Annonce
Læserbrev

Høfde 42. Besøg os, inden du skal forsvare noget, du ikke selv har set, Lea Wermelin

Debat: Hvis nu miljøministeren var snu, ville hun tage imod den invitation, hun fik i forbindelse med vores besøg på Slotsholmen den 17. september 2019.

Det må være en underlig fornemmelse at skulle stå på Folketingets talerstol den 3. juni 2020 for at forsvare en handling - eller rettere mangel på samme - som man end ikke har set/oplevet endnu. Ja, jeg taler om Høfde 42 depotet.

Hvis bare hun har en ”grad” af samvittighed som politiker/minister, ville hun vise lokalbefolkningen på Harboøre Tange den respekt at vise lidt interesse for et folketingspolitisk dilemma, som lokalbefolkningen har kæmpet mod de sidste 50 år, men endnu ikke har kunnet finde folketingspolitisk forståelse for.

Den til enhver tid siddende regering HAR påtaget sig ansvaret for forureningen på Harboøre Tange – det må jo så være i samarbejde med Aarhus Universitets Forskningsfond - her ikke mindst Høfde 42 depotet. Det ansvar er ikke kommet af sig selv, det er kommet ved tidligere tiders og mange års skødesløs miljøpolitik - og ved hjælp af en konstant lokal modstand mod og gøren opmærksom på, at det ikke er nogen acceptabel løsning at lade giften forsvinde i havet eller i fjorden, som vi ser og har set tidligere.

Lea Wermelin; tænk på, når du står på talerstolen og påstår, at Høfde 42 depotet sagtens kan ligge i 30 år mere, at det er der et utal af miljøministre, som har sagt før dig – med det resultat at havet flere gange har taget en bid mere af giften.

Samtidig har giften banket det kystnære økosystem tilbage til nul, ændret økosystemet i den vestlige del af Limfjorden, så der efterhånden kun er ådselædere, som hummer, søstjerner, taskekrabber og fjordkrabber og så videre, der er tilbage.

Vi kæmper en uretfærdig og ulige kamp mod den efterladte forurening på Harboøre Tange. Det er en uholdbar situation at sætte lokalbefolkningen i, at vi ikke kan råbe Christiansborg-politikerne op, og det er et dilemma i sig selv, ikke mindst over for demokratiet og vores folkestyre…

At man politisk – det være sig både lokalt, regionalt og Christiansborg-politisk - er flov ved situationen, bliver den ikke bedre af, når man spiller hazard med sandheden, for at lade Limfjorden og Vesterhavet klare opgaven – uden på nogen måde at tage hensyn til lokalbefolkningen og deres eksistensgrundlag, som i stor udstrækning er fiskeri og turisme.

Som regionsrådsformanden, Anders Künau, og formand for regional udvikling, Jørgen Nørby, skrev den 19. maj: ”En skamplet på danmarkskortet og stigmatiserende for det naturskønne område langs kysten mellem Thyborøn og Harboøre”.

Vore lokale politikere er handlingslammede på grund af den økonomiske afhængighed og faren for at fornærme virksomheden Cheminova - måske endda gammel samvittighed og skeletter i skabet.

Regionsrådspolitikerne bruger ordet ”stigmatisering”, som betyder at problemstillingen giver os, på Harboøre Tange, et vedvarende negativt socialt ry og omtale.

Det giver os konstant negativ omtale og her til sidst, ikke mindst i forbindelse med de tusindvis af døde sild i Nissum Bredning.

Men også i forbindelse af det seneste udslip fra Høfde 42-depotet, som i tiden 2000 til 2006 bragte Harboøre Tange på landspressens forsider.

Landspressen er i øvrigt også et dilemma for os på Harboøre Tange.

Når katastrofen sker, er landspressen vaks, men når der skal forebygges katastrofesituationer, ja, så kender landspressen os ikke – de lever tilsyneladende af menneskelige katastrofer, som ådselæderne, der er tilbage i Nissum Bredning, lever af økologiske katastrofer.

Derfor kære miljøminister Lea Wermelin – tag imod invitationen og besøg Høfde 42-depotet inden debatten i Folketingssalen den 3. juni klokken 10.00. Vi skal nok gøre det kort, jeg vil blot sikre mig, at du har set det, inden du skal stå på folketingets talerstol og forsvare.

Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Geopark: Nu er det op til Unesco

Annonce