Erhverv

Hvornår, hvordan og over for hvem må virksomheder opkræve gebyrer og renter for manglende eller for sen betaling?

Inddrivelse af manglende eller for sen betaling kan være omkostningstungt for en virksomhed.

For ikke at belaste en virksomhed unødigt kan manglende eller for sen betaling kompenseres ved opkrævning af gebyrer og renter. Det er dog vigtigt, at inddrivelse sker i overensstemmelse med inkasso- og renteloven.

Denne klumme giver et overblik over tre former for gebyrer og renter, som erhvervsdrivende bør være opmærksomme på.

Kompensationsgebyr

Siden 1. marts 2013 har kreditorer haft mulighed for at opkræve et fast kompensationsbeløb på 310,00 kroner, såfremt en erhvervsdrivende betaler for sent. Kompensationsgebyret kan kun opkræves hos erhvervsdrivende. Beløbet kan således ikke opkræves af privatpersoner, der betaler for sent.

Erhvervsdrivendes pligt til at betale kompensationsbeløbet er kun betinget af, at der ikke er sket rettidig indbetaling. Beløbet forfalder derfor til betaling på samme tidspunkt, som betalingsforpligtelsen for varen eller tjenesteydelsen indtræder.

Det er heller ikke et krav for at få kompensationsbeløbet, at der fremsendt en forudgående rykkerskrivelse. Man skal dog være opmærksom på, at kompensationsbeløbet er en ret, hvorfor virksomheden selv aktivt skal opkræve beløbet.

Kompensationsbeløbet kan pålægges alle forfaldne fakturaer, også selvom fakturaerne måtte blive indgivet under ét betalingspåkrav til fogedretten.

Rykkergebyrer

Såfremt en virksomhed ikke modtager rettidig betaling, kan et rykkergebyr kræves. Den første rykker med gebyr kan fremsendes umiddelbart efter sidste rettidige betalingsdag.

Rykkergebyret må maksimalt udgøre 100,00 kroner for hver enkelte rykker, der fremsendes, ligesom der maksimalt kan (men skal ikke) sendes tre rykkere. Der kan derfor i alt pålægges rykkergebyrer for op til 300,00 kroner vedrørende krav, der beror på samme vare eller tjenesteydelse.

Det er herudover et krav, at rykkerbrevene fremsendes med minimum 10 dages mellemrum, før et rykkerbrev kan berettige et gebyr.

Hvis kunden ikke betaler efter at have modtaget ét eller flere rykkergebyr, kan virksomheden sende kravet til inkasso. Såfremt virksomheden ønsker at sende kravet til inkasso, skal kunden oplyses herom, og i øvrigt have en frist på 10 dage til at betale.

Hvis kunden fortsat ikke betaler, kan kravet sendes til inkasso, og virksomheden kan opkræve et yderligere gebyr herfor på 100,00 kroner. Når et krav er sendt til inkasso – enten gennem advokat eller inkassobureau - bliver kunden pålagt at betale inkassoomkostninger hertil.

Renter

Renter kan beregnes efter den sidste betalingsdag for kravet. Det er derfor vigtigt for virksomheder, at forfaldsdagen for varen eller tjenesteydelsen fremgår klart af aftalen mellem parterne. Såfremt der ikke er fastsat en forfaldsdag, kan virksomheden først kræve renter 30 dage efter påkrav.

Rentesatsen afhænger i høj grad af, om der er tale om en privat kunde eller en erhvervsdrivende kunde. Til private kunder må den årlige rente ikke være højere end nationalbankens officielle udlånsrente plus 8 procent, hvilket på nuværende tidspunkt svarer til en årlig rente på 8,05 procent.

Rentebetingelser for erhvervsdrivende kunder skal aftales, og bør med fordel fremgå tydeligt af ordrebekræftelsen og/eller virksomhedens standard salgs- og leveringsbetingelser.

Det er vigtigt, at kunden har accepteret virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser, og dermed også rentesatsen ved for sen betaling. Inden for visse erhverv, kan rentesatsen dog også følge af sædvane eller branchekutyme.

Jens W. Højmark, advokat (H) og partner, DLA Piper. Pressefoto
0/0
Annonce
Erhverv

Unge virksomheder støtter hinanden i nyt netværk

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Erhverv

Handelslivet mangler p-skilte - og kødben

I Sydkorea

Ingen siger nej til en fest med de kongelige

Pension

Sparekassens bedste pensionsråd: Hellere lidt end ingenting

Annonce