Erhverv

Helle Thorning-Schmidt stopper i Red Barnet

Helle Thorning-Schmidt stopper til sommer som direktør for det internationale Red Barnet for at indlede en bestyrelseskarriere.

Helle Thorning-Schmidt forlader sit job. Hun ønsker at indlede en professionel bestyrelseskarriere.

Helle Thorning-Schmidt stopper til sommer som direktør for det internationale Red Barnet for at indlede en bestyrelseskarriere.

Det oplyser Red Barnet i en pressemeddelelse. Helle Thorning-Schmidt har arbejdet i Red Barnet siden 2016.

Tidligere fredag er det kommet frem, at den tidligere statsminister har sagt ja til at blive indstillet til vindmøllevirksomheden Vestas' bestyrelse.

Red Barnet skriver, at Thorning-Schmidt er blevet indstillet til "en række bestyrelsesposter i store internationale virksomheder". Desuden ønsker hun at dedikere mere tid til arbejdet i en række europæiske og globale tænketanke, lyder det.

- Jeg har været utroligt glad for at have været i Red Barnet. Jeg har mødt så mange fantastiske børn og familier.

- Vi har mulighed for at hjælpe tusindvis af børn hver dag, og det er helt fantastisk. Samtidig har der været en masse kolleger i hele verden, som jeg har været meget glad for at arbejde sammen med, udtaler Thorning-Schmidt til Ritzau.

Helle Thorning-Schmidt ventes at tiltræde Vestas' bestyrelse i april.

- Jeg mener selv, at jeg kan bidrage med kendskab til international politik, forhold og beslutningstagen, og derfor har de spurgt mig, om jeg kunne tænke mig at være med, siger hun.

- Jeg glæder mig meget til at sætte mig ind i Vestas som virksomhed. Jeg kender Vestas godt, men mest fra aviserne. Så jeg forsøger at sætte mig dybere ind i tingene nu, men som bestyrelsesmedlem er man en del af hele virksomhedens aktiviteter og bliver sat ind i dem, og det glæder jeg mig til, siger hun.

Helle Thorning-Schmidt var medlem af EU-Parlamentet i fem år fra 1999.

I 2005 blev hun valgt ind i Folketinget og blev kort efter formand for Socialdemokratiet, hvor hun sad som statsminister fra 2011 til 2015, inden hun mistede magten til Lars Løkke Rasmussen (V).

Det er til sommer, at Helle Thorning-Schmidt forlader Red Barnet.

Senere på året skal regeringen udpege en ny EU-kommissær. Det er dog ikke noget, der er i den tidligere statsministers tanker.

- Nej, det er det ikke. Det vil jeg gerne gøre meget klart, siger Helle Thorning-Schmidt.

52-årige Thorning-Schmidt er i forvejen i bestyrelsen i blandt andet Safelane Global. Det er en britisk international virksomhed, som har specialiseret sig i at fjerne eksplosive krigsefterladenskaber i tidligere krigszoner.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce