Annonce
Rejser

Grækenland: Det græske Avatar-land

Kastraki er den mindste, men også mest charmerende af de to byer. Foto: Jens Henrik Nybo
Meteora er et ubegribeligt smukt område i det centrale Grækenland med hundrede meter høje monolitter, hvoraf flere har klostre på toppene, og hele området er på Unescos verdensarvsliste.

Vi er i midten af april, og foråret ødsler med en overdådig farvepalet kreeret af uendelige mængder af vildblomster og en pæn portion af kirsebærtræer. Når det kønne tæppe af sprudlende og kåde vækster så danner forgrund til en forunderlig verden af gigantiske klipper i de særeste formationer i baggrunden, forklarer det de mange vandrere og cyklister på stierne samt biler på de smalle, men ellers udmærkede veje.

Vejret viser sig oveni fra sin venlige side i løbet af de tre dage, vi besøger Meteora i det centrale Grækenland, omtrent 180 kilometer sydvest for Thessaloniki og cirka 360 kilometer nordvest for Athen. Det vil for det meste sige en skyfri himmel, som forkæler med en uendelig sigtbarhed med høje, stadigt snedækkede tinder langt ude i horisonten.

En særlig glæde og taknemmelig over at være her i dette overjordisk smukke område mærkes hos alle, vi møder på turene rundt i Meteoras forunderlige verden, som kunne være scener i en Disney- eller Avatar-film. Så overjordisk og nærmest naturstridigt ser landskabet ud.

Annonce

Natur og kultur i symbiose

Meteora er ikke alene et ganske stort område - på størrelse med Mors - bestående af mastodontiske sandstens-monolitter, som rejser sig flere hundrede meter over Peneus-dalens opdyrkede marker. Det er også - og måske mest kendt for - at være ramme om en uvurderlig kulturhistorisk værdi, nemlig disse op imod 700 år gamle klostre, som ligger øverst på nogle af de mange sten-skyskrabere, og nærmest synes at være vokset oven på toppen af klipperne som organismer.

Klostrene i de overjordiske omgivelser er som i en drøm. Foto: Jens Henrik Nybo

Den højeste af klipperne med et kloster ovenpå er Megalou Meteorou, som når op i 415 lodrette meter. At det overhovedet har været muligt at fragte byggematerialer den ugæstfri og naturstridige vej op til toppene var i sig selv en bedrift af dimensioner for mange hundrede år siden - uden brug af hjælpemidler, som bare minder om vore dages.

Annonce

Bekvem adgang

Meteora betyder på græsk noget i retning af ”svævende i luften”, og i 1500-tallet var der 24 klostre. Nu om dage er det blot seks af dem, som stadig er i drift, og som alle er åbne for gæster.

Hvor adgang tidligere var besværlig og endda farlig, fordi man benyttede smalle, ikke så sikre stier, eller simpelthen blev firet op i kurve med reb, er det anderledes i dag, selv om denne metode stadig bruges i dag, når det gælder om at få forsyninger fragtet lodret herop.

Agios Stefanos er langt det største af klostrene. Foto: Jens Henrik Nybo

Men i dag er der, takket være ingeniør-bedrifter, anlagt fine, asfalterede veje, som ad stejle kurver fører direkte op til de fleste af dem. Parkeringspladser ligger tæt ved klostrene, og den sidste tur op til dem går ad stentrapper. Nogle enkelte af munkene vælger dog at benytte den oprindelige, primitive ”svævebane” derop - muligvis af veneration og i respekt for de oprindelige transportformer.

Annonce

Rigelig med fred og ro

Det var eneboerne, eremitmunkene, som påbegyndte at opføre klostrene i første del af 1300-tallet. Her mente de at have fundet det ideelle sted at anlægge dem, fordi det gav dem den fred og ro fra den omgivende verden. Denne anskuelse kan man næppe have fortænkt dem i, for på en sådan ørnerede-beliggenhed er det næppe andre, end - ja, netop - fuglene, der ville være i stand til at forstyrre den evige ro.

Munke er venlige og imødekommende og stiller gerne op til et foto, hvis man overholder reglerne for påklædning. Foto: Jens Henrik Nybo

I moderne tider er det selvfølgelig en anden sag. Flere film - herunder en yngre udgave af James Bond-filmene - er optaget her. Selvklart, for hvilken instruktør kunne finde en bedre location end her? Det næsten bizarre landskab af de spidse klipper og toppe blev skabt af havet, da det oversvømmede disse sletter for 30 millioner år siden. Herpå forekom forskydninger i jordskorpen og efterfølgende erosion skabt af vind og vejr.

Cyklen er ideel, når man færdes i Meteora. Ønsker man pulsen op at banke, sker det, når man kører op ad de stejle stigninger til klostrene. Foto: Jens Henrik Nybo

Det største af klostrene hedder Agios Stefanos. Umådeligt smukt er klostret med sin 12-siders og 24 meter høje okkerrøde kuppel. Det er her, vi ser nogle af de smukkeste græske, byzantinske vægmalerier, som fantasifuldt og med drama skildrer romernes voldsomme forfølgelser af de gammelkristne folkeslag.

Det næsthøjest beliggende kloster er Varlaam, men for at nå herop kræver det lidt stamina, for der er næsten 200 rimeligt stejle trin at gå herop. Klostret blev anlagt i 1517 og indeholder en rig samling af freskoer.

Vejen dertil

Fra Athen arrangeres endagsture til Meteora. I nogle tilfælde med tog det første stykke og siden bus. I andre tilfælde bliver man hentet på hotellet og kørt hele vejen i personbil eller minibus. Regn med 14-15 timer til turen.

Fra feriebyer som Parga, Sivota og Kanali arrangerer charterselskaberne udflugter til Meteora. Det samme gør lokale bureauer, og endelig kan man også køre selv i lejebil.

Et af de flottest beliggende klostre er Roussanou, opført få årtier senere. Også dette kloster har en rig samling af vægmalerier, og for at nå dertil, skal man gå ad en smal bro fra en anden klippe, og har du anlæg til højdeskræk, er det måske ikke en god idé at begive sig herud.

Annonce

Tæt på afgrunden

Den Hellige Treenigheds Kloster, Agia Triada, virker faretruende hældende, og en tanke om, at det kan dratte i afgrunden, er uundgåelig. Klosteret har dog stået her i flere hundrede år, og mon ikke det vil forblive sådan?

Alle klostrene har velbevarede smukke freskoer. Foto: Jens Henrik Nybo

I hvert fald er der truffet de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Munkene tager sig gerne tid til en afslappet passiar med gæsterne, men under forudsætning af, at man overholder reglerne om passende påklædning, hvilket vil sige, at kvinders kjoler eller nederdele skal dække knæene, og at mændene bærer lange bukser, og for begge køns vedkommende skal armene være dækket.

Annonce

Byerne i Meteora

Kalambaka og Kastraki er de to primære byer i Meteora, og de ligger begge for foden af klipperne og klostrene. Der er stor sandsynlighed for, at man nok vil vælge at bo i den største af de to byer, Kalambaka, for her er langt de fleste overnatnings- og spisesteder.

Nærmest naturstridigt klæber klostrene sig til klipperne. Foto: Jens Henrik Nybo

Hvad Kastraki måtte mangle af hoteller og restauranter opvejes til gengæld af dens noget mere charmerende islæt og ikke mindst med den flotteste udsigt til det overjordiske landskab. Der er ikke så meget at tage sig til i byerne, andet end at nyde en drink, spise en middag og så gå til ro og vågne frisk op til en ny dags forunderlige oplevelser.

Bedst med to overnatninger

Mindst én - helst to - overnatninger anbefales, så der bliver lejlighed til at opleve såvel klostrene som de fabelagtige omgivelser i forskelligt lys. God idé at leje en bil og gerne også en cykel. Bilen giver frihed og fleksibilitet til at udforske Meteora på en behagelig måde, især når det går stejlt opad. Cyklen er passende på mere lige flader.

Bedste rejsetid er begyndelsen af april til slutningen af oktober med mindst nedbør og behageligt lunt. Undgå dog juli og august, som kan blive for hede. Husk altid at medbringe rigelig med vand på vandringer og cykelture.

Mere info:  www.meteora.com og www.visitmeteora.travel.

Når man synes, man har oplevet tilstrækkeligt med besøg oppe i klostrene, kan man blive ved og ved med at vandre rundt på de mange stier, cykle eller køre i bil og suge indtrykkene til sig.

Man vil opleve, at skuet på et givent tidspunkt om morgenen ser helt anderledes ud sidst på dagen. Skulle ønsket være at udfordre musklerne og adrenalinen, er der rige muligheder for at begive sig ud i klatring op ad de lodrette klippesider. Det har nogle yngre personer ladet sig udfordre af, og ved nøjere eftersyn står det da også klart, at de er særdeles rutinerede. Med en højde på henved 250 meter over basen kræver det ikke bare teknik og udholdenhed, men nødvendigvis også et uhørt vinder-gen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lemvig

24-årig havde hash og peberspray

Annonce