Mærkedage

Han ville ud af Nato men endte som chefen

- At være imod norsk medlemskab af Nato var en del af AUFs identitet. Rundt om lejrbålene på Utøya havde man i 15 år sunget: Norge, Norge ud af Nato. Men det standpunkt var helt forkert, skriver Jens Stoltenberg om sin fortid i en selvbiografi fra 2016. (Arkivfoto) Vegard Wivestad Grøtt/Ritzau Scanpix
Som ungdomspolitiker var Jens Stoltenberg modstander af Nato, men tre årtier senere blev han forsvarsalliancens øverste politiske leder. Nu fylder han 60 år.

60 år: Vi lever i en usikker og farlig verden.

Som chef for verdens største militære alliance, Nato, kunne man mene, at manden bag ovenstående udsagn - Jens Stoltenberg - bærer et medansvar.

Lørdag den 16. marts fylder han 60 år, mens han har kurs mod sit sjette og måske sidste år som generalsekretær for Nato, hvor han har stået i spidsen for oprustning.

At den tidligere norske statsminister skulle ende som midtpunkt i det, der mere og mere ligner en ny kold krig mellem Vesten og Rusland, havde udløst en astronomisk sum fra bookmakerne, hvis de havde udbudt det spil midt i 1980'erne.

Dengang var den høje nordmand ung socialist med et erklæret mål om, at Norge skulle forlade forsvarsalliancen. Nedrustning var vejen frem.

Det fortalte han som formand for Arbeiderpartiets ungdomsafdeling (AUF) til norske medier i 1985. Men i sin selvbiografi fra 2016 drejer han historien i en anden retning.

- At være imod norsk medlemskab af Nato var en del af AUF's identitet. Rundt om lejrbålene på Utøya havde man i 15 år sunget: "Norge, Norge ud af Nato". Men det standpunkt var helt forkert, skriver Stoltenberg over 30 år senere.

De senere år har Nato-chefen høstet ros fra den amerikanske præsident, Donald Trump, for at sætte skub i forsvarsinvesteringer i alliancens medlemslande, så de nærmer sig det fælles mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Da den norske generalsekretær tog over i 2014, var det med et mål om at skabe et bedre forhold til Rusland. Et forhold, som under hans forgænger på posten, Anders Fogh Rasmussen, havde udviklet sig stadig mere anstrengt.

Fem år senere har nordmanden - præcis som det var tilfældet med Fogh - skærpet tonen over for russerne.

Og den nedrustning, som han talte for som ungdomspolitiker på sommerlejrene på Utøya, er endt med det modsatte.

Løbende øger man antallet af hurtigt udrykningsparate styrker fra Natos side, mens en traktat mellem USA og Rusland om våbenkontrol er sløjfet.

Jens Stoltenberg var leder af Arbeiderpartiet i 12 år, og han var statsminister sammenlagt i et årti over to regeringsperioder.

Han stod således også i spidsen for regeringen, da Norge blev rystet af angrebene på regeringskvarteret i Oslo og AUF's sommerlejr på Utøya i 2011, da 77 mennesker blev dræbt.

Anders Behring Breviks bombeangreb i Oslo og nedskydningen af unge på Utøya ramte lige i hjertet af Stoltenbergs politiske og private liv.

Han kendte flere af de dræbte, og han sad uvidende og skrev på sin tale til de unge på Utøya, da drabene blev begået.

0/0

Tophistorier

Annonce
Portræt For abonnenter

Brylluppet var alkoholfrit - det bliver guldbrylluppet ikke

Annonce
Annonce
Annonce
Portræt

Det kræver et ganske særligt tillids-forhold

Tophistorier

Annonce