x
Annonce
Klima

Hollandske aktivister vinder klimaretssag: - En advarsel til nølende regeringer

Aktivister demonstrerer ved klimaretssagen mod Holland. Her slog Højesteretten fast, at den hollandske stat skal skrue op for sin klimaindsats. Foto: Ana Fernandez, SOPA Images/Ritzau Scanpix
Efter en årelang proces slår Højesteretten i Haag nu fast, at Holland skal arbejde hårdere for at reducere sine drivhusgasudledninger, fordi klimaforandringerne truer hollændernes liv og menneskerettigheder.

Hollandske klimaaktivister har vundet en monumental retssag over den hollandske regering. Næsten otte år efter at de første akter blev indgivet i sagen, faldt dommerhammeren lige før jul i højesteretten i Haag over regeringen: Holland skal med det samme skrue op for hastigheden i arbejdet med at sænke sine CO2-udledninger.

Striden har handlet om, hvor meget Holland skal sænke sine drivhusgasudledninger ved udgangen af 2020 i forhold til niveauet af emissioner i 1990. Den hollandske regerings oprindelige plan var en reduktion på 17 procent ved udgangen af 2020. Det synes klimaorganisationen Urgenda og Højesteretten ikke er ambitiøst nok i forhold til Hollands mål om at reducere udledningerne med 49 procent i 2030:

- Essensen af højesteretsafgørelsen er, at den hollandske stat er forpligtet til at reducere drivhusgasemissioner med mindst 25 procent i forhold til emissionerne i 1990, udtaler Edgar du Perron, der er pressedommer ved den hollandske Højesteret.

- Det skal gøres inden udgangen af 2020.

Annonce

Dommen viser vejen

Afgørelsen bliver set som et kæmpe skridt for de aktivister, miljøorganisationer og borgere, der verden over prøver at gå rettens vej for at skubbe regeringer til at øge indsatsen mod klimaforandringerne. Aktivister fra en lang række lande, fra Indien til Belgien, og fra Pakistan til Colombia har de sidste år trukket deres ledere i retten over deres klimaarbejde.

En del sager er ikke afsluttede endnu, og i en del sager har domstolene afvist aktivisternes argumenter. Så sent som i januar afviste en amerikansk domstol et sagsanlæg mod regeringen fra 21 unge, der mente, at den forfejlede klimapolitik var et brud på den amerikanske forfatning.

Derfor er den hollandske dom et lyspunkt for dem, der prøver at gå rettens vej for klimaet.

- Tak til Urgenda for at sikre en enorm juridisk sejr for klimabeskyttelse, skrev Jennifer Morgan, der er direktøren for Greenpeace International, på Twitter.

- Det her er en advarsel til alle nølende regeringer: Gør noget nu, eller vi ses i retten.

Også FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Michelle Bachelet, hilser dommen velkommen.

- Dommen er en milepæl, der viser en klar vej frem for bekymrede borgere i Europa – og verden over – til at starte klimasagsanlæg for at beskytte menneskerettighederne, og jeg hylder til de civilsamfundsorganisationer, der igangsatte sagen, skriver hun i en erklæring.

Klimaforandringerne truer menneskerettighederne

Det er tredje gang siden 2015, at sagen er for retten, og hver gang har retten givet Urgenda ret og dømt, at Holland skal hæve klimaambitionerne.

Højesteretten understreger i sin afgørelse, at stater, gennem sine internationale aftaler, har et ansvar for at gøre sit for at stoppe klimaforandringerne.

- Ifølge Højesteretten er hvert land ansvarligt. Også Holland, siger pressedommer Edgar du Perron.

- Et land kan ikke undslippe sin forpligtelse ved at argumentere for, at andre lande gør for lidt.

Han forklarer, at dommerne i deres afgørelse også har lagt vægt på, at klimaforandringerne kan true hollændernes liv og menneskerettigheder, som Holland er forpligtet til at sikre. Mere end en fjerdedel af Hollands areal ligger under havets overflade.

- Emissionerne af drivhusgasser kan lede til livstruende situationer for de hollandske borgere. Det inkluderer havstigninger, perioder med ekstrem varme, forringet luftkvalitet eller forstyrrelse af madproduktion og drikkevand, siger Edgar du Perron.

- Det er derfor, at borgere på baggrund af menneskerettighederne kan gå til domstolene for at presse den hollandske stat til at handle hurtigt.

Foto: Ana Fernandez, SOPA Images/Ritzau Scanpix

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Aflyser 1. maj-arrangementet

Leder

Åbningen blev til flere restriktioner

Fokus var i aftes rettet mod, hvordan samfundet kan åbne efter påske. Lige indtil statsminister Mette Frederiksen (S) var færdig med sin tale på pressemødet. Så havde en stor del af danskerne fået udskiftet håbet med endnu flere restriktioner. Værst ramt er de dele af samfundet, der lever af at samle os. De helt store - i Mette Frederiksens terminologi kun omtalt som festivaler og markeder. Den slags er bandlyst fem måneder endnu. Små erhvervsdrivende som frisører, restauratører og butiksdrivende med adresse i storcentre er stadig uden information om, hvornår myndighederne finder det ansvarligt, at de kan genåbne deres tvangslukkede forretninger. Mette Frederiksens eneste hjælp til de trængte erhverv var en opsang til deres banker med et ønske om billige lån. Sundhedssystemet åbner for andre syge end dem, der er ramt af corona. I det omfang, pandemien tillader det. Og det er godt. Vel det mest positive fra aftenens pressemøde - især, hvis man er patient og venter på behandling. Og så er der selvfølgelig den mærkbare åbning af landet: Børnepasningen og skolegangen for de mindste elever genoprettes i en eller anden form efter den 15. april. Naturligvis betinget af, at vi alle opfører os ordentligt hen over påsken, og tallene for sygdommen stadig ser tilforladelige ud. Det bliver spændende at se, om kommunerne kan få det til at fungere - og om forældrene er trygge ved at sende poderne afsted. Men vi savner stadig svar. Et åbent demokrati kendetegnes ved, at borgerne har indblik i det beslutningsgrundlag, der ligger bag den nuværende strategi. Hvad vil den forlængede nedlukning koste i arbejdspladser? Hvornår planlægger regeringen, at vi igen kan invitere familien på frokost eller til fest? Danskernes tålmodighed er ikke nødvendigvis endeløs, og den bedste medicin mod frustrationer og bekymringer er nu engang information. Og gerne mere end at man skal huske at vaske hænder og nyse i ærmet. Danskerne er ansvarlige, og de har været mere end villige til at tolerere både vidtgående lovgivning og store begrænsninger i deres personlige frihed. Men de skal også kunne se en vej ud af den nuværende situation. Ikke bare løse formuleringer om, at det måske bliver deres tur efter den 10. maj.

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 70 gange højere

Annonce