Annonce
Læserbrev

Hæder. Lemvig-prisens bagside

Debat: De to brødre, der fik Lemvig-prisen 2019, har gjort et absolut positivt stykke økonomisk arbejde ved at bevare 100 arbejdspladser i kommunen.

Den negative side af sagen står prisudvalget for ved med et tilbageskridt at sidestille en nu-orienteret økonomisk indsats med en fremsynet idealistisk drivkraft.

Da Nordea-Fonden var med i prisudvalget hed prisen ”Gode Liv Prisen”, og den skulle tildeles en enkelt person og ikke en virksomhed. Ved udskiftningen af Nordea-Fonden med de to chefer fra Vestjysk Bank gik man tilbage til at sidestille materielle og kulturelle værdier, hvilket med henblik på fremtiden forringer prisens betydning, fordi det materielle, det nærværende, som er forgængeligt, oftest slører blikket for ideal-værdien af kulturelle tiltag, som har langt de største muligheder for at skabe vækst i tilfredsheden i kommunens kommende generationer.

Prisudvalget skriver, at de på grund af så mange forslag til velegnede kandidater har haft store og besværlige overvejelser, hvilket må være indlysende, da de har stillet to vidt forskellige faktorer over for hinanden.

Resultatet af udvalgets overvejelser synes at demonstrere, at en erhvervsvirksomhed, der styrker ejernes og virksomhedens og dermed kommunens økonomi, har større betydning for bedømmelsesudvalget end kulturinstitutioner med idealistiske ledere og mange frivillige hjælpere har. Dermed styrker man på kort sigt de økonomiske forhold til gavn og glæde i nuet samtidig med, at man overser spændende fremtidsmuligheder og den følelse af mindreværd, som den økonomiske dominans over kultur eventuelt kan skabe hos idealisterne.

Det rigtigste ville nok være, at man gik tilbage til systemet med ”Gode Liv Prisen”, og eventuelt også indførte en Lemvig-pris til erhvervsvirksomheder alene. Det sidste kan dog synes overflødigt, da enhver ledelse af en arbejdsplads naturligvis er interesseret i at bevare den og få størst mulig fortjeneste ud af den.

Lemvig-Prisens forside er lys og sikkert inspirerende for væksten i de to modtageres økonomi og smil, men prisens bagside synes mørk, for den kan komme til at hæmme og måske endda skade drivkraften i nogle af kommunens mange idealistiske foretagender.

Annonce
Jens Kristian Lings. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Det er bare blevet godt

112

Gnist antændte storbrand

Læserbrev

Kampen for flere sygeplejersker. Lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Debat: Vejen til de ”1000 flere sygeplejersker” har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding med henblik på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte til at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav der blev rejst fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver syvende nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker på 38 minutter nå de samme opgaver, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De ”1000 flere sygeplejersker” bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker tilbage til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har blandt andet affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over-og merarbejde, udbetalt sjette ferieuge, svarende til over 100 millioner kroner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner kroner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde, vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. Per 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion. Dette med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over-og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Lemvig

Parløb til ny forstander er fundet

Annonce