Annonce
Danmark

Ingen ville føre kontrol med kampfly: Nu overtager staten alligevel tilsynet fra Haderslev Kommune

Staten overtager tilsynet med Flyvestation Skrydstup samt støjen fra kampflyene. Dermed bliver Haderslev Kommunes ønske opfyldt. Arkivfoto: Jacob Schultz
Selvom staten har nægtet at påtage sig tilsynet med blandt andet støj fra Flyvestation Skrydstrup og de nye F-35-kampfly, er det nu fra politisk hold blevet besluttet, at Miljøministeriet skal overtage opgaven fra Haderslev Kommune. Borgmester H.P. Geil er lettet.

Tilsyn: Når de nye F-35-kampfly rykker ind på Flyvestation Skrydstrup fra 2023, overgår tilsynet med blandt andet støj til staten.

Det er et resultat af de politiske forhandlinger, der har foregået i forbindelse med kompensationsmodellen til de berørte naboer.

- Vi har lyttet til den klare bekymring fra kommunen (Haderslev, red.) og fundet en mulighed for, at staten kan overtage tilsynet. Jeg ønsker et godt naboskab, som skal fortsætte i lang tid fremover, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Haderslev Kommune har siden 1999 ført tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder sin miljøgodkendelse. En godkendelse, der sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til eksempelvis støj, luftforurening og opbevaring af affald. Kommunen bad i maj daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) samt Forsvarsudvalget om, at staten påtog sig opgaven.

Annonce

Sagen om F-35-kampflyene

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023. De sidste ankommer i 2026.

Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger, der viser, hvor meget flyene vil genere borgere i lokalområdet.

Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.

F-35-flyene vil lette og lande cirka to gange om dagen på hverdage.

Fredag landede den endelige plan for kompensation til de naboer, der bliver berørt af støjen.

En byrde lettet

At det nu sker, letter en byrde, understreger borgmester H.P Geil (V).

- Det er en problemfyldt opgave med alt den opmærksomhed, der har været på det. Det er en opgave, som ingen ønsker, siger han og understreger, at kommunen de seneste år har modtaget flere og flere klager på baggrund af den store debat om de nye kampfly og den støj, de fører mig sig.

Ifølge ham er det kompliceret at behandle klagerne og føre tilsyn, fordi kommunen ikke altid har adgang til oplysninger om flyvestationens aktiviteter. Det gælder eksempelvis i kriglignende situationer, at Forsvaret kan hemmeligholde oplysninger. Kommunen er da også blevet anklaget for at svigte sin rolle som tilsynsmyndighed. Det skete blandt andet i forbindelse med Jyllands-Postens afdækning af, at Flyvestation Skrydstrup i 7 ud af 12 tilfælde ikke har overholdt grænsen for, hvor meget de nuværende F-16-kampfly måtte larme.

National sikkerhed

Meldingen om, at staten påtager sig tilsynsopgaven, kommer efter at koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, Per Pugholm Olsen, over for avisen Danmark i starten af november afviste, at det ville blive tilfældet. Ligeledes har Miljø- og Fødevareministeriet afvist over for Haderslev Kommune. Trine Bramsen mener fortsat, at tilsynet egentlig er en kommunal opgave, og at Haderslev Kommune godt ville kunne løfte opgaven. Men kampflyene er så vigtige for Danmarks sikkerhed, at man nu fra politisk hold har gjort en undtagelse, fortæller hun.

- I en tid, hvor vi ser trusselsbilledet forværret, og vi ser, at vi ikke i samme grad kan føle os trygge, så er det væsentligt, at vi har et flyvestationsområde, som fungerer. Det handler om vores nationale sikkerhed, siger hun.

Er det ikke uhensigtsmæssigt, at staten skal føre tilsyn med sig selv?

- Så skal man have meget lidt tillid til det samfund, vi lever i. Jeg har fuld tillid til, at Miljøministeriet kan løfte den opgave. Det er jo ikke Forsvaret, siger Trine Bramsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce