Erhverv

Hvidvasksag på vej mod Danske Bank i Frankrig

En fransk dommer har oplyst Danske Bank, at dommeren forventer at rejse sigtelse mod banken for hvidvask. Sagen drejer sig om 28 millioner euro, oplyser banken. (Arkiv)

En undersøgelsesdommer i Frankrig forventer at rejse sigtelse mod Danske Bank.

En undersøgelsesdommer i Frankrig forventer at rejse sigtelse mod Danske Bank for hvidvask. Det oplyser banken selv i en meddelelse til Fondsbørsen.

Det er en dommer fra domstolen Tribunal de Grande Instance de Paris, der har oplyst banken om sin hensigt i et brev til banken.

I meddelelsen til fondsbørsen skriver Danske Bank:

- I januar 2019 modtog Danske Bank et brev fra en undersøgelsesdommer ved den franske domstol Tribunale de Grande Instance de Praris, hvori banken blev indkaldt til afhøring relateret til den igangværende efterforskning af organiseret hvidvask af penge hidrørende fra skatteunddragelse, og hvori det er anført, at dommeren forventer at rejse sigtelse mod banken.

I meddelelsen skriver Danske Bank, at banken tidligere har bidraget til dommerens undersøgelse som et "assisteret vidne". Men efter dommerens brev kan banken blive sigtet i sagen.

- Brevet anfører ligeledes, at omfanget af sagen er udvidet til at omfatte transaktioner for et samlet beløb på omkring 28 millioner euro i årene 2007 til 2014, skriver Danske Bank i sin meddelelse.

28 millioner euro svarer til 209 millioner kroner.

Danske Bank blev i oktober 2017 sigtet for mulig overtrædelse af hvidvaskreglerne. Dengang oplyste banken, at der blev kigget på overførsler på omkring 15 millioner euro fra bankens filial i Estland til Frankrig.

I januar 2018 fik banken ændret status til "assisteret vidne" - altså ikke længere sigtet, men fortsat en del af efterforskningen.

Fredag kan banken oplyse, at den er tilbage i søgelyset som sigtet, og at sagen omfang er fordoblet.

Meddelelsen fra Danske Bank kommer, dagen efter at hvidvaskjægeren Bill Browder på Christiansborg beskyldte Danske Bank for at lyve om sagen i Frankrig.

Ifølge Browder oplyste banken i januar 2018, at den ikke var bekendt med hvidvaskning i banken siden 2008. Ikke desto mindre havde banken fire måneder tidligere bekræftet, at dens estiske filial var involveret i netop hvidvask.

Danske Banks estiske filial har trukket overskrifter, efter at avisen Berlingske har afsløret omfattende hvidvask i filialen.

Den samlede strøm af penge fra de udenlandske kunder gennem den estiske filial i perioden 2007-2015 udgjorde 200 milliarder euro. Det svarer til knap 1500 milliarder kroner.

Ifølge Danske Banks egen undersøgelse kan man ikke fastslå, hvor stor en del af beløbet, der er "mistænkeligt". Men det er formentlig "en meget stor del", står der i undersøgelsen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce