Annonce
Danmark

Hammerdyre elefanter

Peter Rasmussen, chefredaktør på avisen Danmark.

Hvad skal det egentlig koste at befri fire elefanter fra et ydmygende liv i cirkus? Ja, det skal så koste 11 millioner kroner, er Folketinget blevet enig med sig selv om efter, at det lykkedes Dansk Folkeparti at få sat de fire elefanter fra Cirkus Arena og Cirkus Trapez på finansloven.

Beslutningen var den første, som et bredt flertal i Folketinget stod bag, efter at den ny regering, med Mette Frederiksen i spidsen, trådte til. Beslutningen har i øvrigt udløst en hel del grineflip fra Folketingets talerstol - ikke mindst fra statsministeren selv. Tjek selv på Youtube.

Men i denne uge slog den ny Venstre-høvding Jakob Ellemann så bak.

11 millioner kroner, for at løskøbe fire gamle elefanter for at sætte dem ud i Knuthenborg Safaripark, er skudt over målet, sagde Jakob Ellemann til Politiken og uddybede:

"Det er fuldstændig ude af proportioner. Det er fire dyr vi taler om. Det er nogle stakkels dyr og nogle dejlige dyr. Men det er der godt nok mange andre dyr, der også er. Jeg synes, det er mange penge".

Og det er det da sikkert også, hvis de 11 millioner kroner bliver omregnet i børneteater eller vikartimer i en folkeskole. Til gengæld kan man ikke få meget mere end et tredjedel Hammershøi-maleri for pengene. I denne uge blev maleriet "Interiør fra Strandgade 30" solgt for 31,5 millioner kroner hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

Cirkus Arena mente egentlig, at de skulle have 39,5 millioner kroner for at opgive deres elefanter som konsekvens af den nye dyrevelfærdlov, der blev fremsat i torsdags, og som forbyder cirkuselefanter.

Men kompromisset landede altså på 11 millioner kroner fra den såkaldte dyrevelfærdspulje, hvoraf de 2,4 millioner kroner kommer fra indtægter fra Landbrugslotteriet.

Man kan selvfølgelig spørge sige selv, hvorfor Arena overhovedet skal have erstatning? Hvis staten skulle gribe ind med skattekroner for at redde dyrene fra alle de tosser, der overtræder dyrevelfærdsloven, kunne vi få nok at bruge vores fælles husholdningskasse til. På den anden side, hvis vi en gang for alle kan få stoppet, at verdens tungeste landdyr skal køre rundt i transportvogne som en del af underholdsningsindustrien og optræde i tylskørt og rejse deres kolossale vægt på bagbenene for at trampe en vippe ned, der kan få østeuropæiske badutspringere til at forsvinde i saltomortaler under teltkublen, så er pengene vel egentlig givet meget godt ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce