Vestjylland

Ikast drømmer stort om bymidten

Ikast-Brande Kommunes borgmester Ib Lauritsen og en fyldt mødesal tænkte, så det knagede over fremtiden for Ikast. Borgmesteren ser lyst på tiden, der kommer. Foto: Thomas Maxe
Byen ligger midt mellem HerningCentret og det kommende Bestseller-tårn og mega-shoppingcenter i Brande. Men Ikast ser lyst på fremtiden.

IKAST: - Når jeg nu kan købe en billig flybillet til Rom for omkring 500 kroner, hvorfor skulle jeg så vælge at besøge Ikast?

Spørgsmålet kommer fra Anne-Marie Dahl, indehaver af Aarhus-firmaet Futuria. Hun er cand. scient. pol. med sidefag i psykolog og specialist i såkaldte megatrends.

På jævnt dansk er hun det, man kalder fremtidsforsker, og Ikast-Brande Kommune havde lige før påskeferien inviteret hende til Ikast for at sætte fut i et borgermøde, der skal skaffe input til de næste års kommune- og lokalplaner.

Anne-Marie Dahl havde ikke nogle letkøbte løsninger med i tasken, men hun gav et både underholdende og tankevækkende indblik i de udfordringer, der venter byer som Ikast og Brande, når nutidens ”curlingbørn” bliver voksne.

- Snusfornuft bliver afløst af følelser. De børn og unge, som vokser op i dag, er børn af oplevelsesøkonomien. De er vant til, at kyllingen i supermarkedet hedder Holger, og de har hørt en fortælling om den gård, den er vokset op på. De forventer oplevelsesværdi, og alting skal føles godt, forklarede Anne-Marie Dahl.

Og så er den nye generation vokset op med sociale medier, som kan være et tveægget sværd.

- Sociale medier er motor for fællesskab. Her kan man samle og skabe begejstring for aktiviteter, der kan få folk til at møde op. Men hvis man skuffer, og folk dukker op og konstaterer, at ”det her var egentligt slet ikke så spændende, så det holder ikke”, så bliver de negative oplevelser også delt på sociale medier, advarede hun og understregede, at der skal være overensstemmelse med det, man siger og lover, og den oplevelse man leverer.

Der venter en stor udfordring for detailhandel og kommuner, når nutidens "curlingbørn" bliver voksne og skal finde ud af, hvor de skal bo, arbejde og shoppe, lød det blandt andet fra fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Foto: Thomas Maxe

Ligesom i Holstebro

Rundt ved bordene i det propfyldte mødelokale på Hotel Medi var debatten blandt fremmødte borgere og erhvervsdrivende så livlig i workshop-grupperne, at det var svært at høre sidemanden tale. Det er ikke gode idéer og drømme, der mangler i Ikast.

- Jeg savner nogle spændende specialbutikker. Og så må der godt være et sted, hvor man kan tage sin hund med, for den er jo ikke velkommen i vores strøgcenter, lød det fra Mette Fly, direktør for Align Footwear, som også efterlyste et mere indbydende city-miljø ”ligesom når de holder Open by Night i Holstebro”.

Ved samme bord sad Hotel Medi-direktøren, Jesper Stadsvold Olesen. Han føler sig af og til en smule alene på det centrale torv i Ikast.

- Vores naboer er kirken og kommunekontoret, så her sker ikke meget efter lukketid, og vi har ikke nogen naboer at dele opgaven med, hvis vi gerne vil lave aktiviteter på torvet, fortalte han.

Ser lyst på fremtiden

Det fik nogen ved bordet til at foreslå, at kommunens ansatte skulle flyttes væk fra torvet, og så kunne rådhuset i stedet fyldes med butikker, caféer og boliger, så man får mere liv i byen.

Den idé blev dog hurtigt aflivet af borgmester Ib Boye Lauritsen (V).

- Vi har flyttet nogle af medarbejderne til den nedlagte Vestre Skole, men det er faktisk ikke plads, der mangler i midtbyen. Vi har desværre nogle gamle bygninger og tomme butikker, og det virker selvforstærkende, siger han og foreslår i stedet, at man skal bygge på det, Ikast har i forvejen.

Har Ikast grund til bekymring for fremtiden?

- Nej, slet ikke. Vi har solgt 80 byggegrunde inden for det seneste år, og vi har en god infrastruktur. Vi har nogle udfordringer i bymidten, nøjagtigt som alle andre byer af Ikasts størrelse har, men vi ser store muligheder for fremtiden, siger borgmesteren.

Borgermødet i Ikast – og et tilsvarende i Brande – kommer til at danne grundlag for byrådets debat om og behandling af planstrategi og kommuneplaner, som rækker 12 år frem i tiden. Højdepunkter fra møderne bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside www.ikast-brande.dk.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Danmark

DMI varsler lokale skybrud og torden: Se om det rammer dit område

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Lemvig

Viser det nye havnekontor frem

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Annonce