Annonce
Livsstil

Haven: Tid til planteformering

Frøstande fra solhat og høstanemone. De er næsten klar til høst, men jeg lader de fleste blive stående i bedene gennem vinteren, da de danner bolig for insekterne. Frøene er samtidig en vigtig fødekilde for havens småfugle. Foto: Helle Troelsen
En af de største glæder for haveejere er at formere på sine planter. Man kan næsten formere på hvad som helst i haven, om det er sommerblomster, grøntsager, stauder, buske eller træer. Men der er forskel på, hvordan det bedst lykkes, og hvordan du udnytter tid og plads bedst.

Den mest langsommelige proces er at frøformere. Det tager tid og plads at have potter stående med frø, der skal spire, pottes om og prikles ud, inden de vokser sig til store fyldige planter.

I den forgangne uge har jeg været travlt optaget af at indsamle frø, som jeg lægger til tørre, så de kan holde sig til sidst på vinteren og foråret, hvor de skal i jorden.

Jeg samler frø, når det ikke er regnvejr, for så er der ikke så meget vand i frøene, der skal tørre op, inden de pakkes i papirsposer. Frøene er først klar til høst, når de er helt modne. Det kan man se ved, at frøstanden er brun og vissen, og frøene let kan gnides af. Jeg bruger en lang kurv, der lige passer i målene til kaffefiltre, der fyldes med frø. De stilles til tørring indenfor på et tørt og lunt sted, inden de pakkes i lufttætte beholdere. Jeg opbevarer frøene i en kasse med låg i køleskabet.

Nogle frø har ikke så lang holdbarhed, for eksempel kvan, der sås med det samme i en potte med så- og priklemuld. Stil potten udenfor et sted, hvor det ikke få for meget vand, for så er der fare for, at frøene rådner, inden de begynder at spire.

Nogle frø er bittesmå og kan bare ligge og tørre i kaffefilteret. Andre frø, for eksempel bønner, er store og skal spredes ud på en bakke og tørre helt igennem, inden de fyldes i en lufttæt papirspose.

Der vil altid være en rest af fugt i de store frø, og derfor vælger jeg at opbevare dem i en papirspose, så de kan komme af med fugten.

Annonce

Disse planter frøformerer jeg på

Sommerblomster og prydgræsser til skærehaven. De udvikler sig hurtigt fra frø til blomstrende plante.

Etårige grøntsager og urter, der sætter frø samme sæson, såsom bælgfrugter, tomater, græskar, dild og koriander.

Grøntsager, toårige blomster og urter, der sætter frø på andet år. Det er for eksempel studenternelliker, gyldenlak, gulerødder og persille.

Stauder, der ikke selvsår sig uhæmmet, og som har ret kort levetid. Ridderspore, staudehør, lupiner, purpur fredløs og solhat hører til denne gruppe.

Stauder, der har pælerod, og som er svære at dele eller stiklingeformere, såsom valmuer, stokroser, staudelupin og staudehør.

Stiklingeformering

Nogle planter kan det ikke svare sig at frøformere på. Her er det langt nemmere at tage stiklinger. Det vil sige, at man klipper sideskud af planten, som udvikler rødder, og på den måde får man nye planter.

Jeg har nogle yndlingsstauder, som jeg altid stiklingeformerer på. Det er for eksempel flere typer af vortemælk, sankthansurt, hestemynte og rørblomst.

For disse sorter er det bedst at stiklingeformere i højsommeren, så de kan nå at sætte rødder og blive plantet ud inden vinteren. For alle planter med urtelignende skud gælder det, at de bedst stiklingeformeres i højsommeren. I denne uge har jeg priklet småplanter af Euphorbia ”Ascott Rainbow” ud i større potter, hvor de skal vokse sig store, inden de plantes ud i bede til foråret.

I oktober er det bedst at stiklingeformere på buske og træer. Jeg har klippet træagtige kviste af sommerfuglebusk, uægte jasmin, mamelukærmebusk og frugtbuske, som jeg stikker i potter med så- og priklejord. Her i efteråret når de at udvikle anlæg til rødder, men først til foråret udvikler de selve rødderne. Jeg stiller dem udenfor under et halvtag og lader dem stå i fred og ro.

Jeg har tidligere gjort den fejl at rykke lidt i et par stiklinger for at mærke, om de havde sat rod. De døde. Belært af erfaring tjekker jeg først, om der er dannet rødder, når jeg kan se, at de vokser ud af hullerne i bunden af potterne.

Deling

Det letteste er at dele stauder, der egner sig til deling. Man får planter, der ligner moderplanten på en prik, og man kan hurtigt få dem fyldt i bedenes huller, hvor de lystigt vokser videre med det samme. Stauder med pælerod er for eksempel ikke egnede.

Mange stauder skal deles for at holde sig friske og pæne - de får en slags foryngelseskur. Stauder, der vokser i omfang og har en ensartet rodklump, egner sig til deling. Her kan man snildt vrikke rødderne fra hinanden, så man får mange små planter. Mere bastante rodklumper, for eksempel hos hosta, kan man hakke i stykker med en spade, og de vil vokse videre, blot der er tynde siderødder på rodstumpen.

Jeg bruger en greb til at grave stauden op med. Er det de mere bastante stauder, tager jeg spaden i brug. Når jeg deler staudeklumpen i mindre stykker, anvender jeg en staudespade, der har et smallere blad. Det gør delingen mere håndterbar og præcis.

Nogle stauder har en tendens til at blive bare i midten, for eksempel sibirisk iris. Når de bliver delt i mindre stykker og genplantet, vokser hvert stykke udad og vil hurtigt samle sig til en stor flot plante, indtil den nogle år senere igen bliver bar i midten.

Det er vigtigt, at de delte stauder plantes i jorden med det samme, for de kan ikke tåle at ligge og tørre ud.

Inden de plantes, vil det være en god idé at tjekke rodklumpen for ukrudtsrødder. Det vil være ærgerligt, hvis der sniger sig skvalderkål eller kvikgræs med planten, for så kan man hurtigt inficere nye bede med irriterende ukrudt. Det samme gælder, hvis man får foræret delte stauder fra andre haver.

Sådan gør du

1: Fyld en plasticpotte med så- og priklemuld.

2: Vand mulden godt igennem.

3: Fjern de nederste blade og småkviste på stiklingen og nip toppen af.

4: Stik stiklingerne ned i potten langs med kanten.

5: Sæt en pose over potten og lav huller i toppen.

6: Stil potten et skyggefuldt sted.

7: Pot dem først om, når rødderne kravler ud af bunden på potten.

Bevar træerne

Tænk dig godt om, inden du fælder træerne i haven. Plant i stedet flere træer. De findes i mange sorter, former og størrelser, der passer ind i enhver have.

Blomstrende træer såsom pil, frugttræer, lindetræer og ahorn giver føde til de sultne bier, når de vågner fra vinterens dvale. Senere på sommeren giver frugt, bær og nødder føde til dyrene i haven gennem efteråret og vinteren.

Særligt de gamle træer er værdifulde levesteder for forskellige dyr, fugle og insekter, og derfor er de vitale for biodiversiteten i naturen.

Vores klima ændrer sig drastisk i disse år, og meget tyder på, at længerevarende tørkeperioder bliver hyppigere. Træerne skaber skyggefulde områder i haven, hvor både vi og planterne kan få ly for solen. Mange af havens planter ynder at gro, hvor der er vandrende skygge, og det holder dem samtidig smukke og frodige.

Kurven er lang og passer perfekt til at høste frø, som puttes i kaffefiltre. Husk at skrive sortsnavnet på hvert kaffefilter undervejs, så du kan kende forskel på frøene. Foto: Helle Troelsen
Bønnen - her stangbønnen ”Borlotto”- er et frø, der kan sås til næste år. De skal tørre længe, før de gemmes væk i papirsposer og opbevares mørkt og køligt. Foto: Helle Troelsen
Bønnen - her stangbønnen ”Borlotto”- er et frø, der kan sås til næste år. De skal tørre længe, før de gemmes væk i papirsposer og opbevares mørkt og køligt. Foto: Helle Troelsen
Forrest står rørblomst, som jeg tager stiklinger fra i stedet for at så. Bagerst er frøstande fra hestemynte, som jeg vælger at lade stå vinteren over som bolig for insekter. Jeg stiklingeformerer også på hestemynten. Foto: Helle Troelsen
Stiklinger fra Euphorbia stikkes langs pottens kant. Foto: Helle Troelsen
Stiklinger har slået rod og kan nu plantes ud i bede eller i potter. Foto: Helle Troelsen
Storkenæb, der er gravet op og delt i små planter. Hver plante har en kraftig rodstump med mange små fine siderødder. De er klar til potning eller udplantning i havens bede. Foto: Helle Troelsen
Gode redskaber til deling af stauder. Fra venstre en almindelig spade, i midten en staudespade, til højre en greb. Foto: Helle Troelsen
Træer danner det nødvendige loft i haven, skaber skyggefulde områder og er tilmed smukke overstandere i bedene. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Grønkjær og Aske måtte se sig slået

Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Må hjem og arbejde med angrebsspillet på træningsbanen

Annonce