Annonce
Danmark

Hvad drømme er gjort af: Museum om Riis' fantastiske liv klar til åbning

Jacob A. Riis' stormende forelskelse i rigmandsdatteren Elisabeth er en central del af det nye Jacob A. Riis Museum, der i denne uge slår dørene op i Sortebrødregade i Ribe. Foto: André Thorup
Fotografen og journalisten Jacob A. Riis' liv er som taget ud af en spillefilm, og når Ribes måske mest berømte borger i denne uge får sit mindesmærke i hjembyen i form af Jacob A. Riis Museum, er det en effektfuld hyldest til en historiens største, danske personligheder.

Kunst: Sjældent har en dansk personlighed fortjent sit eget museum så meget, som tilfældet er med fotografen, journalisten, ripenseren og den sociale reformator Jacob A. Riis.

Det får manden - der kaldes Danmarks mest betydningsfulde udvandrer, og som var tætte venner med præsident Roosevelt - nu i Ribe, hvor Jacob A. Riis Museum lørdag 29. juni åbner for offentligheden i Riis' barndomshjem i Sortebrødregade.

Riis selv har kaldt huset for forgiftet, hvilket er forståeligt, når 12 af forældrenes 14 børn døde her som små. Nu er det afgiftet, og har man igennem de seneste år har fulgt processen fra slidt interiør, lave døre og forskelle i gulvhøjder på op til 30 cm i samme rum, er det imponerende at opleve, hvordan huset med stram tidsplan og 18 millioner kroner i fondsmidler er blevet omdannet til museum med trylletrapper for handicappede og ovenikøbet deler indgang, billettering og butik med et lignende, storstilet projekt, når et nyt heksemuseum åbner i samme karré i sommeren 2020.

Annonce

Om museet

Den officielle indvielse af Jacob A. Riis Museum med deltagelse af både Riis-slægtninge og prinsesse Benedikte finder sted torsdag 27. juni.

Fredag 28. juni inviteres museets samarbejdspartnere med flere til et åbningsarrangement, og museet åbner for offentligheden fra lørdag 29. juni.

Jacob A. Riis Museum

Sortebrødregade 3, 6760 Ribe.

Åbningstider

Kl. 10-16 fra 1. sept. til 31. maj.

Kl. 10-17 fra 1. juni til 31. aug. samt efterårsferien, vinterferien og i påskeugen.

Mandag er museet lukket, og det samme er det 24. dec., 25. dec. og 1. jan.

Banebrydende

Gæster bliver langsomt guidet ind i Riis' univers i museets første rum, hvor effekter med usynligt blæk, fotografier og skiftende lyssætning giver en kort introduktion til Jacob A. Riis.

Det er direktør hos Sydvestjyske Museer Flemming Just og projektleder og museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer Mette Slyngborg, der har styringen med projektet, hvor håndværkere i disse dage stadig stopper de sidste ledninger i væggen og gemmer museets store mængde elektronik væk bag bindingsværk, skabe og døre.

Der er tænkt over indretningen. Det skulle ikke være et interiørmuseum eller en mindestue. I stedet har man taget udgangspunkt i Riis' to mest kendte bøger, hvoraf den ene - "How The Other Half Lives" - var banebrydende i USA og stadig i dag ligger i topfem over de mest samfundsforandrende bøger i USA gennem tiden.

Igennem et verdensomspændende detektivarbejde er det lykkedes af skaffe denne samt andre titler til museet i originaludgaver, og museets stueetage er dedikeret til Jacob A. Riis' virke som journalist og fotograf, hvor man også kan dykke ned i de 105 fotografier, som Sydvestjyske Museer har købt rettighederne til, og som ved hjælp af digitale effekter giver besøgende mulighed for at zoome helt ind i de detaljerige billeder.

Et stort vægfotografi viser den indvirkning, Jacob A. Riis' fotografier fra New Yorks slum havde på amerikanerne, idet man ser Riis tryllebinde en forsamling på 2000 gæster med sine talegaver under et af de foredrag, der ramte store dele af USA med lige dele overraskelse og forfærdelse.

Usynlig hånd

En usynlig hånd gengiver digitalt Riis' sirlige håndskrift i et dokument på væggen lige over Riis' originale skrivebord, og stueetagen giver et fornemt billede af, hvordan Riis ved hjælp af især en helt ny fototeknik og primitiv magnesiumblitz når frem til at blive den sociale reformator, han er anerkendt som i USA i dag, og man kan kun håbe, at museet giver ham endnu større status end den, han har blandt danskerne i dag.

Museets baggård er på kort tid omdannet fra en faldefærdig rønne til en digital udgave af New Yorks slum, og også her har Flemming Just og Mette Slyngborg gjort sig deres overvejelser, for ville det være være etisk korrekt at lave underholdning ud af at klæde gæster ud som fattige børn? Svaret blev et nej, så i stedet sender tekniske finesser gæster på forsiden af New York Tribune, inden man rammer den smalle trappe til husets førstesal.

Trinnene akkompagneres af pulserende slag fra et hårdt bankende hjerte, når man stiger ind i den private del af Jacob A. Riis og fortællingerne om Riis-familiens hårde liv og hans vanvittige forelskelse i rigmandsdatteren Elisabeth, der med sin kontante afvisning fik Riis til at søge mod USA. Måske man kan gå så vidt som til at kalde det en besættelse, når han blev forelsket ved et tilfældigt møde som 14-årig og altid bar en tot af Elisabeths hår i en medaljon. Det livslange kærlighedsepos har fået sit eget rum med hjertebarometer og nykomponeret musik, ligesom der er udsigt til Elisabeths barndomshjem, der i dag huser Ribe Kunstmuseum.

Der er lavet en ny spillefilm om Jacob A. Riis, der vises i museets biograf, hvor skuespiller Tomas Villum Jensen spiller rollen som Riis. Han tager museets gæster med helt ind i datidens slumkvarterer i New York, og både film og museum er en fortjent hyldest til en stor dansker. Foto: André Thorup

Dokumentar på DR

To andre rum indeholder skiftende særudstillinger, og hele museets indhold komprimeres i den lille biograf, hvor Saxo Films 22 minutter lange spillefilm om Riis vises på tre forskellige sprog. Eneste problem er, at den er for kort. Det er ikke filmens skyld, for skuespiller Tomas Villum Jensen gør det godt i rollen som Jacob A. Riis, og han tager i en flot blanding af stregtegninger og fotografier seeren med helt ind 1800-tallets underverden i New York, men der er så mange fascinerende aspekter af Riis' liv, man gerne ville dykke længere ned i.

Det kan man så passende gøre til efteråret, hvor DR viser et udvidet dokumentarprogram, der ligesom museumsfilmen er baseret på Tom Buk-Swientys Riis-bog "Den ideelle amerikaner".

Sydvestjyske Museer har gjort, hvad de kunne, for at rumme så mange aspekter af Riis' liv som muligt, hvor man får et overordnet indblik og samtidig zoomer ind med detaljerede beskrivelser på vigtige punkter i Riis' liv. Blandt andet vises, hvordan en strejfende hunds kærlige tilstedeværelse får den forhutlede Riis til at vælge livet frem for bunden af New Yorks slum i hans livs sorteste øjeblik, selv om det lidt klichéagtigt faktisk er her, lykken vender.

Historien er skønt krydret med originale genstande som blomsten fra reverset ved Riis' bryllup med Elisabeth, og mange amerikanere vil nok mene, at Riis' historie er det stof, "dreams are made of." Som drømme er gjort af.

Selv om huset er trangt, venter der prinsesse Benedikte en flot fortælling om et fantastisk levet liv, når hun officielt indvier museet torsdag 27. juni.

Selvom det kan virke makabert, hænges der små kors med navne op på væggen, så man ved selvsyn kan danne sig et indtryk af, hvor mange af Jacob A. Riis' søskende, der mistede livet mens familien boede i huset i Ribe, forklarer museumsinspektør Mette Slyngborg. Foto: André Thorup
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Eftersøgning i gang i Lemvig Havn

Sport

Billardklub fik ørene i maskinen

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Holstebro

Familie på fem i ulykke på Holstebro-motorvejen: Barn indlagt på traumecenter

Annonce