Erhverv

Ikast drømmer stort om bymidten

Ikast-Brande Kommunes borgmester Ib Lauritsen og en fyldt mødesal tænkte, så det knagede over fremtiden for Ikast. Borgmesteren ser lyst på tiden, der kommer. Foto: Thomas Maxe
Byen ligger midt mellem HerningCentret og det kommende Bestseller-tårn og mega-shoppingcenter i Brande. Men Ikast ser lyst på fremtiden.

IKAST: - Når jeg nu kan købe en billig flybillet til Rom for omkring 500 kroner, hvorfor skulle jeg så vælge at besøge Ikast?

Spørgsmålet kommer fra Anne-Marie Dahl, indehaver af Aarhus-firmaet Futuria. Hun er cand. scient. pol. med sidefag i psykolog og specialist i såkaldte megatrends.

På jævnt dansk er hun det, man kalder fremtidsforsker, og Ikast-Brande Kommune havde lige før påskeferien inviteret hende til Ikast for at sætte fut i et borgermøde, der skal skaffe input til de næste års kommune- og lokalplaner.

Anne-Marie Dahl havde ikke nogle letkøbte løsninger med i tasken, men hun gav et både underholdende og tankevækkende indblik i de udfordringer, der venter byer som Ikast og Brande, når nutidens ”curlingbørn” bliver voksne.

- Snusfornuft bliver afløst af følelser. De børn og unge, som vokser op i dag, er børn af oplevelsesøkonomien. De er vant til, at kyllingen i supermarkedet hedder Holger, og de har hørt en fortælling om den gård, den er vokset op på. De forventer oplevelsesværdi, og alting skal føles godt, forklarede Anne-Marie Dahl.

Og så er den nye generation vokset op med sociale medier, som kan være et tveægget sværd.

- Sociale medier er motor for fællesskab. Her kan man samle og skabe begejstring for aktiviteter, der kan få folk til at møde op. Men hvis man skuffer, og folk dukker op og konstaterer, at ”det her var egentligt slet ikke så spændende, så det holder ikke”, så bliver de negative oplevelser også delt på sociale medier, advarede hun og understregede, at der skal være overensstemmelse med det, man siger og lover, og den oplevelse man leverer.

Der venter en stor udfordring for detailhandel og kommuner, når nutidens "curlingbørn" bliver voksne og skal finde ud af, hvor de skal bo, arbejde og shoppe, lød det blandt andet fra fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Foto: Thomas Maxe

Ligesom i Holstebro

Rundt ved bordene i det propfyldte mødelokale på Hotel Medi var debatten blandt fremmødte borgere og erhvervsdrivende så livlig i workshop-grupperne, at det var svært at høre sidemanden tale. Det er ikke gode idéer og drømme, der mangler i Ikast.

- Jeg savner nogle spændende specialbutikker. Og så må der godt være et sted, hvor man kan tage sin hund med, for den er jo ikke velkommen i vores strøgcenter, lød det fra Mette Fly, direktør for Align Footwear, som også efterlyste et mere indbydende city-miljø ”ligesom når de holder Open by Night i Holstebro”.

Ved samme bord sad Hotel Medi-direktøren, Jesper Stadsvold Olesen. Han føler sig af og til en smule alene på det centrale torv i Ikast.

- Vores naboer er kirken og kommunekontoret, så her sker ikke meget efter lukketid, og vi har ikke nogen naboer at dele opgaven med, hvis vi gerne vil lave aktiviteter på torvet, fortalte han.

Ser lyst på fremtiden

Det fik nogen ved bordet til at foreslå, at kommunens ansatte skulle flyttes væk fra torvet, og så kunne rådhuset i stedet fyldes med butikker, caféer og boliger, så man får mere liv i byen.

Den idé blev dog hurtigt aflivet af borgmester Ib Boye Lauritsen (V).

- Vi har flyttet nogle af medarbejderne til den nedlagte Vestre Skole, men det er faktisk ikke plads, der mangler i midtbyen. Vi har desværre nogle gamle bygninger og tomme butikker, og det virker selvforstærkende, siger han og foreslår i stedet, at man skal bygge på det, Ikast har i forvejen.

Har Ikast grund til bekymring for fremtiden?

- Nej, slet ikke. Vi har solgt 80 byggegrunde inden for det seneste år, og vi har en god infrastruktur. Vi har nogle udfordringer i bymidten, nøjagtigt som alle andre byer af Ikasts størrelse har, men vi ser store muligheder for fremtiden, siger borgmesteren.

Borgermødet i Ikast – og et tilsvarende i Brande – kommer til at danne grundlag for byrådets debat om og behandling af planstrategi og kommuneplaner, som rækker 12 år frem i tiden. Højdepunkter fra møderne bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside www.ikast-brande.dk.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce