Debat

Havmøller. 8200 arbejdspladser, hvor naiv kan man være?

Arkivfoto

Debat: På mødet i Lemvig på borgmesterkontoret mellem energiministeren og borgmestrene fra Lemvig og Holstebro samt viceborgmesteren fra Ringkøbing om en fremtidig stor havmøllepark ud for den jyske vestkyst, placeret et sted cirka 20 kilometer ude i havet på strækning mellem Hvide Sande til Thyborøn kom det frem, at der ville være 8200 arbejdspladser i vente i etableringsfasen af en 800 MW stor havmøllepark.

Med de erfaringer, der foreløbigt er gjort med hensyn til Vesterhav Syd og -Nord er det utopi. Før vedtagelsen i Folketinget i 2016 af Vesterhav Syd og -Nord løb folketingsmedlem for de Radikale, Andreas Steenberg, sammen med havnedirektøren rundt herude, (man troede næsten at Hvide Sande var blevet radikal område) dog mest i Hvide Sande og lovede 6000 nye arbejdspladser, hvis de to mølleparker blev etableret. Efter korrektion blev det til cirka 1500 årsværk. Men som det ser ud i dag, vil de 90-95 procent af eventuelle arbejdspladser ikke være i Danmark. Mon ikke også de 8200 lovede arbejdspladser omregnet til cirka 2000 årsværk pr. år over fire år vil blive i udlandet? Der kan måske blive 50 - 100 flygtige arbejdspladser, hvor arbejderne af og til køber en hotdog eller en sandwich.

Nu er det kommet så vidt, at de tre kommuner hver for sig har sendt høringssvar til energiministeren. Lemvig og Holstebro kommuner er tilfredse, hvis møllerne placeres 20 kilometer fra land. Mon ikke de har glemt, at det med sandsynlighed vil være 11-13 MW møller 230 - 240 meter høje (monstermøller), som kan ses på en afstand af over 30 kilometer? Fra Ringkøbing Kommune er høringssvaret, at de foretrækker en sydlig placering mindst 30 kilometer fra land.

Man sidder måbende tilbage og spørger sig selv om, hvorfor er man ikke gået sammen om et svar til energiministeren og i det svar sagt, vi tre kommuner går ind for én stor samlet havmøllepark 30 kilometer fra kysten ud for for eksempel Thorsminde og samtidig pointere, at Vesterhav Syd og-Nord bør tænkes ind i en havmøllepark på for eksempel 1000 MW, da der nu alligevel er et stop i arbejdet der på grund af udarbejdelse et VVM-tillæg. Dette fordi man fortsat ønsker at kunne tilbyde et attraktivt turistområde. Men når man ikke samlet sender et høringssvar, er det så for at man hver især er så forhippet og tror på, at man får nogle af de 8200 (2000 pr. år over fire år som aldrig kommer) arbejdspladser og offshore ved havnene i både Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande?

Igen, hvorfor sender man ikke et fælles høringssvar og i dette pointerer, at kystlandskabet ikke må vandaliseres, og hvori der også tænkes på de, der har sommerhuse og betaler en stor ejendomsskat, også gerne skulle kunne være her fremover sammen med turister i de lejede huse? Det der eventuelt tjenes på karrusellerne, bør jo ikke sættes til på gyngerne.

Havde man sendt et samlet høringssvar fra de tre kommuner til energiministeren, om at det er sådan, vi ønsker det, så var det blevet sådan. Nu kan han vælge og vrage, lige hvad han vil, uden at de berørte kommuner får noget at sige, - en god position at have som minister.

0/0
Annonce
Leder For abonnenter

Provsten i Lemvig Provsti lægger op til en debat om fremtiden, fordi der er udsigt til færre præster og færre penge, når befolkningstallet falder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce