x
Annonce
Danmark

Gymnasievejledere skal kunne rådgive om erhvervsuddannelser

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Folketinget vil opklare regler, så gymnasieelever kan få rådgivning om at blive tømrer eller murer.

Som det står nu må studievejledere i gymnasier kun rådgive eleverne om videregående uddannelser og ikke erhvervsuddannelser. Der er nu umiddelbart enighed i på Christiansborg om at ændre den regel.

Annonce

Det fortæller SF's undervisningsordfører Jacob Mark.

- I dag er der rigtigt mange, der bliver studenter, og som så ikke rigtigt ved, hvad der skal ske. Mange vælger en videregående uddannelse, men rigtigt mange ville have godt af at tage en erhvervsuddannelse.

- De mangler vejledning, og systemet er i dag så skørt, at det må Studievalg Danmark ikke. Det skal selvfølgeligt laves om, siger han.

Loven er lavet, som den er, fordi en erhvervsuddannelse efter en gymnasieuddannelse er blevet set som en dobbeltuddannelse. Det syn er tiden dog ifølge Jacob Mark løbet fra.

- Vi kan se, at Danmark kommer til at mangle faglærte i fremtiden. Det problem kan vi ikke løse kun med at få folk fra folkeskolen ind på uddannelserne. Vi skal også have ældre ind, siger han.

SF's ordfører fortæller, at han er blevet informeret af både undervisningsministeren og uddannelsesministeren om, at de er indstillet på at ændre reglerne. Og at der er et flertal for det i Folketinget.

Hos Venstre fortæller undervisningsordfører Ellen Trane Nørby, at der er behov for at få opklaret reglerne.

- Vi har i flere måneder sagt, at vi ikke forstår den uklarhed om, om det skulle være forbudt at vejlede elever ind i et erhvervsfagligt forløb.

- Man skal selvfølgeligt kunne vejlede over i et erhvervsfagligt system. Både for de unges, men også for samfundets skyld, siger hun og fortsætter:

- Der har været forskellige tolkninger rundt om i landet, og det er selvfølgeligt totalt uholdbart. Det nytter jo ikke noget, at et ungt menneske et sted i landet godt kan blive vejledt, men et ungt menneske et andet sted ikke kan.

Også De Konservatives uddannelsesordfører, Katarina Ammitzbøll, støtter op om tiltaget.

- Jeg synes, at det er med til at tale erhvervsuddannelserne op. Og understrege, at det altså ikke er plan B, at tage en erhvervsuddannelse, siger hun.

Ifølge SF's Jacob Mark vil det koste omkring fem millioner kroner til nyt og opdateret materiale til studievejlederne. De penge ligger allerede i en pulje i ministeriet.

For nuværende er det omkring en ud af seks studenter, der tager en erhvervsuddannelse efter studiet. Det tal vil partierne gerne løfte.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Danmark

Virusekspert: Derfor er omstridt hestestævne den mest sandsynlige årsag til storsmitte i Herning

Annonce