Annonce
Danmark

Hop op på bagagebæreren: Tag med avisen Danmark ind midt i Tour de France

Tour-områderne, om det er start eller mål eller mellemby, er i ekstase, og tilskuerne søger opstilling og suger optrædender til sig mange, mange timer før, de ser rytterne, her med eksemplet fra sydbelgiske Bience. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Tour de France er i gang, og som sædvanlig for fuld udblæsning.

Den danske interesse er velkendt, både med danske turister i Frankrig og med tusindvis af tv-seere hjemme i Danmark.

Denne gang har touren måske endnu større dansk interesse, fordi Danmark har fået tildelt værtskabet for de tre første etaper af løbet om to år, i 2021.

Det involverer fem arrangementsbyer: København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg. De har indledt forberedelserne ved at kigge dette års franske by-arrangører over skuldrene – i Bruxelles, i Gerardsbergen, i Bienze og i Nancy.

Avisen Danmark har været i hælene på starten af årets tour – blandt andet med fotograf Birgitte Carol Heiberg, som har samlet en række billeder af nogle af dette års højdepunkter på de første fire dage, også fra det cykelmenageri, som omfatter andet end de danske besøg.

Annonce
- Næh, hvem ser jeg foran mig? Den berømte Monsieur Mønster fra "du journal Danemark." Mon Dieu im Himmel, sikke mange kendte, man møder her, sagde den store cykellegende Eddy Merckx, eller kunne have sagt. Han selv er større end alle guder i sit hjemland, Belgien, hvor dette års tre første etaper af Tour de France blev afviklet. Han var med over det hele, og lige meget hvor han kom frem, stimlede belgierne omkring ham og gav kys, kram, klapsalver og grænseløs respekt - som her i Bience, hvor han ankom kort føt starten på den tredje etape. I år er det 50 år siden, han vandt løbet og den gule trøje for første gang. Den gule trøje har 100 års juilæum i år som sejrsbeklædning, Eddy Mercks vandt den fem år på stribe - rekord dengang. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Grønkjær og Aske måtte se sig slået

Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Må hjem og arbejde med angrebsspillet på træningsbanen

Annonce