Erhverv

Hvad skal 40 kunsthistorikere mon på en campingplads?

Kan kunsthistorikere bidrage til udviklingen af en campingplads? Det finder Humlum Fiskerleje & Camping snart ud af. Foto: Morten Bang Larsen

Humlum Fiskerleje & Camping fik fint besøg i den forgangne uge, hvor et hold studerende fra Aarhus kom rullende i bus, og det var ikke for at campere.

Humlum: Rikke Lützen-Laursen, der har Humlum Fiskerleje & Camping sammen med sin mand, Lasse, går i denne tid og forbereder sig på den kommende sæson.

De får lavet ny minigolfbane, ny legeplads, ny hoppepude, og så arbejder de også med deres havn, hvor der kommer til at ske en masse. Hvad vender vi tilbage til senere.

Det bliver med andre ord ikke til megen ferie her om vinteren, og da slet ikke i vinterferien. Torsdag formiddag rullede nemlig en hel busfuld gæster ind på pladsen.

Sådan cirka 40 personer, som måske ikke lige umiddelbart lignede de helt store campister, steg ud, og der var da også tale om et hold studerende fra Aarhus Universitet.

- Vi studerer kunsthistorie og skal til at starte et tværfagligt samarbejde med Labland-arkitekterne i vores andet fag, der handler om visuel analyse og metode, fortalte en af dem, 24-årige Mathias Gjerka.

- Arkitektur er en af de store nicher inden for kunsthistorien, supplerede Sarah Kirkegaard, der er 30 år.

Vi arbejder på at få Venøsundfærgen til at sejle som turistbåd. Planen er, at der skal laves en prøvesejlads i pinsen, og tankerne er, at den skal sejle fra Venø til Struer, så herud og så til Oddesund.

Rikke Lützen-Laursen, Humlum Fiskerleje & Camping
For at der kan udvikles, skal der fyldes brændstof på maskinen, og det foregik selvfølgelig i det fri. Foto: Morten Bang Larsen

Blankt lærred

Så langt så godt, men undertegnede var på dette tidspunkt stadig et stykke vej fra at kunne forbinde den tråd til en campingplads.

- De skal komme med nogle ideer hertil, og vi har derfor fortalt dem historien om, hvordan vi købte campingpladsen, og hvad vi har af ideer, forklarede Rikke Lützen-Laursen.

De studerende skal over de næste uger komme op med et produkt. De præcise rammer for det havde de dog endnu til gode at høre.

- Vi skal komme ind i det med et blankt lærred, men vi har da en idé om, hvad vi skal. Hvordan kan vi tilføje kreativt til pladsen. Hvad ser vi af muligheder, fortalte Mathias Gjerka.

- Så nu skal vi egentlig bare ud og samle empiri og tage en masse billeder af stedet. Få lidt stemning ind under huden, tilføjede Sarah Kirkegaard, der dog godt kunne aftvinges en umiddelbar mening.

- Det er rigtig, rigtig flot her. Virkelig flot med vandlinjen hernede. Det er stille og roligt, og jeg synes også, det er smukt på en dag som i dag, hvor det egentlig er tåget. Det har virkelig også sin charme.

Arbejder på turistbåd

Et af buddene fra de to studerende var, at man kunne ride videre på Nak og æd-bølgen (tv-programmet) - med et tema om at komme mere ud i naturen, måske i shelters.

Et andet var at forsøge sig med, hvordan man kan få mere lyd - for de blev selvfølgelig fortalt om Lydens By - ind på en campingplads.

- Noget med friluftsscene og flere koncerter, eller er det noget helt andet, sagde Mathias Gjerka og forklarede, at de både skal tænke i markedsføring og i konkret indretning af pladsen.

- Vi kan godt lide, at der kommer nye øjne til. Det er altid fedt, og vi kommer jo til at se deres projekter, fortalte Rikke Lützen-Laursen.

Og så som lovet i indledningen tilbage til noget af den udvikling, der allerede er sat i gang på pladsen eller rettere sagt ved havnen.

- Vi arbejder på at få Venøsundfærgen til at sejle som turistbåd. Planen er, at der skal laves en prøvesejlads i pinsen, og tankerne er, at den skal sejle fra Venø til Struer, så herud og så til Oddesund, sagde Rikke Lützen-Laursen.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce