Helle Troelsen: Såning af vækster, der kræver kulde for at spire

Flere stauder og toårige planter kræver kulde, for at frøene vækkes af deres frøhvile. De bliver kaldt kuldekimere.

Mange af vores stauder og toårige er biologisk kodet til at vokse i tempererede egne. De kræver en cyklus, som årstidernes skiften i Danmark giver dem med perioder med kulde, fugt og lys. Når det bliver vinter, går frøene i hvile, for hvis de begynder at spire for tidligt, dør de små frøplanter af kulde, hvis kulden vender tilbage. De skal først begynde at spire, når temperaturen er optimal, for at kunne vokse sig store og livskraftige. Det sker typisk omkring marts/april.

Når vi så køber staudefrø eller samler dem, når de er modne i efteråret, skal vi give dem en kuldeperiode, så de tror, at det har været vinter. Spiringen fungerer bedst med temperaturer mellem 2 og 5 grader.

En kuldeperiode behøver ikke at være kendetegnet ved kold vinter med frostvejr. Der må godt være plusgrader og med svingende temperaturer. Bliver de for høje, for eksempel tocifrede grader, har vi heldigvis et køleskab, der kan hjælpe til med at give en stabil, kølig temperatur.

Det er ikke nok at opbevare frøposerne i køleskabet hen over vinteren. Frøene kræver nemlig også fugt for at vækkes til live og skal derfor sås i et vækstmedie for at spire. Jeg bruger så- og priklejord, der er næringsfattigt og netop er tilpasset formålet.

Der er stor forskel på de forskellige arter og længden af kuldebehandlingen. Nogle frø behøves blot en kortere periode på for eksempel tre uger for at spire. Andre kræver flere måneder og med afvekslende temperaturer, netop som en vinterperiode i Danmark byder på.

Det kan være svært at holde styr på frøenes optimale såtidspunkt, så jeg bruger egentlig bare min sunde fornuft og efterligner naturens metode. Spirer frøene ikke dette år, så gemmer jeg potterne på en hylde i mit planteværksted ved den nordvendte side af værkstedet, og så ser jeg, om de ikke spirer næste år.

En god idé er at starte med arter, der er nogenlunde nemme at have med at gøre.

Disse frø er nemme kuldekimere, og kræver kun tre-fire ugers kulde for at spire. De kan derfor sås fra start februar til start marts og spire allerede i foråret, når vejret bliver lunere.

Stjerneskærm (Astrantia major).

Violfrøstjerne (Thalictrum).

Sporebaldrian (Centranthus).

Akeleje (Aquilegia).

Valmue (Papaver).

Purpursolhat (Echinacea purpurea).

Kæmpejernurt (Verbena bonaiensis).

Indianermynte (Agastache foeniculum).

Kattehale (Lythrum salicaria).

Stormhat (Aconitum).

Mandstro (Eryngium).

Hosta.

Sådan gør jeg:

1. Jeg sår frøene i hver sin potte eller i rækker i flamengokasser. Jeg bruger så- og priklejord, som jeg blander med en fjerdedel grus, hvilket giver et godt dræn. Husk at frø skal sås i forskellig dybde. Nogle er lysspirende, og skal sås i overfladen, hvor de trykkes let, så de får god jordkontakt. Andre skal dækkes med jord, grus eller vermiculite, der er et vulkansk mineralholdigt materiale, der kan holde på fugten i jordoverfladen. Det er godt at bruge i overfladen til de lysspirende frø.

2. Jorden gøres let fugtig med en forstøver. Er den for våd, er der risiko for, at frøene rådner.

3. Husk at sætte små skilte ved, så du ved, hvad der er sået. Jeg skriver det, fordi jeg selv af og til glemmer skilte og sætter min lid til, at jeg kan kende forskel på spirerne. Det kan man ikke. Mange gange er det jo særlige farver eller sorter, der er sået. Det noterer jeg også, så de senere plantes ud de rigtige steder i havens bede.

4. Potterne placerer jeg i bedrollers af plastic, hvor jeg har boret hul i bund og i låg, så der er dræn og gennemtræk. Det beskytter potterne mod for meget væde, når det regner. Man kan også placere potterne på en bakke eller i plastickasser og stille dem under et halvtag eller i et koldt skur. Husk at dække potterne med net, så mus eller fugle ikke kratter op i jorden og spreder frøene for alle vinde.

5. Tjek potterne en gang imellem og fugt dem, hvis jorden er tørret helt ud.

6. Når foråret kommer, og det bliver lunt i vejret, spirer frøene. Man kan også fremskynde spiringen ved at tage potterne ind i varmen i huset eller i drivhuset. Når frøene spirer, skal de stå lyst, dog ikke i et sydvendt vindue, hvor solen hurtigt vil tørre potten ud. 

7. Når de små planter har fået to kimblade og et sæt blivende blade, skal de prikles ud i hver sin potte med næringsrig pottemuld. Her vokser de sig store, til de er klar til at blive plantet ud i haven.

Man kan også vælge en helt kunstig proces og stille potterne med en pose over i køleskabet i cirka tre uger. Så tages de ud og stilles lyst og lunt. Hvis frøene ikke spirer ved stuetemperatur, skal hele potten ind i køleskabet igen og tages ud efter et par uger. Så kan det være, at frøene vækkes af dvale og opdager, at det er blevet forår.

Vær dog opmærksom på, at de fleste stauder ikke blomstrer det første år, så man må væbne sig med tålmodighed. De fleste blomstrer først året efter.

De toårige vil det første år danne bladplanter for derefter i deres andet leveår at blomstre, hvorefter de for det meste dør.