Erhverv

Hotelkæde viser grøn vej for gæsterne

At være god for verden. Det er et mål for hotelkæden Sinatur, der har seks hoteller i Danmark. Det mål skal blandt andet nås ved at forbruge mindre grøn energi, end hotelkæden selv producerer ved hjælp af vindmøller, at være affaldsfrie og bruge regnvand til toiletcisternerne. - Vi vil ikke stå med en løftet pegefinger, men vi ønsker, at vores gæster tager herfra med lysten til at gøre en forskel for klimaet, siger direktør Kari Brandsgaard, der sidder på kædens hotel Haraldskær ved Vejle. Pr-foto
Hotelkæden Sinatur vil bidrage til et bedre klima, og de forsøger at inspirere gæsterne til at gøre det samme. Målet for kæden er blandt andet at være Co2-positive i 2030.

DANMARK: - Vores mål er at være god for verden.

Så kort kan det beskrives, når direktør Kari Brandsgaard skal forklare, hvad hotelkæden Sinatur har fokus på.

- Vi har arbejdet med bæredygtighed i årevis, og vi kan mærke, at det begynder at fylde mere og mere hos vores gæster og mødeplanlæggere. Det har fyldt alt for lidt hos dem, men det kommer nu, fortæller hun.

- Der er helt klart kommet en forståelse for og en accept af, at vi alle sammen kan gøre en forskel, og vi vil gerne være med til at inspirere og motivere vores gæster. Det skal være uden løftede pegefingre, men vi ønsker, at de tager herfra med lysten til at gøre en forskel for klimaet.

Hos Sinatur betyder det for eksempel at servere postevand i stedet for vand på plasticflasker.

Vi har arbejdet med bæredygtighed i årevis, og vi kan mærke, at det begynder at fylde mere og mere hos vores gæster og mødeplanlæggere. Det har fyldt alt for lidt hos dem, men det kommer nu.

Kari Brandsgaard, direktør, Sinatur Haraldskær

Vil være Co2-positive

- Der er god økonomi i at sælge flaskevand, så selvfølgelig mister vi lidt omsætning på den konto, men der er en signalværdi i det, og vi synes ikke, at det giver mening med flaskevand, når vi har så godt postevand i Danmark, forklarer Kari Brandsgaard og siger, at kædens fokus på bæredygtighed også gælder leverandørerne.

- Når vi kommer til årsskiftet 2019/20, skal leverandørernes emballage kunne indgå i et cirkulært system, og hvis det ikke kan det, skal de selv tage emballagen med retur.

- Vi har for eksempel spurgt ind til, om fisk behøver at blive leveret i flamingo, når der findes andre alternativer. Det er det tankesæt, vi skal have sat gang i. Vi skal have indgået nogle gode partnerskaber for at kunne flytte os og blive 100 procent affaldsfrie.

Sinatur har sat nogle klare mål for de kommende år, når det handler om bæredygtighed. I dag er hotelkæden Co2-neutral, og i 2030 er målet at blive Co2-positive.

- Det vil vi gøre ved at producere mere grøn energi, end vi selv forbruger, og det gør vi blandt andet ved, at vi har opstillet en vindmølle ved Skarrildhus. I 2030 skal vi også være vandneutrale, og det gør vi blandt andet ved at opsamle regnvand til toiletcisterne, forklarer Kari Brandsgaard og fortæller også, at Sinatur var den første hotelkæde i verden til at få mærket den grønne nøgle.

Men certificeringer er ikke et mål i sig selv. Tværtimod.

Bæredygtigt er vigtigst

Kari Brandsgaard fortæller, at hotelkæden gør mere, end det, der kræves, for at få certificeringer inden for de grønne tiltag, og at certificeringen i sig selv er uinteressant.

- Vi går meget mere efter at måle effekten af det, vi gør. For eksempel har vi for to år siden skiftet renovationsselskab for at kunne måle og veje alt vores affald. Da vi gik ud af 2018, kunne vi se, at vi genanvender 67 procent af vores affald, og det, synes vi selv, er virkelig godt, siger hun.

- Så tallene er enormt motiverende, for det er klart, at det her er noget, der tager mere tid for vores personale, som i forvejen løber stærkt, men når man så kan se effekten af indsatsen, er det meget motiverende.

Og fordi bæredygtighed og et positivt aftryk på verden har førsteprioritet, kommer Sinatur heller ikke til at gå efter guldmærket i økologi.

- For få dage siden fik vi at vide, at vi får økologimærke i sølv, men vi går ikke efter økologi for økologiens skyld. Bæredygtighed er vores førsteprioritet, og økologi er ikke altid bæredygtigt, forklarer Kari Brandsgaard.

- Du kan godt købe økologiske bananer eller appelsiner, men så er det transporteret fra andre dele af verden, og det sætter et kæmpe Co2-aftryk. Vi vil for eksempel hellere servere konventionelt lam, der har gået og græsset lige uden for hotellet end at købe økologisk lam fra New Zealand.

Kari Brandsgaard. Pr-foto
0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Struer For abonnenter

SE VIDEO: Heines helt store motorcykeleventyr - der stod 'danger' på GPS'en

Lemvig

Stuvende fyldt til markedet

Lemvig For abonnenter

Bøvling byder på boksning i biler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Sport

Klinkby byder endnu engang på fodbold i mudderet

Lemvig

Politiet efterlyser vidner: Bilist havnede i bækken

Annonce