Erhverv

Ikast drømmer stort om bymidten

Ikast-Brande Kommunes borgmester Ib Lauritsen og en fyldt mødesal tænkte, så det knagede over fremtiden for Ikast. Borgmesteren ser lyst på tiden, der kommer. Foto: Thomas Maxe
Byen ligger midt mellem HerningCentret og det kommende Bestseller-tårn og mega-shoppingcenter i Brande. Men Ikast ser lyst på fremtiden.

IKAST: - Når jeg nu kan købe en billig flybillet til Rom for omkring 500 kroner, hvorfor skulle jeg så vælge at besøge Ikast?

Spørgsmålet kommer fra Anne-Marie Dahl, indehaver af Aarhus-firmaet Futuria. Hun er cand. scient. pol. med sidefag i psykolog og specialist i såkaldte megatrends.

På jævnt dansk er hun det, man kalder fremtidsforsker, og Ikast-Brande Kommune havde lige før påskeferien inviteret hende til Ikast for at sætte fut i et borgermøde, der skal skaffe input til de næste års kommune- og lokalplaner.

Anne-Marie Dahl havde ikke nogle letkøbte løsninger med i tasken, men hun gav et både underholdende og tankevækkende indblik i de udfordringer, der venter byer som Ikast og Brande, når nutidens ”curlingbørn” bliver voksne.

- Snusfornuft bliver afløst af følelser. De børn og unge, som vokser op i dag, er børn af oplevelsesøkonomien. De er vant til, at kyllingen i supermarkedet hedder Holger, og de har hørt en fortælling om den gård, den er vokset op på. De forventer oplevelsesværdi, og alting skal føles godt, forklarede Anne-Marie Dahl.

Og så er den nye generation vokset op med sociale medier, som kan være et tveægget sværd.

- Sociale medier er motor for fællesskab. Her kan man samle og skabe begejstring for aktiviteter, der kan få folk til at møde op. Men hvis man skuffer, og folk dukker op og konstaterer, at ”det her var egentligt slet ikke så spændende, så det holder ikke”, så bliver de negative oplevelser også delt på sociale medier, advarede hun og understregede, at der skal være overensstemmelse med det, man siger og lover, og den oplevelse man leverer.

Der venter en stor udfordring for detailhandel og kommuner, når nutidens "curlingbørn" bliver voksne og skal finde ud af, hvor de skal bo, arbejde og shoppe, lød det blandt andet fra fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Foto: Thomas Maxe

Ligesom i Holstebro

Rundt ved bordene i det propfyldte mødelokale på Hotel Medi var debatten blandt fremmødte borgere og erhvervsdrivende så livlig i workshop-grupperne, at det var svært at høre sidemanden tale. Det er ikke gode idéer og drømme, der mangler i Ikast.

- Jeg savner nogle spændende specialbutikker. Og så må der godt være et sted, hvor man kan tage sin hund med, for den er jo ikke velkommen i vores strøgcenter, lød det fra Mette Fly, direktør for Align Footwear, som også efterlyste et mere indbydende city-miljø ”ligesom når de holder Open by Night i Holstebro”.

Ved samme bord sad Hotel Medi-direktøren, Jesper Stadsvold Olesen. Han føler sig af og til en smule alene på det centrale torv i Ikast.

- Vores naboer er kirken og kommunekontoret, så her sker ikke meget efter lukketid, og vi har ikke nogen naboer at dele opgaven med, hvis vi gerne vil lave aktiviteter på torvet, fortalte han.

Ser lyst på fremtiden

Det fik nogen ved bordet til at foreslå, at kommunens ansatte skulle flyttes væk fra torvet, og så kunne rådhuset i stedet fyldes med butikker, caféer og boliger, så man får mere liv i byen.

Den idé blev dog hurtigt aflivet af borgmester Ib Boye Lauritsen (V).

- Vi har flyttet nogle af medarbejderne til den nedlagte Vestre Skole, men det er faktisk ikke plads, der mangler i midtbyen. Vi har desværre nogle gamle bygninger og tomme butikker, og det virker selvforstærkende, siger han og foreslår i stedet, at man skal bygge på det, Ikast har i forvejen.

Har Ikast grund til bekymring for fremtiden?

- Nej, slet ikke. Vi har solgt 80 byggegrunde inden for det seneste år, og vi har en god infrastruktur. Vi har nogle udfordringer i bymidten, nøjagtigt som alle andre byer af Ikasts størrelse har, men vi ser store muligheder for fremtiden, siger borgmesteren.

Borgermødet i Ikast – og et tilsvarende i Brande – kommer til at danne grundlag for byrådets debat om og behandling af planstrategi og kommuneplaner, som rækker 12 år frem i tiden. Højdepunkter fra møderne bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside www.ikast-brande.dk.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce