Annonce
Udland

Indisk politiker og ti andre dræbt ved skudangreb

Tauseef Mustafa/Ritzau Scanpix
Militant gruppe åbnede ild med automatiske våben mod en konvoj af biler i øde beliggende område i Indien.

Den indiske delstatsparlamentariker Tirong Aboh og ti andre personer blev tirsdag dræbt ved et bagholdsangreb. Det skete i et af de øde klanområder i den østlige delstat Arunachal Pradesh.

Det oplyser politiet i delstaten.

Svært bevæbnede medlemmer af en militant gruppe åbnede ild med automatiske våben mod en konvoj af biler i Tirap-distriktet, hedder det.

Fire medlemmer af Tirong Abohs familie er blandt de dræbte.

- Vi er ved at undersøge, hvilken gruppe som stod bag angrebet, siger en talsmand for politiet til Reuters.

Området, hvor angrebet skete, er øde beliggende, og efterforskningen af drabene bliver vanskeligt.

Aboh blev valgt ind i delstatsforsamlingen i Arunachal Pradesh i 2014.

Indiens nationale parlamentsvalg, der er blevet afviklet over seks uger, blev afsluttet søndag.

Under den lange valgkamp har der været en del drab og voldshændelser - blandt andet 1. maj, hvor 15 soldater og en chauffør blev dræbt i delstaten Maharashtra. Maoistiske oprørere kæmper i delstaten mod den indiske regering.

Det nationale maratonvalg i Indien, der er blevet holdt over syv runder siden 11. april, blev søndag afsluttet med den sidste valgrunde.

Alle stemmer er talt færdig torsdag, og her ventes resultat offentliggjort.

I alt har 900 millioner indbyggere kunne stemme ved verdens største demokratiske valg.

Den 68-årige premierminister Narendra Modis konservative hindunationalistiske parti, BJP, står til at vinde valget og ventes at få endnu fem år ved magten.

Oppositionen ledes af Kongresspartiet og dets partileder, den 48-årige Rahul Gandhi.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce