Annonce
Danmark

Ikke ét ord om normeringer i dagplejen: Blev 30.000 børn glemt i finansloven?

Godt 30.000 børn mellem nul og tre år går i dagpleje, men debatten om normeringen i denne pasningsordning har været ikke-eksisterende. Arkivfoto.
Specielt regeringens støttepartier jublede over finanslovsaftalen. Nu kommer der minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner, men hvad med børnene i dagplejen?

Viborg: Mange forældre, en del politikere og lige dele fagforbundsfolk (medlemmer af BUPL) har i de seneste måneder sat dagsorden med ordet minimumsnormeringer. Det er blevet et synonym for fire helt konkrete tal mindre end 10: 3-1 og 6-1.

Den videre oversættelse til menneskesprog er, at der i vuggestuerne skal være en voksen til tre børn, mens der i børnehaverne skal være en voksen til seks børn.

Danmarks Statistik opgjorde i 2017 antallet af børn i dagtilbud. I statistikken kan man se, at der gik godt 60.000 børn i vuggestue, mens der gik godt 30.000 i dagpleje. Børnene i disse tilbud har typisk den samme alder - nemlig mellem nul og tre år. Kun ganske få treårige og ældre har deres dagligdag i en dagpleje.

Realiseres den fulde pakke for minimumsnormeringer, betyder det, at børnene i vuggestuerne om nogle år får en hverdag, hvor tre børn skal deles om én voksen. Hvordan ser det så ud for de godt 30.000 børn, der går i dagpleje?

Ja, som det ser ud nu, tager talkombinationen sig således ud: 4-1.

Altså én voksen (dagplejeren) til fire børn. I perioder med sygdom, ferie og kurser blandt andre dagplejere i teamet, hedder den måske 5-1.

Debatten om normeringen i dagplejerne har været ikke-eksisterende, og i sagens natur blev de dermed heller ikke en del af finanslovsaftalen, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Annonce

Øh...

Viborg Stifts Folkeblad har ringet rundt til flere politikere, fagforbundsfolk og eksperter.

Formanden for BUPL i Midt- og Vestjylland, Ivan Holck Jensen, er glad for aftalen, der sikrer bedre normeringer i institutionerne.

- Ja, det er jeg, siger han.

- Hvis det nu er altafgørende for børns udvikling og trivsel, at de i vuggestuen kun skal deles med to andre om en voksen, hvorfor er det så ikke vigtigt for børnene i dagplejen?

- Jamen, det er det sikkert også, men BUPL arbejder jo for forholdene for pædagogerne og ikke for dagplejerne, siger Ivan Holck Jensen.

Fagforbundet FOA organiserer de kommunalt ansatte dagplejere. Formanden i Viborg hedder Vibeke Pedersen.

- Vibeke Pedersen, hvorfor har der ikke været debat om normeringen i dagplejen, og hvorfor har FOA ikke været på banen?

- Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg bliver dig svar skyldig, men det er da klart, at hvis normeringen i en vuggestue er vigtig for børns trivsel og muligheder for at udvikle sig, så gælder det jo også i dagplejen, siger Vibeke Pedersen.

Hmmmm...

I Socialdemokratiets have er minimumsnormeringer ikke groet, og det vil derfor ikke være fair at stille partiet til ansvar for den manglede debat om disse i dagplejen.

- Du har da ret. Det er et paradoks, at normeringen i dagplejen intet har fyldt i debatten. I dagplejen kan der måske generelt være mere ro, men det er da bestemt et opmærksomhedspunkt, siger formanden for børne- og ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Per Møller Jensen (S).

- Signe Munk, du er valgt til Folketinget i Viborg for SF. Hvorfor har normeringerne i dagplejen ikke været debatteret?

- Det er vist tydeligt for de fleste, at vi har prioritereret daginstitutionerne i denne omgang. Men vi kommer til at se på både normeringer og uddannelsesniveauet blandt dagplejere. Det er selvfølgelig også vigtigt, at forældre, som vælge en dagplejer, kan være sikker på at der også her er de rette rammer for et godt dagtilbud til deres barn, siger Signe Munk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Lemvig Kirke kommer på tv

Struer

Nu skal vi have en ny børnehave

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Annonce