Annonce
Læserbrev

Græm Kær. Giv naturen plads igen

Faktisk er det netop herude, hvor der stadig er natur og muligheder for at træde et skridt tilbage og lade naturen komme til, at det vigtigste slag skal stå, skriver Suzi Elena Apelgren. Foto: Johan Gadegaard

Debat: Græm Kær er international problematik!

Har lokalpolitikerne forstået, hvor grelt det står til med naturen? Har lokalpolitikerne forstået, hvilket stort ansvar vi pålægger dem med vores stemme?

Jeg bor i Vester Husby, blandt store poolhuse. Der har vi købt en gammel gård, mellem sommerhusene. Og sådan er dét. Sådan var det, da vi købte, så det er der ikke noget at sige om! Vi kan ikke se Græm Kær, og er på det helt private plan, ikke berørt af sommerhusplanerne i kæret. OG DOG! Hele denne problematik handler nemlig ikke om flere sommerhuse eller landbrugsjord, eller tabte udsigter fra egen grund. Denne problematik er på et langt højere plan, et plan der berører alle mennesker og levende skabninger på hele planeten. Problematikken om Græm Kær er en lakmusprøve på, om vi borgere, og især vore politikere har forstået, hvor slemt det står til med naturen på grund af vores griskhed og rovdrift. Og lige nu ser det ud til at svaret er, at det har vi og især vore politikere ikke! Lokalpolitiker – og landmand i Husby - Aksel Gade udtaler i et læserbrev, at han frygter at S vender 180 grader. Det er altså politisk en skam at vende 180 grader. NEJ Hr. Gade, det er det ikke, det er faktisk hele pointen. Vi er nødt til at vende 180 grader….. igen! For det var netop, hvad byrådet gjorde, da de omstødte lokalplanen for Græm Kær, der var et mønstereksempel på, hvordan vi er nødt til at handle, for at sikre de fremtidige generationers ret til en beboelig jord! Vi skal give naturen plads igen! Hvis ikke du og dine kolleger i byrådet forstår, at man som politiker skal skue langt ud over egen næse og langt ind i fremtiden, så er I ikke værdige til at varetage den opgave, som vi vælger jer til at bestride.

I Grønland kan man ikke eje jord….. den tilhører alle levende skabninger. Og sådan er virkeligheden! Selvom der står et bestemt navn på et jordlod, så kan man ikke eje jorden! Men man kan forvalte den, mens man er her, og man har en pligt til at gøre det, så de næste slægtsled også kan skabe sig et liv. Og når ældre mennesker på plus 60 vil berige sig, koste hvad det vil for de næste generationer og med lokalpolitikernes velsignelse, så er det dybt bekymrende og uetisk. For vi kan ikke gå og putte os herude vestpå. Dét der sker med resten af kloden, berører også os….. Faktisk er det netop herude, hvor der stadig er natur og muligheder for at træde et skridt tilbage og lade naturen komme til, at det vigtigste slag skal stå! Og derfor har lokalpolitikerne et enormt ansvar at leve op til. Har I forstået, hvor grelt det står til? Vil I leve op til jeres ansvar og jeres egen partitops politiske målsætninger for, hvad der skal iværksættes, og iværksættes NU, for at få vendt skuden 180 grader? For dette handler i dén grad om jeres troværdighed, jeres værdighed som politikere. I vælges demokratisk for 4 år, når vi sætter kryds ved jer. Men demokratiet er mere end dét. For hvis I, i løbet af de 4 år, træder ved siden af, i en grad at det kan få konsekvenser for de næste mange generationer, så er det vores, borgernes pligt, at stoppe jer - og jeres pligt at lytte! Kun hvis I forstår situationen og går forrest uden tøven, viser I, at I er jeres position værdig og har forstået jeres ansvar! Dette handler ikke om kortsigtet berigelse af enkelte personer eller ekstra kroner i kommunekassen. Dette handler om noget meget større….. og det kan man håbe på, at I, kære politikere, forstår. For hvor er vi ellers henne?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

To første kandidater til Lemvig Prisen

Lemvig

Stolthed over at være nomineret

Læserbrev

Politik. Løftebrud - en smitsom sygdom?

Debat: Om løftebrud kan karakteriseres som en farlig sygdom, er jeg ikke sikker på. Men i hvert fald har man siden valget, igen og igen kunnet se Mette Frederiksen stå foran kameraerne, og med alvorstung statsmandsmine gentage alle løfterne fra valgkampen - sige alt det, folk vil høre og fremføre alle de rigtige argumenter. Alt imens man i baggrunden ser hendes sammenrend af socialistiske ministre og bagland arbejde i den stik modsatte retning. Når man gør noget andet, end det man har sagt, er det løftebrud. Og det ser ud som om, at regeringen er i gang med at lave det ene eklatante løftebrud efter det andet. Frederiksen spillede sin bluff perfekt. Hun har vundet Statsministeriet ved at sige ét – og gøre noget andet. Ved at love ting hun vidste hun ikke kunne holde. Ved at begå løftebrud. Om løftebrud så er smitsomt, er heller ikke faktuelt bevist – men i hvert fald fremlægger Mette Marie Thomsen i sit indlæg mandag adskillige eksempler på, at Holstebros socialdemokratiske borgmester har sagt et, men gjort noget helt andet. Det går jo ikke at have en mand i spidsen for byrådet, som ikke holder sit ord. Det kan ingen af os være tjent med. Hvor man end har sit politiske tilhørsforhold, må det være et krav, at man kan regne med, hvad folk siger. Ellers stemmer vi jo i blinde. Jeg håber, at de vælgere, der ved sidste valg var i tvivl, men endte med at stemme på Østerby, vil hjælpe med at skaffe et borgerligt flertal ved næste valg. Det har Holstebro brug for. Vi har brug for en sund borgerlig politik, som kan skaffe kapital til kommunen. En af løftebruddene går på løftet om ikke at hæve skatten. Skattestigningen står de borgerlige partier heldigvis udenfor. Men kan man regne med, at de vil gøre dét fremover? Kan man stole på, at et borgerligt flertal vil fokusere på vækst og virksomhedsvenlig politik til alles bedste? At de vil sikre økonomisk ansvarlighed? Kan man regne med, at et borgerligt flertal vil sikre en kommune, der med fokus på udvikling og en anstændig kommuneskat, er attraktiv at bo og drive erhverv i? Det kunne jeg godt tænke mig svar på. Det tror jeg mange vælgere kunne. Vi har brug for at vide, hvad vi gør for at rette skuden op. Det socialistisk ledede byråd, vi har nu, og som HC Østerby har siddet i spidsen for i ni år, har ikke formået noget af ovenstående, og er nu nået til yderste konsekvens af en fejlslagen økonomisk politik og en fejlslagen erhvervspolitik. Skattestigninger. Man siger, at et farligste dyr på savannen, er en løve, der har fået smag for menneskeblod. Den påstand vil jeg gerne udfordre. I min optik er det farligste dyr en socialist, der har fået smag for skattestigninger. Nu har dyret smagt blod, og det vil komme tilbage efter mere og mere for hver budgetforhandling. Og hvem vil det i sidste ende gå ud over? De svage i kommunen! De stærkeste overlever altid, men det er de stærke, der skal generere kapital til at tage sig af de svage. Jo bedre forhold for virksomhederne, jo mere kapital til bløde værdier. Tænk på det, næste gang du skal sætte dit kryds!

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Annonce