Annonce
Læserbrev

Høfde 42. Det man ikke ser, har man ikke ondt af

Debat: Kender du ordsproget ”Det er man ikke ser, har man ikke ondt af”?.

Et rammende ordsprog, når vi kigger på Vestjylland.

Den 11. oktober skrev Lemvig Folkeblad, at naboer til havvindmøller nu kan få bedre muligheder for at blive hørt.

Det er godt læsestof. For ejere af sommerhuse og badegæster ved Vestkysten har de seneste år har været godt gale i skralden over udsigten til vindmøller. Det handler om herlighed, turisme og grundpriser.

Vindmøllerne er et godt eksempel på, at det vi ser, har vi ondt af.

I det store billede ville jeg dog nok være noget mindre bekymret over udsigten vindmøller, og mere bekymret for noget andet.

I 2021 udløber garantien for, at spunsvæggen ved Høfde 42 kan holde. I forvejen må man ikke bade én kilometer på hver side af giftdepotet ved Høfde 42. Gæt selv hvorfor …

Hvad vil ske med turismen, hvis vi ikke har fjernet giften, inden væggen giver op? Når 260 tons gift får frit løb? Selvom Blåvand eller Skagen næppe bliver ramt af farlige mængder gift, ville de så gå ramt forbi på turismekontoen, når tyskernes ferieparadis trækker negative overskrifter?

Hvad vil der ske med huspriserne og herlighedsværdien?

I 2018 var jeg en del af en gruppe, der lavede et Borgerforslag, for at få Folketinget til at lave en national handlingsplan for de ni store forureninger i Danmark. Deriblandt Høfde 42. Forslaget fik kun en brøkdel af de støtter, som et borgerforslag vedrørende havvindmøller fik.

Det giver om noget stof til eftertanke. For selvom man ikke har ondt af det, man ikke ser, så var det måske klogt, at interessere sig lidt for det alligevel.

Annonce
Dina Raabjerg. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Leder For abonnenter

Politikerne må gerne skuffe nogle ind imellem

Kan et udtjent styrhus på 55 kvadratmeter passe ind som pølsevogn på havnen i Lemvig? Nej, mener politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune. De har vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning fra en lokal mand, som ønskede at placere det næsten seks meter høje styrhus på havnen og indrette det som pølsevogn. Den beslutning blev mødt med kritik af mange læsere, da vi skrev om sagen forleden. På Facebook udtrykker flertallet af debattørerne undren og skuffelse over, at kommunen ikke er med på den idé. "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok", lyder en af omkring et halvt hundrede kommentarer til sagen. Og det er faktisk sagen i en nøddeskal. Det er ikke smart nok. Eller sagt på en anden måde; styrhuset passer på ingen måde ind i det miljø, man ønsker på havnen. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over ud fra en romantisk forestilling om, at lidt anarki og spøjse indfald kun er klædeligt. Men i det konkrete tilfælde er det ikke så underligt, at politikerne afviser sagen. Der er de seneste år gjort meget for at gøre havneområdet i Lemvig attraktivt, og et skrummel af et styrhus, er ikke noget, man bare lige placerer. Det er derfor både fornuftigt og logisk, at politikerne vælger at skuffe ansøgeren - og de tilsyneladende mange, der ellers synes godt om idéen. Det er lokalpolitikernes lod at skuffe nogle engang i mellem. Naturligvis ikke for ofte, men deres opgave er at træffe beslutninger for det fælles bedste. Og netop byudvikling er et område, hvor politikerne skal tage det ansvar meget alvorligt. De beslutninger, de træffer nu, får indflydelse mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt ikke at ryste på hånden. Og her taler vi om meget mere end blot en pølsevogn. I kampen om både bosætning og turister er det vigtigt, at der er en rød tråd i beslutningerne. Ikke mindst på det attraktive havneområde. Også selv om beslutningerne måske koster lidt i afdelingen for lokalkolorit.

Annonce