Annonce
Klima

Hollandske aktivister vinder klimaretssag: - En advarsel til nølende regeringer

Aktivister demonstrerer ved klimaretssagen mod Holland. Her slog Højesteretten fast, at den hollandske stat skal skrue op for sin klimaindsats. Foto: Ana Fernandez, SOPA Images/Ritzau Scanpix
Efter en årelang proces slår Højesteretten i Haag nu fast, at Holland skal arbejde hårdere for at reducere sine drivhusgasudledninger, fordi klimaforandringerne truer hollændernes liv og menneskerettigheder.

Hollandske klimaaktivister har vundet en monumental retssag over den hollandske regering. Næsten otte år efter at de første akter blev indgivet i sagen, faldt dommerhammeren lige før jul i højesteretten i Haag over regeringen: Holland skal med det samme skrue op for hastigheden i arbejdet med at sænke sine CO2-udledninger.

Striden har handlet om, hvor meget Holland skal sænke sine drivhusgasudledninger ved udgangen af 2020 i forhold til niveauet af emissioner i 1990. Den hollandske regerings oprindelige plan var en reduktion på 17 procent ved udgangen af 2020. Det synes klimaorganisationen Urgenda og Højesteretten ikke er ambitiøst nok i forhold til Hollands mål om at reducere udledningerne med 49 procent i 2030:

- Essensen af højesteretsafgørelsen er, at den hollandske stat er forpligtet til at reducere drivhusgasemissioner med mindst 25 procent i forhold til emissionerne i 1990, udtaler Edgar du Perron, der er pressedommer ved den hollandske Højesteret.

- Det skal gøres inden udgangen af 2020.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Dommen viser vejen

Afgørelsen bliver set som et kæmpe skridt for de aktivister, miljøorganisationer og borgere, der verden over prøver at gå rettens vej for at skubbe regeringer til at øge indsatsen mod klimaforandringerne. Aktivister fra en lang række lande, fra Indien til Belgien, og fra Pakistan til Colombia har de sidste år trukket deres ledere i retten over deres klimaarbejde.

En del sager er ikke afsluttede endnu, og i en del sager har domstolene afvist aktivisternes argumenter. Så sent som i januar afviste en amerikansk domstol et sagsanlæg mod regeringen fra 21 unge, der mente, at den forfejlede klimapolitik var et brud på den amerikanske forfatning.

Derfor er den hollandske dom et lyspunkt for dem, der prøver at gå rettens vej for klimaet.

- Tak til Urgenda for at sikre en enorm juridisk sejr for klimabeskyttelse, skrev Jennifer Morgan, der er direktøren for Greenpeace International, på Twitter.

- Det her er en advarsel til alle nølende regeringer: Gør noget nu, eller vi ses i retten.

Også FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Michelle Bachelet, hilser dommen velkommen.

- Dommen er en milepæl, der viser en klar vej frem for bekymrede borgere i Europa – og verden over – til at starte klimasagsanlæg for at beskytte menneskerettighederne, og jeg hylder til de civilsamfundsorganisationer, der igangsatte sagen, skriver hun i en erklæring.

Klimaforandringerne truer menneskerettighederne

Det er tredje gang siden 2015, at sagen er for retten, og hver gang har retten givet Urgenda ret og dømt, at Holland skal hæve klimaambitionerne.

Højesteretten understreger i sin afgørelse, at stater, gennem sine internationale aftaler, har et ansvar for at gøre sit for at stoppe klimaforandringerne.

- Ifølge Højesteretten er hvert land ansvarligt. Også Holland, siger pressedommer Edgar du Perron.

- Et land kan ikke undslippe sin forpligtelse ved at argumentere for, at andre lande gør for lidt.

Han forklarer, at dommerne i deres afgørelse også har lagt vægt på, at klimaforandringerne kan true hollændernes liv og menneskerettigheder, som Holland er forpligtet til at sikre. Mere end en fjerdedel af Hollands areal ligger under havets overflade.

- Emissionerne af drivhusgasser kan lede til livstruende situationer for de hollandske borgere. Det inkluderer havstigninger, perioder med ekstrem varme, forringet luftkvalitet eller forstyrrelse af madproduktion og drikkevand, siger Edgar du Perron.

- Det er derfor, at borgere på baggrund af menneskerettighederne kan gå til domstolene for at presse den hollandske stat til at handle hurtigt.

Foto: Ana Fernandez, SOPA Images/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Lemvig smed føring på otte mål, men fik point og satte klubrekord

Leder For abonnenter

Tillid gør man sig fortjent til

Åh, nej. Ikke igen, får man næsten lyst til at råbe, efter at det er kommet frem, at Struer Kommune har valgt at fritstille havnechefen efter mistanke om "uretmæssigheder i ansættelsen". Det kommer blot en god måned efter, at det kom frem, at kommunen havde opdaget, hvordan daværende kommunaldirektør Mads Gammelmark havde brugt det kommunale kreditkort - læs: Skatteborgernes penge - til private hævninger gennem næsten halvandet år. Torsdag kom det også frem, at Forsvarsministeriets rejsehold var nået frem til samme konklusion som whistelbloweren Karsten Hamborg Ravnsgaard fra Mejrup: At der er meget, der tyder på, at der er foregået svindel gennem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. For at det ikke skal være løgn, blev der også i denne uge sat et foreløbigt punktum i Britta-sagen, hvor den tidligere ansatte i Socialstyrelsen gennem 25 år udnyttede sin stilling til at overføre i alt 117 millioner kroner til sig selv. Hun fik ved byretten seks et halvt års fængsel. Sagerne er i deres raffinement naturligvis forskellige. Men meget tyder på, at der i alle sager har været et omfang af kontrolsvigt ind over. Historisk har vi Danmark haft stor tillid til dem, der skulle administrere offentlige midler. Men med de mange sager - store som små - er den tillid under gevaldigt pres. Statsministeren forsøgte i sin åbningstale sidste år godt nok at adressere emnet, men forvekslede desværre tillidskrisen over for myndighederne med en tillidskrise mellem danskerne. Det var synd. For tillidskrisen til det offentlige er sådan set reel. Når ansatte i myndighederne ikke kan kende forskel på dit og mit, så smuldrer tilliden også til, at de selv samme myndigheder kan træffe fornuftige og retfærdige afgørelser på andre områder. Man kan ikke videoovervåge eller kontrollere sig ud af den krise, og der findes næppe nogen mirakelkur, der med et slag kan overvinde den. Tillid er først og fremmest noget, som man gør sig fortjent til i kraft af sine handlinger. Det gælder også for de myndigheder, der har behov for at genvinde borgernes tillid. Der er kun hårdt arbejde, der kan reparere det ødelagte.

Lemvig For abonnenter

Drama på generalforsamling: Spidskandidat fra Socialdemokratiet stødt fra tronen

Annonce