Debat

Integration. Lad være med at spilde en masse skatteborgerpenge på det

Læs Koranen, opfordrer læserbrevsskribenten. Arkivfoto: Scanpix

Debat: Den 07. januar har Dagbladet Holstebro en stor artikel med overskriften "100 flygtninge er flygtet fra landsbyerne".

Den overskrift synes misvisende, for artiklens indhold tyder på, at det slet ikke handler om flygtninge, men om muslimske indvandrere. Altså folk, der for at få opholdstilladelse kalder sig selv flygtninge, men i virkeligheden ønsker at blive danske statsborgere.

Dette får mig til at give de udmærkede, men ofte naive, sagsbehandlere indenfor den offentlige invandrer-forvaltning følgende råd:

æt jer ind i det tankesæt, jeres klienter kommer med, blandt andet ved at læse koranen. Den er skrevet i 600-tallet på middelalderarabisk og må ikke oversættes, så i over 1000 år har kun de særligt uddannede muslimer kunnet læse den. Derved har de skriftkloge kunnet bilde menigmand alt muligt ind om, hvad der står i koranen. Nu er koranen naturligvis oversat også til dansk. Mit råd: Køb koranen, læs den og få en sunni muslim og en shia muslim til hver for sig at forklare, hvordan vanskelige passager skal forstås. Vigtigt: Spørg dem hver for sig, ellers kommer de op at slås. En passage kan de dog sikkert blive enige om: Man må gerne lyve, hvis det gavner Allahs sag.

Allah har i Koranen ikke kunnet tage højde for alt, for eksempel fremkomsten af tobak og biler. Derfor har de skriftkloge i tiden løb suppleret Koranen men diverse bestemmelser samlede i Shariaen. Koranen og Shariaen er lovsamlinger, der for den troende muslim overtrumfer alle verdslige love, ligesom grundloven for os overtrumfer alle andre danske love. De forskellige grene af islam har hver sin Sharia, ligesom forskellige sekter indenfor sunnimuslimerne har forskellige fortolkninger. Derfor sæt ikke en sunnimuslimsk- familie og en shiamuslimsk familie til at bo i samme landsby. De vil have sværere ved at integrere sig med hinanden, end med danske familier.

Blandt arabere gifter man sig ikke udenfor sin egen klan! Det gør man bare ikke, hvis man vil bevare sit gode navn og rygte. Desuden: Vi danske er vant til, at hvis vi kommer i problemer, står velfærdsstaten klar med sit velfærds sikkerhedsnet og sørger for, at vi ikke dør af sult. Indvandrerne har i århundreder været vant til, at deres velfærds sikkerhedsnet var klanen. Man afskriver ikke bare sit sikkerhedsnet.

Kære kommunalpolitikere og kommunale sagsbehandlere. Når I har sat jer ind i ovennævnte, håber jeg, at I vil holde op med at spilde en masse skatteborgerpenge på forsøg på at integrere indvandrere, der ikke selv ønsker at blive integreret. Prøv at skele til USA, hvor man vil opdage, at mange fjerde og femte generations indvandrere fra Italien stadig taler italiensk indbyrdes, ligesom det dominerende dagligsprog i Californien er spansk.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce