Vestjylland

Gråkjær vil bygge mere i Jylland

Siden 1973 har Gråkjær stået bag flere end 4000 byggerier. De senere år er der kommet fuldt knald på entreprenørens opgaver i København, som her hvor det gælder Zleep Hotel i Ørestad. Foto: Gråkjær
Gråkjær er landskendt for staldbyggerier, men den jyske entreprenør bygger flere erhvervsbyggerier og boliger i København end på hjemmebane.

HOLSTEBRO: De fleste, som kender en lille smule til landbrug, kender navnet Gråkjær.

I mere end 40 år har totalentreprenøren fra Holstebro bygget stalde til landbruget. Men Gråkjær har i snart 20 år også bygget mere traditionelt erhvervsbyggeri – fra lagerbygninger til domiciler, skoler og bilhuse.

På den helt snævre hjemmebane, i Holstebro, har Gråkjær Erhverv blandt andet stået bag opførelsen af VIA University College og to lokale bilhuse, og så kender de fleste Gråkjær fra hjemmebanen for håndboldklubben TTH Holstebro, som bærer navnet Gråkjær Arena.

Men mange steder er Gråkjær stadig mest kendt for sine staldbyggerier.

- Jeg er stolt over virksomhedens mange kompetencer, og vi arbejder dagligt på at sikre og udbrede kendskabet til Gråkjær Erhverv, og det går den helt rigtige vej, forsikrer Henrik Skaarup, som er direktør for Gråkjær Erhverv.

- Vi bygger der, hvor kunderne har behov for det, og historisk set har der været mange opgaver i København og på Sjælland. Det har været en god oplevelse, og vi kan mærke, at det bliver værdsat, at os vestjyder præsterer noget, som kunderne godt kan lide, siger han.

Gråkjær

John Gråkjær stiftede sit firma i 1973, hvor han begyndte at bygge stalde. Efterhånden blev forretningen udvidet til Sverige, Tyskland, Norge og senest også i Østeuropa.

I 2001 begyndte Gråkjær at bygge erhvervsbyggeri i Danmark: Produktionsbygninger, domiciler, lagerbygninger, bilhuse og uddannelsesinstitutioner.

I 2015 fik Gråkjær sit tredje ben at stå på: Gråkjær Aqua, som bygger landbaserede produktionsanlæg til fiskeopdræt.

For tre år siden opførte Gråkjær Erhverv de første boligbyggerier, og samme år åbnede selskabet sit kontor i København.

Gråkjær-koncernen, som også omfatter datterselskaber i Norge og Tyskland, omsatte ifølge senest offentliggjorte regnskab for 800 millioner kroner i 2017/18. Det gav et resultat før skat på cirka 15 millioner kroner og brød på bordet til 108 medarbejdere.

Siden 1973 har Gråkjær opført over 4.000 byggerier.

Hjemmeside: www.graakjaer.dk

Nu også boliger

Aktiviteterne på Sjælland fik et yderligere boost for tre år siden, hvor Gråkjær Erhverv tog hul på boligbyggerier.

- Hidtil har vi bevidst holdt os ude af boligmarkedet, men da en af de gamle erhvervskunder for tre år siden fortalte, at han havde købt noget jord i Næstved, ændrede vi strategi. Og det var næsten som, når man trykker på en ketchupflaske: Pludselig er boligbyggerier blevet en betragtelig del af vores portefølje, fortæller Henrik Skaarup.

Gennem de seneste tre år har Gråkjær bygget tæt på 600 boliger på Sjælland, og yderligere 700 er på vej.

Boligerne er ”alt andet end parcelhuse” – typisk etagebyggerier eller større boligkomplekser til udlejning. Og det er lidt af en tilfældighed, at de mange opgaver er foregået på Sjælland.

I øjeblikket arbejder virksomheden blandt andet på en karré med 361 ungdomsboliger, et hotel med 211 værelser og verdens største gokarthal, alle i hovedstadsområdet.

Netværk giver kunder

- Det koster stort set det samme at bygge i Holstebro, som det gør at bygge i København. Men vores relationer og kontakter har sikret os en fantastisk indgang og start på det nye segment i øst, som vi selvfølgelig gerne vil udnytte i fremtiden til at tage hul på Vestdanmark, siger Henrik Skaarup.

Og det er netop relationer, som sikrer Gråkjær Erhverv mange nye opgaver.

- Da Gråkjær Erhverv blev etableret, blev der brugt mange kræfter på at blive prækvalificeret til licitationer. Det har været et vigtigt mål for os at nå dertil, hvor kunderne kommer til os og inviterer os til at byde på opgaverne. Vi bruger meget energi på at evaluere vores opgaver og sikre, at vi indgår i de rigtige opgaver som matcher vores ressourcer og kompetencer for at sikre succes for alle involverede i projektet, forklarer Henrik Skaarup.

- For ikke så længe siden gennemførte vi et projekt for en kunde i Kolding. Det var han så tilfreds med, at han fortalte om det i sit netværk, og det har givet direkte adgang til flere nye opgaver, som en direkte konsekvens af hans anbefalinger, siger han og ser meget stolt ud.

Henrik Skaarup, direktør for Gråkjær Erhverv, har gang i et stort antal byggerier på Sjælland. Han ser gode muligheder for vækst i erhvervsbyggeriet "på hjemmebane" i Jylland. Foto: Gråkjær

Vækst på vestjysk

For ham er det den helt rigtige måde at ”vækste”: Stille og roligt, ikke for aggressivt. Det gælder om hele tiden at afstemme opgaverne til den interne tegnestue og de 35 mand i erhvervsbyggeri-divisionen, så man ikke hele tiden skal hyre og fyre efter en svingende ordremængde.

- Vores rullende forretningsplan er, sammen med vores klart definerede driftsgrundlag, med til at fastholde vores dygtige medarbejdere og sikre en helt særlig ”Gråkjær-kultur”.

- Stabiliteten giver tryghed for medarbejderne. Vi har trukket store veksler på dem i travle perioder, så internt sørger vi for, at de får en god uddannelse og mulighed for efteruddannelse, og vi anstrenger os for, at de trives. Og så har vi en organisationsstruktur, der er flad som en pandekage. Det giver ansvar og ejerskab til den enkelte medarbejder og gør os handlekraftige, siger Henrik Skaarup.

Og eksternt er der måske noget om, at et vestjysk firma har en særlig status på Sjælland. I hvert fald satser bygge-direktøren på klassiske vestjyske værdier, når han samarbejder med kunderne:

- Gråkjær har altid lagt stor vægt på, at ”et ord er ord”. Et byggeri skal være et tæt samarbejde, og den største anerkendelse er, når kunden vender tilbage og gerne vil have os til at bygge for ham igen.

Gråkjær Erhverv har sat et internt mål om vækst i vest sådan, at balancen mellem byggeopgaver i Vest- og Østdanmark skal være cirka 50/50 om tre år.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Sonne lukker - nye virksomheder opstår

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Lemvig

Viser det nye havnekontor frem

Portræt For abonnenter

Datter og barnebarn lokker mormor nordpå

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

Kultur

Europæiske anmeldere: Dette kan Holstebro forvente af Sting-koncert

Annonce