Erhverv

Hvidvaskjæger beskylder Danske Bank for flere løgne

Nuværende og tidligere ansatte og ledere i Estland og Danmark, der har været involveret i sagen, har fået advarsler, er blevet fyret, har fået frataget bonusser og er blevet indberettet til myndigheder. (Arkivfoto)

Danske Bank har løjet gentagne gange til franske myndigheder, mener hvidvaskjægeren Bill Browder.

Danske Bank har med fuldt overlæg givet forkerte oplysninger til franske myndigheder i deres undersøgelse af hvidvasksagen.

Det siger hvidvaskjægeren Bill Browder, der er medstifter af investeringsfonden Hermitage Capital, ved et pressemøde på Christiansborg torsdag.

Investoren Bill Browder har tidligere meldt Danske Bank til politiet i Danmark.

- Hvidvaskningen i Estland blev ved i over otte år, og der var flere perioder, hvor det kunne være blevet stoppet, men der blev ikke gjort noget.

- Jeg synes, at det siger meget, at Danske Bank har talt usandt til myndighederne, siger han.

Browder fremlægger fire episoder, hvor han mener, at Danske Bank har talt usandt.

Første gang i januar 2018, da franske myndigheder, herunder dommer Renaud Van Ryumbeke, spørger ind til, om banken har haft kendskab til hvidvaskningen.

Ifølge Browder svarer banken, at man ikke har oplevet hvidvaskning siden juni 2008.

Men fire måneder før, 21. september 2017, har Danske Bank bekræftet, at den estiske filial var involveret i hvidvaskningen.

Banken bad i 2018 om at blive fjernet som mistænkt i sagen i Frankrig og blev i stedet kategoriseret som assisteret vidne.

Browder oplyser, at Hermitage Capital nu har bedt de franske myndigheder om igen at gøre Danske Bank til mistænkt i sagen.

Ifølge Danske Bank indgår den i efterforskningen i Frankrig og er i løbende dialog med myndighederne.

Banken vil ikke kommentere efterforskningen.

- Vi kan ikke genkende, at vi skulle have givet urigtige oplysninger til de franske myndigheder.

- Hvis vores dialog med de franske myndigheder resulterer i en ændret juridisk status for Danske Bank, vil vi orientere markedet på samme måde, som vi har gjort tidligere, siger Danske Banks pressechef, Kenni Leth.

Myndigheder i både Danmark, Estland, Storbritannien og USA efterforsker i øjeblikket pengestrømmen, der flød gennem Danske Banks estiske afdeling.

Afdelingen lod så godt som ukontrolleret mindst 1500 milliarder kroner strømme igennem banken fra 2007 til 2015.

Mandag kom det frem, at en amerikansk pensionsfond i New York lægger sag an mod Danske Bank og fire tidligere topchefer, herunder topchef Thomas Borgen.

Bill Browder har også anklaget Nordea for at være brugt til hvidvask i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce