Danmark

Ingen tørke i sigte denne sommer: Landmænd ånder lettede op

Sidste år blev Danmark ramt af den værste tørke i over 100 år, men i år er der vand nok til planterne. Det giver en vis lettelse hos landmændene. Foto: Kim Rune
Sidste år var dansk landbrug plaget af tørke og visnende afgrøder på markerne på dette tidspunkt. Nu er optimismen anderledes høj efter en regnfyldt forsommer, lyder det fra landbruget. Landbrugsbank opfordrer til, at landmændene bruger de gode tider til at konsolidere sig og afbetale på deres gæld.

Økonomi: Rundt omkring i det ganske land vokser afgrøder netop nu frem i grønne farver på markerne, kornet står højt og rapsmarkerne er blomstret i gult. Spoler vi et år tilbage var situationen en helt anden. DMI havde netop erklæret den værste tørke i juni i 10 år, jorden slog revner, og afgrøderne på markerne begyndte at visne efter en måned stort set uden en dråbe regn.

Sidste år blev Danmark ramt af den værste tørke i over 100 år. I år ser økonomien anderledes positiv ud for dansk landbrug.

- Landmændene kan ånde lettet op. De har et langt bedre udgangspunkt end sidste år, og vejrforholdene tåler ingen sammenligning. Store dele af landet har fået en stor del af det vand, de skal bruge, og selvom der er områder af landet, hvor det stadig er pænt tørt, så der står langt bedre afgrøder derude, siger Troels Toft, sektordirektør for planter i Seges, der er landbrugets videncenter og en del af organisationen Landbrug og Fødevarer.

Han oplyser, at landbruget trods prisstigninger på afgrøderne sidste år tabte nogle milliarder kroner på tørken. I år stiger omsætningen markant på markdrift, og dansk svineproduktion går ligeledes lysere tider i møde.

- Ovenpå sidste års dårlige høst, så peger det her den rigtige vej og giver et løft for planteavlerne. Svineproduktionen er også inde i en positiv stime nu, men den har haft flere år med dårlige resultater. Derfor er det ikke noget, de bare lige kommer over, fordi priserne stiger i et par måneder. Men det er meget positivt, siger Troels Toft.

Hos Centrovice, den ene fynske landboforening, er der også anderledes postive meldinger set i forhold til sidste år. Her lægger de vægt på balanceret vejr, gode priser på svinekød og stabile mælkepriser.

- Der er ikke noget, der tyder på, vi får de benspænd, der var i sidste års vækstsæson. Vi har haft et godt efterår, og vores afgrøder står godt. Naturen spiller positivt med, siger bestyrelsesformand Torben Poulsen.

Det er dog stadig for tidligt til, den fynske landmand for alvor giver sig ud i en jubeldans. Han mener, der er en lille risiko for, at sommeren bliver så våd, det kan blive svært at høste afgrøderne. Den forbeholdenhed har Troels Toft fra Seges ikke. Han mener, det danske vejr er langt fra at være for vådt.

- Vandreserverne efter vinter var fuldstændig tømt. Afgrøderne står fine og grønne nu og skal virkelig bruge noget vand. Det er ganske perfekt, siger han.

Vestjysk Bank, der har en stor andel af landmænd i sin kundeportefølje, mærker også, at landmændenes arbejdsbetingelser er blevet forbedret i det seneste år både som følge af bedre vejrforhold men også stignede afregningspriser på særligt svinekød.

- Helt overordnet er landbrugets økonomske situation bedre i år end samtidig sidste år. Det er klart, at dengang talte man meget om, at mange landmænd risikerede at gå konkurs. Det ser bedre ud nu, siger Jan Ulsø Madsen, administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank.

Han påpeger dog, at landbruget fortsat er meget gældsat og har en høj gældsforpligtigelse. Derfor maner bankdirektøren også til besindighed, selvom økonomien nu ser bedre ud. Han opfordrer landmændene til at konsolidere sig og få afviklet på deres gæld samtidig med, at de øger deres egenkapital.

- Det vi lærte af tørken var, at landmændene skal bruge de gode tider til at blive så godt polstret som overhovedet muligt, så de kan stå imod disse naturkræfter, som vi ikke har meget indflydelse på, siger han.

Hos Seges mener Troels Toft, at politikerne også har et ansvar for, at landbruget bliver selvbærende og robust nok til i fremtiden at modstå en tørke, som vi havde sidste år.

- Det er vigtigt, at politikerne går efter at understøtte produktionen i Danmark frem for at nedlægge den. Det må Mette Frederiksen gerne tage med i sine forhandlinger, siger han.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Hjulmands nye job: Landstrænere er nationens fjolser, nationens helte

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Slagtersønnen fra Struer elsker at provokere

Danmark

Test dig selv: Kan du se Dannebrog på dette billede?

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Tophistorier

Danmark

Test dig selv: Kan du blive dansk statsborger?

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Kultur For abonnenter

Rottefælderevyen: Musikalsk grovfil

Danmark

DMI: Skybrud, hagl og kraftige vindstød på vej

Annonce