Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Skovhaven i svalende skygge

Skovhaven ligger i den skyggefulde del af haven. Her giver høje træer skygge til skovbedene, hvis vækster er valgt ud fra, at de trives i skygge. Foto: Helle Troelsen
Når sommeren er hed og tør, er den mest frodige del af haven der, hvor der er skygge det meste af dagen.
Annonce

Under store træer har jeg anlagt skovhaven. Pulsen falder, når man går ad den snoede græssti med frodige skovbede på begge sider. Her dufter af kaprifolieblomster og muldjord, og det kribler og krabler i den gamle, væltede træstamme, der er ved at blive nedbrudt og spist af bænkebidere, skolopendere og andet småkravl.

Her er frodigt og grønt, for det, der er karakteristisk ved skovhaven, er, at planterne mest består af bladvækster i forskellige, grønne farvenuancer, spændende bladforme og karakterfulde mønstre.

Gode planter til den skyggefulde skovhave

Bronzeblad, parasolblad, treblad, foldblad, påskeklokker, alunrod, bregner, hosta, storkonval og liljekonval, bispehue, biskophat, fingerbøl, skovstorkenæb, primula i mange udgaver, skovmærke, lungeurt og slangeurt.

Annonce

Skovhaven kræver særlige vækstvilkår

Skovbunden er helt dækket af planter. Når der samtidig er skyggefuldt, er jorden fugtig selv på varme og tørre sommerdage. Sådan er det også, når man er i en ”rigtig” løvskov. Det er det, jeg prøver at efterligne med min skovhave.

Jordbunden er her lidt anderledes end i resten af haven. Om efteråret er jeg særlig omhyggelig med at dække jorden med visne blade, kvas og grene. Kan jeg få fat i gammel bark og trærødder, så slæbes de med hjem og placeres rundtomkring mellem væksterne.

Efterhånden er jorden blevet dybmuldet. Den dækkes ikke af komposteret hestemøg, som resten af haven, men nøjes med det dækmateriale, der normalt findes i løvskove.

Annonce

Planterne i skovhaven

Jo længere hen på sæsonen vi kommer, jo færre farver er der i skovhaven. I det tidlige forår, hvor træerne endnu ikke er sprunget ud, og solens stråler stadig kan nå ned og give lys til skovbunden, er bedene fyldt med farver fra påskeklokker, narcisser, kejserkroner og botaniske tulipaner. Her er den gule hundetand, anemoner og blomstrende bispehuer. Vårskærm blomstrer om kap med kodriver og liljekonval. Senere dukker treblad op sammen med den gudesmukke gudeblomst. Primulaer i mange udgaver og farver blomstrer også i forårshaven, men nu dækker de jorden fint med deres store frodige blade.

Her ved midsommertid er det enkelte prydløg, storkonval, slangeurt og kranslilje, der giver farve til bedene. En enkelt skovstorkenæb, lupiner og stjerneskærm blomstrer i kanten af bedet, hvor solens stråler lige rammer et par timer i løbet af dagen. Det er nok til, at de trives fint. For nu er træernes kroner dækket med blade, og her er skyggefuldt.

Det der nu er mest dominerende i bedene, er alle de forskellige hosta og bregner, der vokser side om side og dækker jorden.

Bronzeblad rager op over dem alle sammen med sin kantede bladform, der passer så fint sammen med de fligede bregneblade og store rolige flader af hosta. Særligt den blågrønne sort ”Blue Angel” har en kølig farve, der stikker lidt af i alt det grønne. Ovenover svæver små skyer af violfrøstjerner, der samler udtrykket som en kølig morgendis. Nedenunder dækkes jorden af bispehue og biskophat - hvilke underlige navne der minder så meget om hinanden, selvom planterne er helt forskellige.

Den giftige storkonval har overtaget pladsen for liljekonvallerne, og står med sine fine klokkelignende blomster på rad og række under de lange bladstængler. Bagerst i bedet dækker skovmærke efterhånden det meste af jordbunden.

Fasanen Henry ynder at holde til her i skovhaven, hvor han om natten sover på toppen af den væltede træstamme.

7 gode råd

1 Skab en skovbundslignende jord ved at dække jorden med visne blade og kviste i efteråret. Fjern aldrig plantemateriale fra jorden, men lad det blive liggende, så det langsomt nedbrydes.

2 Placer træstubbe, grene og stammer i skovhaven og lad dem forvitre. Det er både dekorativt og godt for havens insekter og dyr, der bruger det som bolig og skjulested. Samtidig tilfører det jorden den rette mængde næring, svampe og bakterier, der får skovvækster til at trives.

3 Sørg for, at der er skygge eller halvskygge det meste af dagen, især midt på dagen, hvor solen er stærkest. Plant derfor høje træer med brede kroner i kanten af skovområdet og suppler med lavere træer og buske inde i bedene.

4 Plant skyggetålende planter i bunden af skovbedene, gerne nogle med spændende bladfarver, former og mønstre.

5 Læg masser af løgvækster, der blomstrer fra tidligt forår til hen på sommeren. I sommerperioden er det flot med kransliljer og forskellige prydløg.

6 Lad slyngplanter såsom alpeskovranke og kaprifolie kravle op i træer eller på gamle væltede træstammer.

7 Sæt fuglekasser op i træerne og placer gerne et lille vandbassin, så pindsvin, fugle og andre smådyr har adgang til vand.

Skovhaven har to store bede, der er adskilt af en græssti. Her er svalt at være på en varm og tør sommerdag. For enden af stien er placeret en brændestak der giver associationer til skoven. Foto: Helle Troelsen
En gammel væltet træstamme ligger tvær hen over bedet. Jordbunden er fyldt med vækster med forskellige bladformer. Prydløg svæver som kugler hen over hosta, bregner, bronzeblad og andre karakterfulde grønne planter. Foto: Helle Troelsen
Mellem hosta og bregner er lagt trærødder, grene og mindre stammer, der langsom nedbrydes og tilfører jorden den rette mængde næring, svampe og bakterier, der får skovvækster til at trives. Foto: Helle Troelsen
Op ad træernes stammer vokser slyngplanter. Her er en alpeskovranke med dekorative frøstande. Foto: Helle Troelsen
Kransliljer og biskophat giver farve til skovbedet ved misdsommertid. Foto: Helle Troelsen
Henry bor i skovhaven. Her står han på en gammel trærod, der er lagt ved siden af et par pragteksemplarer af foldblad. Lupinen ”Masterpiece” trives fint i kanten af bedet, hvor der er sol en del af dagen. Den trives ikke i fuld skygge. Foto: Helle Troelsen
Det er smukt, når lyset fra solnedgangen kaster sine stråler gennem bregnernes fligede løv. Foto: Helle Troelsen
Trækævler er stablet op i bunden af skovbedet til glæde for insekter og smådyr, der bruger dem som bolig, ynglested og skjul. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Annonce