Annonce
Læserbrev

Græm Kær-gate. Hvad tænker og svarer borgmesteren

Bent Hougaard vil gerne have et svar fra kommunens borgmester om hvordan han forholder sig til "Græm Kær-gate", som han kalder udstykningsdenatten i Vester Husby.Arkivfoto: Johan Gadegaard

Debat: Jeg skal ellers lige love for, at hr. Carsten Nørgaard er blevet en kende mopset over mit læserbrev med overskriften: ´Er der et barn tilstede?´, i den verserende debat om naturgenopretning versus sommerhusbyggeri i Græm Kær. Nogle ville nok betegne hr. Nørgaard som en sur gammel mand. Men det kunne jeg aldrig selv finde på. Jeg ved jo ikke, hvor gammel han er. Til gengæld er det mit indtryk, at hr. Nørgaard ikke er belastet af humoristisk sans.

Hr. Nørgaard ´har stor tillid til at H.C & Compagni gør hvad de føler er bedst for kommunens borgere, også jer i Vester Husby´. I sig selv en betryggende udtalelse. Jeg kender ikke det omtalte firma, men har gættet mig frem til, at det nok mere sandsynligt er et indforstået slangudtryk for borgmesteren og den socialdemokratiske byrådsgruppe, brugt af partiets medlemmer, som hr. Nørgaard muligvis tilhører. Indrømmet, jeg kan tage fejl. Men jeg er ikke optaget af, hvad H.C. & Compagni føler. Mit ærinde er at få at vide, hvad de tænker.

Derfor formulerede jeg 3 spørgsmål til borgmesteren, som det pågældende barn skulle fremføre i betragtning af, at vi voksne i Vester Hus-området hidtil kun er blevet mødt med dyb tavshed, grænsende til ringeagt overfor en pæn stor gruppe borgere, der vil i dialog. Derfor den nye strategi: Få et klimabekymret barn - a la Greta Thunberg, som fik flere ministre op af stolene – til at gå i strejke foran borgmesterens dør indtil han har svaret, udstyret med lidt sund slik, cola og mobiltelefon, så vennerne på Facebook kunne følge slagets gang, sammen med os voksne. Når alt er prøvet, så prøv noget nyt, var tankegangen. Men den gik ikke, for hr. Nørgaards fantasi stak helt af med ham:

” Jeg er tæt på at sammenligne det med hvad IS krigere udsatte børn for, en bombe om maven og gør så meget skade som muligt”. PUFF! Der røg det Rådhus!!

Ok, send børnene ud at lege. Men hvad så med de 3 spørgsmål, som sagen drejer sig om? Mit nye håb er derfor at få en person, som har stor tillid til borgmesteren, som har kontakt med og på talefod med ham, til at svare på følgende:

  1. Hvorfor han er så tavs?
  2. Hvad er hans begrundelse for at sidde den oprindelige lokalplan overhørig?
  3. Hvordan forholder han sig til sit partis naturgenopretningspolitik?

Jeg peger på hr. Nørgaard, som ham, der påtager sig opgaven – og krydser fingre indtil jeg får et svar.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Læserbrev

Uddannelse. Er skolerne ens?

Debat: Skolerne bliver rangeret, og det er ikke noget problem, hvis man kigger på forventede karakterer, men hvor brugbar er skolekåringen egentlig? Udregningen foregår efter forhold som forældres indkomst, bolig og uddannelsesniveau, men kigger ikke på antal søskende og biler i husstanden eksempelvis. For ranglisten sprænges hvert år - år efter år. De skoler, som ligger i top 10 et år, ligger ikke i top 10 efterfølgende år. Det er fordi, vi har med børn, unge elever at gøre og ikke en pølsefabrik. Selvfølgelig ligger privatskoler i toppen, for de har ikke arbejdsløses børn eller indvandrerbørn, og selvfølgelig ligger udkantsskoler også i bunden, fordi der kun er få karriereforældre. Og hvor stor betydning har karakteren i 9. klasse, når man ser på et menneskes livsbane? Heldigvis ingen betydning, næsten. Folkeskolen er en slags øvelse i at gå i skole, hvor man udvikler sig til et ungt menneske. Det er ikke kun i skolen, man bliver klar til det voksne liv med uddannelse, sociale evner, udfordringer og det sunde liv eller det liv, man nu selv vælger, når man som voksen gør velovervejede beslutninger. Dybest set er 80 procent af vores skoler identiske. Hvis man ser bort fra privatskoler, som klarer sig generelt godt. Så hvornår kommer Anders Agger på besøg i de bedste privatskoler eller i ghettoskoler? Hvornår fortæller statsministeren om sin skolelærer? Vi har brug for nuancerede skolefortællinger og ikke unuancerede ranglister. I stedet bør vi løfte de ti procent ringeste skoler og låne fra de ti procent bedste skoler. Jeg husker en fortælling om de gladeste skolebørn på en Grundtvig-Koldsk friskole. Drengene kunne ikke læse ordentlig i 5 klasse, men de byggede huse, reparerede motorer, fiskede og legede, og i 7 klasse kunne de læse, og i 9. klasse læste de godt - og de var glade og havde et godt afsæt til voksenlivet. Tænk hvis top 10 skolerne ikke giver det bedste afsæt til voksenlivet.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce