Annonce
Danmark

Hvad drømme er gjort af: Museum om Riis' fantastiske liv klar til åbning

Jacob A. Riis' stormende forelskelse i rigmandsdatteren Elisabeth er en central del af det nye Jacob A. Riis Museum, der i denne uge slår dørene op i Sortebrødregade i Ribe. Foto: André Thorup
Fotografen og journalisten Jacob A. Riis' liv er som taget ud af en spillefilm, og når Ribes måske mest berømte borger i denne uge får sit mindesmærke i hjembyen i form af Jacob A. Riis Museum, er det en effektfuld hyldest til en historiens største, danske personligheder.

Kunst: Sjældent har en dansk personlighed fortjent sit eget museum så meget, som tilfældet er med fotografen, journalisten, ripenseren og den sociale reformator Jacob A. Riis.

Det får manden - der kaldes Danmarks mest betydningsfulde udvandrer, og som var tætte venner med præsident Roosevelt - nu i Ribe, hvor Jacob A. Riis Museum lørdag 29. juni åbner for offentligheden i Riis' barndomshjem i Sortebrødregade.

Riis selv har kaldt huset for forgiftet, hvilket er forståeligt, når 12 af forældrenes 14 børn døde her som små. Nu er det afgiftet, og har man igennem de seneste år har fulgt processen fra slidt interiør, lave døre og forskelle i gulvhøjder på op til 30 cm i samme rum, er det imponerende at opleve, hvordan huset med stram tidsplan og 18 millioner kroner i fondsmidler er blevet omdannet til museum med trylletrapper for handicappede og ovenikøbet deler indgang, billettering og butik med et lignende, storstilet projekt, når et nyt heksemuseum åbner i samme karré i sommeren 2020.

Annonce

Om museet

Den officielle indvielse af Jacob A. Riis Museum med deltagelse af både Riis-slægtninge og prinsesse Benedikte finder sted torsdag 27. juni.

Fredag 28. juni inviteres museets samarbejdspartnere med flere til et åbningsarrangement, og museet åbner for offentligheden fra lørdag 29. juni.

Jacob A. Riis Museum

Sortebrødregade 3, 6760 Ribe.

Åbningstider

Kl. 10-16 fra 1. sept. til 31. maj.

Kl. 10-17 fra 1. juni til 31. aug. samt efterårsferien, vinterferien og i påskeugen.

Mandag er museet lukket, og det samme er det 24. dec., 25. dec. og 1. jan.

Banebrydende

Gæster bliver langsomt guidet ind i Riis' univers i museets første rum, hvor effekter med usynligt blæk, fotografier og skiftende lyssætning giver en kort introduktion til Jacob A. Riis.

Det er direktør hos Sydvestjyske Museer Flemming Just og projektleder og museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer Mette Slyngborg, der har styringen med projektet, hvor håndværkere i disse dage stadig stopper de sidste ledninger i væggen og gemmer museets store mængde elektronik væk bag bindingsværk, skabe og døre.

Der er tænkt over indretningen. Det skulle ikke være et interiørmuseum eller en mindestue. I stedet har man taget udgangspunkt i Riis' to mest kendte bøger, hvoraf den ene - "How The Other Half Lives" - var banebrydende i USA og stadig i dag ligger i topfem over de mest samfundsforandrende bøger i USA gennem tiden.

Igennem et verdensomspændende detektivarbejde er det lykkedes af skaffe denne samt andre titler til museet i originaludgaver, og museets stueetage er dedikeret til Jacob A. Riis' virke som journalist og fotograf, hvor man også kan dykke ned i de 105 fotografier, som Sydvestjyske Museer har købt rettighederne til, og som ved hjælp af digitale effekter giver besøgende mulighed for at zoome helt ind i de detaljerige billeder.

Et stort vægfotografi viser den indvirkning, Jacob A. Riis' fotografier fra New Yorks slum havde på amerikanerne, idet man ser Riis tryllebinde en forsamling på 2000 gæster med sine talegaver under et af de foredrag, der ramte store dele af USA med lige dele overraskelse og forfærdelse.

Usynlig hånd

En usynlig hånd gengiver digitalt Riis' sirlige håndskrift i et dokument på væggen lige over Riis' originale skrivebord, og stueetagen giver et fornemt billede af, hvordan Riis ved hjælp af især en helt ny fototeknik og primitiv magnesiumblitz når frem til at blive den sociale reformator, han er anerkendt som i USA i dag, og man kan kun håbe, at museet giver ham endnu større status end den, han har blandt danskerne i dag.

Museets baggård er på kort tid omdannet fra en faldefærdig rønne til en digital udgave af New Yorks slum, og også her har Flemming Just og Mette Slyngborg gjort sig deres overvejelser, for ville det være være etisk korrekt at lave underholdning ud af at klæde gæster ud som fattige børn? Svaret blev et nej, så i stedet sender tekniske finesser gæster på forsiden af New York Tribune, inden man rammer den smalle trappe til husets førstesal.

Trinnene akkompagneres af pulserende slag fra et hårdt bankende hjerte, når man stiger ind i den private del af Jacob A. Riis og fortællingerne om Riis-familiens hårde liv og hans vanvittige forelskelse i rigmandsdatteren Elisabeth, der med sin kontante afvisning fik Riis til at søge mod USA. Måske man kan gå så vidt som til at kalde det en besættelse, når han blev forelsket ved et tilfældigt møde som 14-årig og altid bar en tot af Elisabeths hår i en medaljon. Det livslange kærlighedsepos har fået sit eget rum med hjertebarometer og nykomponeret musik, ligesom der er udsigt til Elisabeths barndomshjem, der i dag huser Ribe Kunstmuseum.

Der er lavet en ny spillefilm om Jacob A. Riis, der vises i museets biograf, hvor skuespiller Tomas Villum Jensen spiller rollen som Riis. Han tager museets gæster med helt ind i datidens slumkvarterer i New York, og både film og museum er en fortjent hyldest til en stor dansker. Foto: André Thorup

Dokumentar på DR

To andre rum indeholder skiftende særudstillinger, og hele museets indhold komprimeres i den lille biograf, hvor Saxo Films 22 minutter lange spillefilm om Riis vises på tre forskellige sprog. Eneste problem er, at den er for kort. Det er ikke filmens skyld, for skuespiller Tomas Villum Jensen gør det godt i rollen som Jacob A. Riis, og han tager i en flot blanding af stregtegninger og fotografier seeren med helt ind 1800-tallets underverden i New York, men der er så mange fascinerende aspekter af Riis' liv, man gerne ville dykke længere ned i.

Det kan man så passende gøre til efteråret, hvor DR viser et udvidet dokumentarprogram, der ligesom museumsfilmen er baseret på Tom Buk-Swientys Riis-bog "Den ideelle amerikaner".

Sydvestjyske Museer har gjort, hvad de kunne, for at rumme så mange aspekter af Riis' liv som muligt, hvor man får et overordnet indblik og samtidig zoomer ind med detaljerede beskrivelser på vigtige punkter i Riis' liv. Blandt andet vises, hvordan en strejfende hunds kærlige tilstedeværelse får den forhutlede Riis til at vælge livet frem for bunden af New Yorks slum i hans livs sorteste øjeblik, selv om det lidt klichéagtigt faktisk er her, lykken vender.

Historien er skønt krydret med originale genstande som blomsten fra reverset ved Riis' bryllup med Elisabeth, og mange amerikanere vil nok mene, at Riis' historie er det stof, "dreams are made of." Som drømme er gjort af.

Selv om huset er trangt, venter der prinsesse Benedikte en flot fortælling om et fantastisk levet liv, når hun officielt indvier museet torsdag 27. juni.

Selvom det kan virke makabert, hænges der små kors med navne op på væggen, så man ved selvsyn kan danne sig et indtryk af, hvor mange af Jacob A. Riis' søskende, der mistede livet mens familien boede i huset i Ribe, forklarer museumsinspektør Mette Slyngborg. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce