x
Annonce
Danmark

Hjælpelinjer får flere opkald om skader ved lattergas

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Giftlinjen modtog godt 20 opkald om lattergas i 2016. Sidste år var antallet af henvendelser steget til 62.

Balanceproblemer og hukommelsesbesvær er nogle af de følgevirkninger, som flere unge oplever efter at have indtaget lattergas.

Sådan lyder det fra Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, der har oplevet en stigning i antallet af henvendelser om lattergas.

I 2019 modtog Giftlinjen 62 henvendelser om lattergas mod en fordobling fra 20 til 40 henvendelser i perioden 2016 til 2018. Det fortæller overlæge Dorte Fris Palmqvist.

- Mange flere tager lattergas, især i Region Hovedstaden, men de ringer ikke til en giftlinje, før det går galt, så vi ser kun toppen af isbjerget.

- Der kan også sagtens sidde praktiserende læger og hospitalslæger rundt i landet, som godt ved, hvad det handler om, og som derfor ikke behøver ringe til os, siger hun.

Ifølge Dorte Fris Palmqvist har flere unge typisk taget mellem 50 og 200 patroner på en aften - nogle op mod 1000 på en uge.

En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 17 procent af drengene på både gymnasier og erhvervsskoler i alderen 15-25 år har prøvet at inhalere lattergas.

Blandt pigerne er tallet henholdsvis otte og ti procent. Det er især et fænomen blandt unge i Region Hovedstaden.

Hos Hovedstadens Akuttelefon 1813 modtog man 11 henvendelser om problemer med lattergas i 2017 og 29 henvendelser i 2018.

Ifølge overlæge Asmus Bisgaard var antallet af henvendelser om lattergas til både 112 og 1813 oppe på i alt 56 i 2019.

- Specielt i sidste kvartal af 2019 har der været lige så mange henvendelser som i resten af 2019. De 56 opkald fordeler sig nogenlunde ligeligt på 112 og 1813, forklarer han.

Asmus Bisgaard kalder lattergas et stort problem.

- Vi ser nogle, der tager flere hundrede patroner dagligt. Det mest skadelige er, at de får føleforstyrrelser i hænder og fødder, som ikke forsvinder, selv om de stopper med at tage lattergas.

- Det er på lang sigt en nervegift, man indtager som rusmiddel, forklarer han.

Lattergas har de senere år været involveret i flere dødsfald.

Ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside blev der rapporteret et dødsfald i henholdsvis 2007, 2016, 2018 og 2019, hvor lattergas var involveret.

Det kan være svært at påvise stoffet i kroppen, og det kan derfor ikke udelukkes, at der er sket flere dødsfald som følge af misbrug af lattergas, vurderer styrelsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har indkaldt til et afsluttende forhandlingsmøde om en lattergasaftale tirsdag.

/ritzau/

Fakta om lattergas fra Sundhedsstyrelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Ny og stor mølle på vej i Thyborøn

Kultur

18 B har udvidet baren i den stille tid

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Lemvig

Bæverplan har mange huller

Annonce