Annonce
Kultur

Her har man ikke mærket til truslen fra computeren

Lørdag eftermiddag markerer VGF89, at gymnastikforeningen er blevet 30 år og stadig er i topform. Foto: Morten Stricker
VGF89 fejrer lørdag 30 års jubilæum. Dygtige instruktører og en evig jagt på fornyelse er opskriften på, at gymnastikforeningen har kunnet holde sig i topform, lyder vurderingen.

Holstebro: Selvom man er blevet 30 år, kan man stadig dyrke gymnastik og tilmed holde sig i topform.

VGF89 fejrer lørdag 30 års jubilæum. Vestjysk Gymnastik Forening blev til i 1989 med Bent Busk som hovedmanden bag. Han er stadig med. Det samme gælder de mange medlemmer.

Toppen ramte man med aerobic-bølgen og 1100-1200 medlemmer. Men i dag er man ikke langt fra med 940 medlemmer, og det på trods af truslen fra computere, ipads eller solo-sportsgrene som fitness, der skulle bevirke, at særligt børn søger væk fra foreningslivet.

- Det har vi ikke mærket til i VGF89, konkluderer Bent Busk, der også har en forklaring:

- Det skyldes, at børn jo gerne vil bevæge sig. Derfor er noget af det vigtigste også at have motiverende trænere, så børn oplever bevægelsesglæden.

Han tilskriver de dygtige trænere æren for, at man har kunnet fastholde et højt medlemstal gennem 30 år. Derudover har VGF89 ikke været bange for at kaste sig ud i nye idrætsgrene og tiltag.

- Vi har for eksempel set, at zumba var populært i to-tre år, hvorefter interessen dalede igen. Men vi har stadig et zumba-hold, og det viser bare, at det mange gange også har betydning, hvilken person der står i spidsen. Så siger deltagerne, at "når det er den instruktør, så vil vi også gå til det". Derfor kan hold bestå - og alle være glade, siger Bent Busk.

Over årene er træningsmetoderne blevet mere målrettet, men VGF89 er i bund og grund den samme, siger klubmanden.

- Vi sover aldrig. De unge mennesker kan jo finde på at skrive en sms på alle tider af døgnet, og sommetider, når jeg hører telefonen bippe klokken to om natten, så svarer jeg til deres store overraskelse. Det er vigtigt, at man får et svar, siger Bent Busk.

Lørdag fejrer VGF89 sig selv i Døesvejens Fritidscenter med taler, hygge og workshops.

På søndag kan du i avisen læse et portræt af Bent Busk.

VGF89

VGF89 (Vestjysk Gymnastik Forening) fejrer lørdag den 17. august 30 års jubilæum. Det sker på Døesvejens Fritidscenter, klokken 12.30-18. Således ser planen ud:

Klokken 13: Åbning og taler

Klokken 14: Workshops

Klokken 15.30: Kaffe og kage

Klokken 16.15: Workshops

Efterfejringen er alle trænere og bestyrelsen i VGF89 inviteret til festmiddag på Hotel Schaumburg.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Portræt

Geologen savnede jord under neglene

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce