Næstved, ændrede vi strategi. Og det var næsten som, når man trykker på en ketchupflaske: Pludselig er boligbyggerier blevet en betragtelig del af vores portefølje, fortæller Henrik Skaarup.

Gennem de seneste tre år har Gråkjær bygget tæt på 600 boliger på Sjælland, og yderligere 700 er på vej.

Boligerne er ”alt andet end parcelhuse” – typisk etagebyggerier eller større boligkomplekser til udlejning. Og det er lidt af en tilfældighed, at de mange opgaver er foregået på Sjælland.

I øjeblikket arbejder virksomheden blandt andet på en karré med 361 ungdomsboliger, et hotel med 211 værelser og verdens største gokarthal, alle i hovedstadsområdet.

Netværk giver kunder

- Det koster stort set det samme at bygge i Holstebro, som det gør at bygge i København. Men vores relationer og kontakter har sikret os en fantastisk indgang og start på det nye segment i øst, som vi selvfølgelig gerne vil udnytte i fremtiden til at tage hul på Vestdanmark, siger Henrik Skaarup.

Og det er netop relationer, som sikrer Gråkjær Erhverv mange nye opgaver.

- Da Gråkjær Erhverv blev etableret, blev der brugt mange kræfter på at blive prækvalificeret til licitationer. Det har været et vigtigt mål for os at nå dertil, hvor kunderne kommer til os og inviterer os til at byde på opgaverne. Vi bruger meget energi på at evaluere vores opgaver og sikre, at vi indgår i de rigtige opgaver som matcher vores ressourcer og kompetencer for at sikre succes for alle involverede i projektet, forklarer Henrik Skaarup.

- For ikke så længe siden gennemførte vi et projekt for en kunde i Kolding. Det var han så tilfreds med, at han fortalte om det i sit netværk, og det har givet direkte adgang til flere nye opgaver, som en direkte konsekvens af hans anbefalinger, siger han og ser meget stolt ud.

Henrik Skaarup, direktør for Gråkjær Erhverv, har gang i et stort antal byggerier på Sjælland. Han ser gode muligheder for vækst i erhvervsbyggeriet "på hjemmebane" i Jylland. Foto: Gråkjær

Vækst på vestjysk

For ham er det den helt rigtige måde at ”vækste”: Stille og roligt, ikke for aggressivt. Det gælder om hele tiden at afstemme opgaverne til den interne tegnestue og de 35 mand i erhvervsbyggeri-divisionen, så man ikke hele tiden skal hyre og fyre efter en svingende ordremængde.

- Vores rullende forretningsplan er, sammen med vores klart definerede driftsgrundlag, med til at fastholde vores dygtige medarbejdere og sikre en helt særlig ”Gråkjær-kultur”.

- Stabiliteten giver tryghed for medarbejderne. Vi har trukket store veksler på dem i travle perioder, så internt sørger vi for, at de får en god uddannelse og mulighed for efteruddannelse, og vi anstrenger os for, at de trives. Og så har vi en organisationsstruktur, der er flad som en pandekage. Det giver ansvar og ejerskab til den enkelte medarbejder og gør os handlekraftige, siger Henrik Skaarup.

Og eksternt er der måske noget om, at et vestjysk firma har en særlig status på Sjælland. I hvert fald satser bygge-direktøren på klassiske vestjyske værdier, når han samarbejder med kunderne:

- Gråkjær har altid lagt stor vægt på, at ”et ord er ord”. Et byggeri skal være et tæt samarbejde, og den største anerkendelse er, når kunden vender tilbage og gerne vil have os til at bygge for ham igen.

Gråkjær Erhverv har sat et internt mål om vækst i vest sådan, at balancen mellem byggeopgaver i Vest- og Østdanmark skal være cirka 50/50 om tre år.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce