Læserbrev

Høfde 42. Kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene

Cheminovas giftdepot ved Høfde 42. Foto: Johan Gadegaard

Debat: Kære Thomas Danielsen (V) og Orla Østerby (K),

Som lovet på valgmødet den 22. maj på Lemvig Gymnasium, er her et forslag til betaling af oprydningen på Harboøre Tange efter Cheminova/Århus Universitets Forskningsfond.

Som I kan se i punkt 1 og punkt 2, er pengene i stor stil gået gennem Folketingets pengekasse, men er blevet prioriteret og brugt til alt andet end en oprydning af Cheminovas forurening.

Punkt 3 er penge (36 milliarder kroner), som ligger og griner af jer politikere. Fonden har kunnet ændre fundatsen gennem tiden på mange andre punkter, men lige bestemt omkring ansvar for og oprydning af forureningen, har de gennem fundatsen fraskrevet sig selv.

Punkt 4 og 5 er taget med som en form for selvransagelse.

1) 200 millioner kroner - 1.9 milliarder kroner. Hvad der er sparet, er tjent. Afværgeforanstaltningerne på Harboøre Tange – Rønland. Etableret og drives af Cheminova, alene driftomkostningerne udgør et to cifret millionbeløb pr. år. Siden år 2000 har det været amt og senere regionen, som skulle afholde udgiften. Men Cheminova forsætter med at betale, og amt og region holder fingrene fra Rønland. Ved det laveste to cifrede (ti millioner kroner) beløb har den danske stat sparet 200 millioner kroner siden år 2000, hvilket er penge nok til af få fjernet Høfde 42 depotet.

2) 2.000.000.000 millioner kroner. I forbindelse med handlen med Cheminova til FMC-Corporation i 2015 blev aktieudbytte-skatten til den danske stat på omkring to milliarder kroner, som Corydon (S) brugte til anden side. Det havde været på sin plads om disse penge havde været brugt til oprydning på Harboøre Tange.

3) 36.000.000.000 millioner kroner. Forskningsfondens egenkapital er i dag på 36. milliarder kroner. Beløbet er vokset fra (gave) 300.000 kroner i 1944 frem til i dag på 36. milliarder kroner. Denne akkumulering af fabrikkens egenkapital er sket ved en skattefritagelse fra 1945 og fabrikkens uhæmmede deponering af kemisk affald i naturen på Harboøre Tange. Så kort kan det siges.

4) Et stort ukendt antal millioner. I forbindelse med handlen i 2015 blev mange små-aktionærer på det nærmeste millionærer. Aktionærerne var for det meste tidlige og nuværende ansatte, som har fået udbetalt deres bonus hver år i aktier. Det vi før i tiden kaldte ”hold kæft penge”. Det skal dog retfærdighedsvis siges, at små-aktionærerne var indstillet på at betale deres del af de 125 millioner kroner, som Forskningsfonden lokkede med, men det ville ATP og LD af gode grunde ikke.

5) Skatter og afgifter – virkelig mange penge gennem 70 år. Til kommune og amt gennem tiden har skatter og afgifter været meget store. Ved årtusindskiftet var alene selskabsskatten til kommunen nok til at drive to skoler. Derudover kommer personskatten fra de hen ved tusinde ansatte og den store omsætning i lokalområdet, ved de lokale håndværkere.

Jeg siger ikke det er rimeligt, at lokalområdet også skal betale for en oprydning, men vi er ikke uskyldige.

Så kære Thomas (V) og Orla (K) – kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene. I har bare ikke fundet det fornuftigt at bruge dem på en oprydning af Harboøre Tange.

0/0
Annonce
Leder For abonnenter

Provsten i Lemvig Provsti lægger op til en debat om fremtiden, fordi der er udsigt til færre præster og færre penge, når befolkningstallet falder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Politikere: Vi skal arbejde videre med 10. klasse på gymnasiet

Lemvig

Politikere har lagt vejen for omdannelse af industrikvarter: Kan blive til turist-, bolig- og handelsområde

Lemvig For abonnenter

Provst om kirkerne: Måske skal vi bruge ressourcerne på en anden måde

Lemvig

Lukker for flere børn i institution

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Lemvig

Del af vej skyllet væk: Uvejr har skabt problemer flere steder

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Struer

Redningplanke til DSB-ansatte i knibe

Annonce