Annonce
Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Rubjerg Knude Fyr er tirsdag blevet flyttet 70 meter, men i 1962 flyttede man en hel boligblok i Aarhus. Fotos: Scanpix/Børge Venge
Tirsdag foregik en opsigtsvækkende flytning i Nordjylland, da et 120 år gammelt, 23 meter højt og 700 tons tungt fyrtårn blev flyttet 70 meter. Men det er ikke første gang, en sådan mærkværdig flytning finder sted.

Det 120 år gamle Rubjerg Knude Fyr i Løkken blev tirsdag flyttet cirka 70 meter ind i landet for at redde det fra bølgernes eroderende kræfter.

Flytningen blev på imponerende vis klaret på en enkelt dag ved hjælp af løftestænger, jernbjælker, 'rulleskøjter' og skinner. Forud var gået over et års planlægning, og den samlede pris for flytningen lyder på fem millioner kroner.

Men nordjyderne er ikke de eneste, der kan prale med at have flyttet noget, som man ellers ikke ligefrem ville kalde flytbart.

Annonce
Det var denne blok i nummer 92-94, der blev flyttet, da vejen skulle udvides. Foto: Børge Venge

En hel boligblok

I 1962 skulle Silkeborgvej i Aarhus udvides, og i vejen for den udvidelse stod nogle røde murstensblokke. Derfor blev den ejendom, der tæller nummer 92 og 94, savet fri af sin sokkel og rullet fire meter baglæns. I forbindelse med flytningen var Århus Stiftstidende på pletten, hvor man blandt andet kunne læse i reportagen, at:

"Aarhuus Stiftstidendes medarbejder gik op i en lejlighed i øverste etage af opgangen Silkeborgvej 94, mens ejendommen blev rullet. Kun en meget svag dirren i gulvet mærkedes. Fruen i huset sad i en lænestol og læste sin avis. Forsiden vibrerede sagte. Det var alt."

Bag flytningen stod murermester H.F. Walnert, som var erfaren i den slags. Og man skulle måske tro, at det var en stor udfordring, sådan at flytte en hel boligblok. Men det var ikke tilfældet, fortalte murermesteren.

- Dette er ingen svær flytning. Den vanskeligste, jeg har foretaget, gjaldt et hus, der skulle drejes rundt om et hjørne, sagde murermesteren til avisen i forbindelse med flytningen.

Ikke alle var dog lige imponerede af flytningen. For eksempel sagde fuldmægtig Terp, der boede i nummer 92, at kommunen godt kunne have givet lidt mere til forplejningen til beboerne.

- Jeg synes også at Aarhus Kommune har været karrig med diæten til de 33 beboere, som i dag er husvilde under rulningen af deres hjem, sagde han i Århus Stiftstidende 31. juli 1962, hvor huset blev rullet.

Et rådhus i Randers

For 89 år siden, 6.-7. marts 1930, blev det gamle rådhus i Randers flyttet hele tre meter til sin nuværende placering for at give plads til biler i byen.

Mellem 4000 og 5000 mennesker var mødt op for sammen med statuen af Niels Ebbesen at være øjenvidner til den store begivenhed.

Selve flytningen var grundigt forberedt. Bygningen, der vejede 700 ton, havde overalt fået ført tværbjælker gennem væggene. Disse bjælker lå oven på 224 stålruller, der hvilede på fire jernbjælker.

Jernbjælkerne var ført hele vejen gennem huset og blev holdt oppe af 56 donkrafte, der skulle løfte huset seks centimeter, når den vandrette flytning var tilendebragt.

Dette skulle ske for at kompensere for det skrånende terræn. Rådhuset var i forvejen hugget fri af sit oprindelige fundament, og i husets nordende havde man støbt nyt, som murene skulle stå på, når de nåede deres nye ståsted. For enden af bygningen var placeret særlige donkrafte, der skulle flytte det gamle hus, centimeter for centimeter.

For enden af rådhuset havde man opsat en målestok for at kunne følge husets bevægelse, men efter et stykke tid uden bevægelse måtte ingeniøren op at banke på stokken, og det viste sig så, at huset faktisk havde bevæget sig.

Det udløste straks hurraråb fra tilskuerne på pladsen.

Da klokken blev 12, var huset flyttet den første halve meter. Derefter holdt man middagspause til 13.30 og fortsatte så arbejdet, til de to en halv meter var nået.

Dagen efter klokken 11.00 genoptog arbejderne flytningen og fuldførte arbejdet. Det havde sagtens kunnet lade sig gøre at gennemføre hele flytningen på en enkelt dag, men der skulle også være noget for publikum at betragte dagen efter, og derfor brugte man to dage på arbejdet.

I dag er det stadig muligt at se, hvor det gamle rådhus stod. En granitvinkel i fortovet syd for bygningen markerer husets tidligere placering.

Blokken blev savet fri af soklen og rullet fire meter bagud. Foto: Børge Venge
I dagene 6. og 7. marts 1930 blev det gamle rådhus på Rådhustorvet flyttet tre meter mod nord. Begivenheden gav genklang langt ud over byens grænser, og tilstrømningen til begivenheden var stor. Foto: Randers Stadsarkiv
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce