Annonce
forside

Hoteller og restauranter: Udlændinge er afgørende for os

8700 udenlandske ansatte på danske arbejdspladser - herunder er en stor del ansat på hoteller og restauranter - har udsigt til at komme på en liste over flygtninge, der skal sendes tilbage til deres hjemlande.

Hotel- og restaurantbranchen frygter hjemsendelse af tusindvis af flygtninge, der arbejder i Danmark.

Hoteller og restauranter i Danmark tørster efter arbejdskraft.

Og derfor bekymrer det branchen, at der er udsigt til, at flere tusinde flygtninge, som arbejder her i landet, vil blive sendt tilbage til deres hjemlande, så snart det lader sig gøre.

Det fortæller administrerende direktør i brancheorganisationen for hoteller og restauranter Horesta Katia Østergaard.

- Det er fuldstændig afgørende for vores branche, at vi har adgang til udenlandsk arbejdskraft. Hver syvende i vores branche har en ikkevestlig baggrund, siger Katia Østergaard.

Et nyt paradigme i udlændingepolitikken betyder, at fokus er flyttet fra integration til hjemsendelse af flygtninge. Det konkrete lovforslag bag paradigmeskiftet ventes vedtaget i Folketinget på torsdag.

Og som en følge heraf står 8700 udenlandske ansatte på danske arbejdspladser til - før eller siden - at blive sendt tilbage til deres hjemlande.

Det skriver Mandag Morgen på baggrund af oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

På hoteller og restauranter er der mangel på både faglærte, ufaglærte og specialister, fortæller Katia Østergaard.

- Og den udfordring bliver ikke mindre i fremtiden, siger hun.

På Christiansborg mener De Radikale, at planen om hjemsendelse af de 8700 flygtninge er yderst ufornuftig. Det kan afskrække virksomheder fra at ansætte arbejdsdygtige flygtninge, selv om de har brug for deres arbejdskraft, påpeger integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen.

- Det er alt for mange mennesker, som arbejdsmarkedet er afhængig af. At sætte dem i denne udsendelsesposition skaber en enorm usikkerhed både hos de berørte mennesker og hos arbejdsgiverne, siger hun.

For at give plads til flere udlændinge på det danske arbejdsmarked foreslår Horesta, at man sænker beløbsgrænsen.

Den angiver, hvad en udlænding, der kommer fra et land uden for EU, som minimum skal kunne tjene for at få lov til at bo og arbejde i Danmark. Reglen er rettet mod mennesker, som ikke er flygtninge.

Beløbsgrænsen er i dag på 427.000 kroner årligt.

- Den er i mange tilfælde en hindring for, at vi kan få den type arbejdskraft, som vi har brug for, siger Katia Østergaard.

Direktøren for Horesta understreger i øvrigt, at hoteller og restauranter gør deres bedste - i samarbejde med kommunerne - for at få fat i udlændinge i Danmark, der er arbejdsløse.

- Faktum er, at der står en del i ledighedsstatistikken, og uanset hvad vi gør, kan vi ikke motivere dem til at møde på arbejde hver dag og få dem til at udføre et stykke fysisk arbejde, siger Katia Østergaard.

Ministeriets tal - de 8700 flygtninge, der kan sendes hjem - tager udgangspunkt i antallet af flygtninge og familiesammenførte, der er indvandret til Danmark som mindst 18-årige inden for de seneste fem år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

21-årig måtte ikke køre bil

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce