Annonce
Lemvig

Ny spidskandidat for Socialdemokratiet: - Hvis man ikke synes, man gør en forskel, skal man ikke være med

Lone Pilgaard Sørensen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Lemvig Byråd  Foto: Morten Stricker.
Lone Pilgaard Sørensen (S) om det at være en del af et mindretal i et byråd, der er domineret af et Venstre-flertal
Annonce

Lemvig: Lone Pilgaard Sørensen er ny spidskandidat for Socialdemokratiet i Lemvig ved det kommende kommunalvalg. Hun oplever, at der ved det kommende valg sker en stor udskiftning af kandidater fra hendes eget parti og SF, der udgør oppositionen mod Venstre-flertallet. Flere har sagt, de ikke orker at arbejde mod det store flertal længere, når det ikke giver resultater:

1.  Er det forståeligt, at der er oppositionspolitikere, der ikke gider mere, fordi de altid er i mindretal?

Selvfølgelig har jeg en vis forståelse for det. Men når man er lokalpolitiker, handler det ikke om at være i opposition eller ej. At være lokalpolitiker er en livsstil. Hvis man ikke synes, man gør en forskel, så skal man ikke være med. Man bruger jo en del tid på det.

2. Gør det det vanskeligere at finde kandidater, når man er et mindretals-parti?

Jeg har arbejdet i mange år med at hjælpe med at skaffe kandidater til både folketing, regionsråd og kommunalbestyrelse. Det er svært for alle partier. I et mindretalsparti er det måske sværere at finde kandidater til at stille op, men til gengæld er det lettere at blive valgt, hvis man har noget på hjerte. Vi tager ikke kun parti-medlemmer som kandidater, og det sker, vi holder en ekstraordinær generalforsamling for at få meldt en kandidat ind, fordi reglen er, man skal være medlem i et år for at stille op. Men det kan der dispenseres fra. Bare man sympatiserer med vore holdninger.

3.  Hvordan får man indflydelse som mindretal?

Det er enkelt - at skaffe sig flertal for sin politik. Så er den ikke længere. Jeg bruger megen tid på forberede mig, snakke med netværket og kollegaer i andre kommuner. Så er der argumenter at bruge i udvalgsarbejdet. Måske flytter det ikke noget på den korte bane, men det kan ske på den lange bane. Det er et langt sejt træk. Og der er det positive i Lemvig Kommune, at flertallet faktisk gerne vil inddrage mindretallet i beslutninger.

4. Hjælper det at markere sin uenighed ofte?

Vi politikere er valgt ind på holdninger, og jeg skal stå på mål for det, vi beslutter. Man skal bruge sin stemme bedst muligt. I de kommuner, hvor man samarbejder bedst uanset partiforskelle i stedet for at slå hinanden i hovedet, drifter man bedst. Det er vigtigere at få noget gennemført end at råbe op og aldrig få noget gennemført.

5. Er det korrekt, at det er flertallet, der scorer den politiske gevinst ved politiske forlig?

Det er borgmesteren, der tegner det samlede byråd, så han/hun høster størstedelen af æren, når udviklingen er god. Det må man tåle. Borgmester og udvalgsformænd repræsenterer flertallet, og det er dem, der har den letteste vej til pressen. Pressen kunne understøtte mindretallet ved også at spørge andre end udvalgsformanden for at få nuancerne i debatten.


Når man er lokalpolitiker, handler det ikke om at være i opposition eller ej. At være lokalpolitiker er en livsstil. Hvis man ikke synes, man gør en forskel, så skal man ikke være med.

Lone Pilgaard Sørensen (S)


6. Hvad skal der til for at ændre så markant et flertal, som Venstre har i Lemvig Kommune - og kan det overhovedet lade sig gøre?

Selvfølgelig kan det det. Borgerne skal bare stemme på nogle andre... I den første periode, jeg var med, var der ikke et Venstre-flertal og flere partier. Det var sjovere, og det gav mere debat. Ikke fordi jeg har noget at udsætte på Venstre, fordi man lytter til mindretallet, men det ville være godt, hvis Venstre ikke havde flertallet alene og blev udfordret og skulle finde kompromiser.

7. I den "gamle" Thyborøn-Harboøre Kommune var Socialdemokratiet en magtfaktor. Ved det seneste valg var der ingen socialdemokratiske kandidater og meget få socialdemokratiske stemmer i området. Hvorfor?

Det er selvfølgelig træls, men jeg tror, det er båret af personer, og så er der et unikt sammenhold i de lokalområder, hvor man står sammen om at få lokale kandidater valgt. De har så været fra Venstre. Tangen fortjener, der også er en socialdemokrat, man står sammen om, så sådan en ville være meget velkommen på vores liste.

8. Har landspolitiske prognoser nogen indflydelse på kommunalvalget?

Det tror jeg ikke. Det handler om de personer, der stiller op. Folk stemmer forskelligt til folketing og kommunalt.  Og man kan da også se, at byrådet ikke er repræsentativt for, hvad landet stemmer.

9. Du har efterhånden været med i kommunalpolitik i mange år. Er der sket en ændring i arbejdet?

Det er et super svært spørgsmål. Er det dig selv eller vilkårene, der er ændret. Samarbejdet er lige godt, men jeg plejer at udtrykke det med, at jeg er gået fra at stå på ølkassen til facebook. Det er blevet meget mere digitaliseret. Måske også mere professionelt. Sagerne er blevet mere komplekse.

10.  Du er omgivet af socialdemokratisk ledede kommuner i Struer og Holstebro. Er der beslutninger her, du gerne så overført til din egen Venstre-ledede kommune i Lemvig?

Det kan du tro, der er. Jeg har to mærkesager i åbenhed og sociale klausuler. Der er megen lukkethed omkring budget-forhandlingerne i Lemvig Kommune, hvor man i Holstebro Kommune inddrager borgerne og medarbejderne meget mere. Og i regionen er der offentlige budget-kataloger. Jeg mener, at når de værste tidsler er luget væk, så skal offentligheden se, hvad det er, vi arbejder med, når vi lægger budget. Det er mere bøvlet, men det vil give en større forståelse. Og så fatter jeg ikke, man ikke vil indfører sociale klausuler for de virksomheder, der får arbejde for kommunen. Det gælder håndværkere, og det kunne også gælde indkøbsaftaler. Når vi slår os op som klimakommune, må der også godt være krav til det, vi køber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Hver fjerde med corona er ikkevestlig indvandrer eller efterkommer

Annonce