forside

Hoteller og restauranter: Udlændinge er afgørende for os

8700 udenlandske ansatte på danske arbejdspladser - herunder er en stor del ansat på hoteller og restauranter - har udsigt til at komme på en liste over flygtninge, der skal sendes tilbage til deres hjemlande.

Hotel- og restaurantbranchen frygter hjemsendelse af tusindvis af flygtninge, der arbejder i Danmark.

Hoteller og restauranter i Danmark tørster efter arbejdskraft.

Og derfor bekymrer det branchen, at der er udsigt til, at flere tusinde flygtninge, som arbejder her i landet, vil blive sendt tilbage til deres hjemlande, så snart det lader sig gøre.

Det fortæller administrerende direktør i brancheorganisationen for hoteller og restauranter Horesta Katia Østergaard.

- Det er fuldstændig afgørende for vores branche, at vi har adgang til udenlandsk arbejdskraft. Hver syvende i vores branche har en ikkevestlig baggrund, siger Katia Østergaard.

Et nyt paradigme i udlændingepolitikken betyder, at fokus er flyttet fra integration til hjemsendelse af flygtninge. Det konkrete lovforslag bag paradigmeskiftet ventes vedtaget i Folketinget på torsdag.

Og som en følge heraf står 8700 udenlandske ansatte på danske arbejdspladser til - før eller siden - at blive sendt tilbage til deres hjemlande.

Det skriver Mandag Morgen på baggrund af oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

På hoteller og restauranter er der mangel på både faglærte, ufaglærte og specialister, fortæller Katia Østergaard.

- Og den udfordring bliver ikke mindre i fremtiden, siger hun.

På Christiansborg mener De Radikale, at planen om hjemsendelse af de 8700 flygtninge er yderst ufornuftig. Det kan afskrække virksomheder fra at ansætte arbejdsdygtige flygtninge, selv om de har brug for deres arbejdskraft, påpeger integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen.

- Det er alt for mange mennesker, som arbejdsmarkedet er afhængig af. At sætte dem i denne udsendelsesposition skaber en enorm usikkerhed både hos de berørte mennesker og hos arbejdsgiverne, siger hun.

For at give plads til flere udlændinge på det danske arbejdsmarked foreslår Horesta, at man sænker beløbsgrænsen.

Den angiver, hvad en udlænding, der kommer fra et land uden for EU, som minimum skal kunne tjene for at få lov til at bo og arbejde i Danmark. Reglen er rettet mod mennesker, som ikke er flygtninge.

Beløbsgrænsen er i dag på 427.000 kroner årligt.

- Den er i mange tilfælde en hindring for, at vi kan få den type arbejdskraft, som vi har brug for, siger Katia Østergaard.

Direktøren for Horesta understreger i øvrigt, at hoteller og restauranter gør deres bedste - i samarbejde med kommunerne - for at få fat i udlændinge i Danmark, der er arbejdsløse.

- Faktum er, at der står en del i ledighedsstatistikken, og uanset hvad vi gør, kan vi ikke motivere dem til at møde på arbejde hver dag og få dem til at udføre et stykke fysisk arbejde, siger Katia Østergaard.

Ministeriets tal - de 8700 flygtninge, der kan sendes hjem - tager udgangspunkt i antallet af flygtninge og familiesammenførte, der er indvandret til Danmark som mindst 18-årige inden for de seneste fem år.

0/0
Annonce
Lemvig

Løfte: Vi glemmer jer ikke

Indland

Også kvinder på Fyn og i Jylland fik mangelfulde kræfttjek

Lemvig For abonnenter

Sygeplejerske får stor hæder for at hjælpe nødlidende: Næste stop for 65-årige Anni Fjord er en flygtningelejr i Cameroun

Holstebro

Miraklet udeblev: Cecilie tabte kampen

Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Læserbrev

Klima. Der skal en holdningsændring til

Debat: "Mine børn og børnebørn fortjener en bæredygtig fremtid" Og hvordan får de så det? Ét er sikkert, vi har alle et ansvar, og ikke mindst kræver det en holdningsændring til, hvordan vi behandler miljøet. Når man når en moden alder, og er blevet far til nu voksne børn og også blevet morfar, så har man jo set hvordan verden forandrer sig, og med hensyn til miljøet, desvære ikke til det bedre. Tingene har helt sikkert ændret sig, i min barndom fik man, for eksempel mælk i flasker, som kunne genbruges, og det var ikke noget særsyn at få vare i trækasser. Historien om den døde hval med 40 kilo plastik i maven, og de mange tons affald der bliver samlet i naturen, er jo stof til eftertanke, og hverken verdenshavene eller naturen er jo en kæmpe skraldespand. Når man er morgenmeneske, er det jo ikke noget særsyn at se kommunens folk i gang med at fjerne cigaretskodder, pizzabakker, Mcdonalds-emballage, og det desvære ikke skraldespandene, der bare skal tømmes. Plastik er helt klar en af de helt store syndere, og her er man jo også igang med det store seje træk med genbrug. Tror dog på at, vi i fremtiden skal sortere og genbruge endnu mere, både privat og hos virksomhederne. Et er sikkert, der skal tænkes tanker vedrørende vores fremtidige måde at behandle vores verden på, og hvilken verden vi vil efterlade til vores børn og børnebørn.

Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Struer For abonnenter

Tidligere stemmesluger for DF vil tilbage som socialdemokrat: Jeg tror, jeg var gået uanset hvad

Lemvig

En tirsdag aften, vi aldrig glemmer: En helt forrygende aften på Kabbel

Lemvig

Brud med traditionen: Ingen heste på årets dyrskue

Annonce